Leder

Kønsbalancen i toppen af poppen er stadig skæv. Vi kan alle gøre noget for at ændre den

Algoritmerne på streamingtjenesterne bærer en del af ansvaret for, at musikbranchen i 2023 er så utroligt mandsdomineret – men ingen tvinger os til at være slaver af dem
Hverken Dua Lipa (foto), Adele eller Florence + the Machine var med i opløbet om at blive ’Årets kunstner’ i Storbritannien, da folkene bag prisuddelingen sidste år helt valgte at droppe de gammeldags kønsopdelte kategorier. De fem nominerede var udelukkende mænd.

Hverken Dua Lipa (foto), Adele eller Florence + the Machine var med i opløbet om at blive ’Årets kunstner’ i Storbritannien, da folkene bag prisuddelingen sidste år helt valgte at droppe de gammeldags kønsopdelte kategorier. De fem nominerede var udelukkende mænd.

Julien De Rosa/Ritzau Scanpix

Kultur
23. januar 2023

I en kulturverden med mere og mere fokus på diversitet og mangfoldighed er der ét sted, hvor udviklingen – i hvert fald når det kommer til kønsbalance – står påfaldende stille. I toppen af poppen. Som vi beskrev fredag, bestod hele topti over de mest lyttede musikere i Danmark i 2022 af mænd. Og der var heller ingen kvinder, da Brit Awards for nylig præsenterede de fem nominerede i kategorien ’Årets Kunstner’. Hverken Dua Lipa, Adele eller Florence + the Machine var således med i opløbet om at blive ’Årets Kunstner’ i Storbritannien, da folkene bag prisuddelingen sidste år helt valgte at droppe de gammeldags kønsopdelte kategorier. 

Afspejler det ikke bare, at mænd laver den bedste musik, når de ligger i toppen og vinder priserne?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Svend Jespersen

Tænk, her har jeg altid gået og troet, at kvaliteten og populariteten af musik afhang af, hvordan den lød og blev fremført. At musikkens evne til at gribe mig eller få mig til at vende mig bort havde noget at gøre med, i hvor høj grad, den behagede min hjerne eller lød som en dissonans.

Det lyder, som om jeg bliver nødt til at skifte mening, hvis der skal være nogen fornuft i indlægget fra Rasmus Elmelund om f.eks. ”diversitetsparametre”.

Torben Skov, Carsten Bjerre og jan sørensen anbefalede denne kommentar
jan sørensen

Helt ærligt
Det bliver mere og mere sygeligt.
Kvinder bliver undertrykt fordi danskerne frivilligt ønsker at høre musik der tilfældigvis er lavet af mænd.
Men kære Rasmus, det er jo dig der er diskriminerende. Hvorfor dele det op i kvinder og mænd når der for tiden er 76 køn.
Der må laves tiltag der sikrer at alle 76 køn er ligeligt repræsenteret.
Og den eneste måde at gøre det på må være at alle danskere skal opgiver hvilket køn de er på en given dag.
Derefter bestemmes de enkeltes musikers køn.
Herefter kan der udarbejdes 76 kvoter således at al musik der spilles i radioen og generelt på nettet repræsenterer befolkningens kønsfordeling.
Yderligere på der vel ligeledes knyttes race, således at der skal beregnes kvoter udfra mindst 5 racer/befolkningsgrupper.... altså mindst 380 kvoter.
Men hov hvad med religion?
Hvornår stopper denne totalitære woke feminisme ?

Jørgen Munksgaard, Erik Karlsen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Carsten Kristensen

Nogle af verdens absolut bedste sangskrivere er kvinder, fx Carole King, Diane Warren, Taylor Swift mfl., der har opnået enorm succes - som altså ikke er blevet forbigået, fordi de er kvinder.
Men der er langt færre kvinder end mænd, der interesserer sig for at skabe musik - derfor - det er simpel statistik.

Jeg vil bare stille og roligt tilføje, at 85% af den musik, jeg hører, synges af mænd og spilles 98% af mænd.
Dette skyldes ikke algoritmer, da jeg ALDRIG lader Spotify vælge for mig.

John Johansen

Helt personligt er jeg vild med Yeastie Girlzs samarbejde med Consolidated.

https://www.youtube.com/watch?v=BoyUUu1rPhE

Hvad sker der med de solsikker????

Frank Østergaard

Heldigvis har vi i Informations musikanmeldere en gruppe iinspirerende stifindere til rigtig god musik, skabt af kvinder -
Så til kamp mod algoritmerne - og vanen!

Morten Balling

Er det ikke også sexistisk at dele op i mandehold og kvindehold i f.eks. håndbold? Hvem siger at mænd ikke også kan have ret til at få menstruation og fødselspsykoser? Og hvad sker der lige med at det kun er mænd, der bliver indkaldt til værnepligt. Der er stadig mange steder at sætte ind før kønnene helt er afskaffet.

Kønsopdeling i sportsgrene hvor de mandlige hormoner gør normale kvinder chanceløse, giver for mig vældig god mening. Men ikke indenfor musik, skak, værnepligt,...

…som om folk interesserer sig for musik.
Den minoritet der gør, er tydeligvis ikke den, der driver den angivelige top af pop.

Søren Kristensen

De fleste kvindelige popstjerner er dobbelt så kønne som deres mandlige kollegaer, så måske går det alligevel op, på en eller anden måde, som man siger?

Endelig må vi heller ikke glemme den biologiske vinkel, idet det er jo et velkendt fænomen overalt i dyreverdenen, at de hos de fleste arter tilfalder det hankønnet at stå for kurmageriet, som ofte involverer både sang og dans. Det burde derfor ikke overraske hvis noget lignende gør sig gældende for homo sapiens.