Leder

I 20 år har CPH:DOX åbnet vores øjne og skabt forståelse

Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX har i 20 år præsenteret et dansk biografpublikum for hundredvis af dokumentarfilm fra hele verden og på den måde åbnet publikums øjne for komplekse sammenhænge, brutale konflikter og nye måder at fortælle historier på
Et stillbillede fra Christoffer Guldbrandsen dokumentar 'A Storm Foretold' om den tidligere Trump-rådgiver Roger Stone. Dokumentaren havde premiere på CPH:DOX.

Et stillbillede fra Christoffer Guldbrandsen dokumentar 'A Storm Foretold' om den tidligere Trump-rådgiver Roger Stone. Dokumentaren havde premiere på CPH:DOX.

Guldbrandsen Film

Kultur
17. marts 2023

I Christoffer Guldbrandsens nye dokumentarfilm, A Storm Foretold, møder man den drevne politiske strateg Roger Stone, der hjalp med at få Donald Trump valgt til præsident i 2016, og som spillede en rolle i stormen på Kongressen i januar 2021. Det er ikke et møde, man lige glemmer. Stone er en iskold populist, der gør, hvad han kan for at hjælpe de politikere, han arbejder for, og siden for at redde sin egen røv, hvis et eller andet går galt.

Guldbrandsen er kendt for nærgående politiske dokumentarfilm, hvor han nærmest bliver venner med de mennesker, han portrætterer, og han og man kommer endog meget tæt på Roger Stone i A Storm Foretold. Filmen, der vises på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, er en yderligere demaskering af en mand, man i forvejen ikke har et godt indtryk af. Man ser Stone pleje omgang med højreekstremister og det ene øjeblik ville hjælpe Trump og det næste kalde præsidenten en forræder, som bør stilles for en rigsret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her