Kultur
14. november 2022
Uddelingen af Bogforums debutantpris har i år ført til en relevant diskussion om, hvad der egentlig kan kaldes for en dansk debutudgivelse – og i forlængelse heraf hvilke værker man regner for en del af den danske litteratur.
Prisen gik til Kristin Vego for novellesamlingen Se en sidste gang på alt smukt, og det er hverken bogens indhold eller litterære kvaliteter, der giver anledning til diskussion, men derimod dens tilblivelseshistorie og modtagelse. Bogen var nemlig først udkommet i Norge på norsk under titlen Se en siste gang på alt vakkert og vandt her Tarjei Vesaas’ debutantpris.
Nej, dansk litteratur er litteratur skrevet på dansk. Så er der oversætterpriser og priser til udenlandsk litteratur oveni. Men vi må holde op med at forære vores sproglige integritet væk, som det desværre allerede sker mangfoldige steder, fordi vi heller ikke længere giver børnene i skolen et tilstrækkeligt stort begreb om nuancerigdommen i dansk.
Steffen Gliese blander to ting sammen: hvad skolernes danskundervisning har at gøre med kriterierne for litterære priser, ved vist kun han selv. Og hvad skade det skulle gøre at udvide kriterierne for det første, henstår i det dunkle. Danskundervisningen vil i hvert fald næppe lide under det.
(Dette er skrevet mens jeg ikke kunne se tekstfeltet til højre og venstre. Hvis der er fejl, er det derfor. Hvorfor gør ingen noget ved det?
Debatten er en solid og aktuel baggrund for at Dansk PEN stifter et netværk, der netop forsøger at sætte fokus på de mange modersmål, der er til stede i Danmark. På den internationale modersmålsdag den 21. februar 2023 stifter vi netværket, og vi lancerer det på et arrangement i samarbejde med Dansk Oversætterbund, hvor vi ser på hvor mange og hvilke modersmål, der er tale om, og på hvilke vilkår de har i en litterær og formidlingsmæssig sammenhæng. Hvis du vil vide mere om netværket og om arrangementet, er du velkommen til at kontakte mig.