Kultur
17. januar 2023
Da den unge franske forfatter Édouard Louis i forrige uge gæstede Danmark, fik den det helt store udtræk: optræden på Det Kongelige Bibliotek, interview i Deadline. Med god grund. Få kunstnere har nemlig som Louis haft held med at ændre rammerne for den offentlige debat. Med bøger som Færdig med Eddy Bellegueule, En kvindes forvandling og senest Forvandlingens metode er han ikke bare slået igennem som en dygtig forfatter, han har også tvunget Frankrig til at tale om socialklasser igen.
Aalborg Teater spiller i disse dage en monologudgave af "Hvem slog min far ihjel?"
Så sandt, desværre for de fleste som har deres på det tørre er fattigdom usynlig som de kvinder der rengører rundt omkring i kontorlandskaber, kassedamer, beton/jord arbejder der laver vejene og andre .
Usynlige, ikke eksisterende, børns der lever i fattigdom, bare et nødvendig ondt, lidt abstrakt.
Folke fra middelklassen har glemt hvor de kommer fra , det har Edouard Louis og Annie Ernaux ikke, de tilhører faktisk begge to venstrefløjen.
Annie Ernaux skrev : " jeg besluttede mig til at skrive for at hævne min race" ,min race mente som den socialklasse jeg kommer fra.
Socialdemokratiet s politiske elite har i hvert fald glemt hvorfor i sin tid arbejderbevægelsen gav dem magten
"Vi har valgt denne regering og derfor kan vi vælge om" Godt sagt! Det ske jo før jo bedre! Flertalsregeringen kan falde i løbet af overenskomstforhandlingerne. når vi viser dem at folket faktisk ikke så let lader sig narre. Måske kan det skabe en forståelse hos folketingspolitikerne for at de altså må tage sig sammen og se at få gjort noget ved vores alvorligste to problemer: 1. Polarisering; 2. Naturdestruktion ( glem ikke at den menneskelige natur også destrueres gennem udbytning, tvang og begrænsninger i handlemuligheder; fx. ikke st. bededags frihed).
"Derfor er det gode spørgsmål, vi kan stille os, ikke så meget: Hvad kæmper du for? – en abstrakt refleksion, der hurtigt kan føre til ulykkelige effekter. Men derimod det langt mere forpligtende og derfor sværere spørgsmål: Hvem kæmper du for?
Hvert valg har sine vindere og tabere. Det er i sidste ende, hvem vi stiller os bag – vinderne eller taberne – der gør os til dem, vi er."
Hvem har brug for at vi stiller os bag dem og giver dem opbakning, vinderne eller taberne? Og er det ikke nærmere; hvem vi ikke stiller os bag - der gør os til dem, vi er?