Fængselsstraf skal forhindre, at folk betaler sig fra at smadre fælles kunsthistorie

Jeg synes at straffen er fuldstændig ud af proportion i forhold til skaden som er allerede repareret, reparation har ikke kostet mere end 400000 kr men også i forhold til andre strafbare handlinger.
Kunsten har efterhånden fået så meget kr. værdier at den er næsten hellige.
Jeg tror at selv Jorn ville have syntes at det er latterligt, jeg tror faktisk at han ville gå i dialog med Ibi- pippi.
Og at straffe hårdt for at undgå at andre gøre det det samme lyder lidt som argument om
dem som er for dødsstraffen har!
Miljø aktivister passer på !

Ok, réparation har kostet mere end 400 000 kr, men alligevel, halvandet år s fængsel er alt for meget.

Hvorfor blive ved med at kalde denne provokatør noget med kunstner? Er det grund nok at provokationen her gik ud over noget kunst?
Handler det om sproglig dovenskab? Først sagde en det og straks fulgte hele hønsegården…?
Handler det om en kritikløs og fordringsløs kunstforståelse?
Handler det om et hidtil ret ukendt kunstnerisk virke som berettiger koblingen af provokation og kunst?

Mozart og Beethoven, bl.a., var afsindigt provokerende, men jeg har nu aldrig hørt dem eller deres lige omtalt som provokunstnere/provokomponister…

Mozart og Beethoven evnede selv at lave egne værker.
Ynkeligt, når det eneste man evner at ødelægge andres og som nævnt at kalde det kunst. hvor plat kan det blive?
Nu kan vi føde på ham/hende i 1½ år, men så bliver andres ting i det mindste ikke ødelagt i den tid

En kommentar til:
"Fængselsstraf skal forhindre, at folk betaler sig fra at smadre fælles kunsthistorie".

Der er tale om beskadigelse af noget, der har økonomisk værdi, og som derfor skal restaureres, og der er tale om beskadigelse af andres ejendom, hvilket er udtryk for en krænkelse af ejendomsretten. Sådanne forhold skal man selvfølgelig straffes for.

Derefter går der imidlertid nationalkonservatiske og romantik i lederskribentens overvejelser, og de er derfor udtryk for et meget gammeldags kunstsyn. Går Information ind for nationalkonservatisme og romantik?

Der er ikke tale om en "fælles kunsthistorie", men om et artefakt, hvor der må formodes at være en høj grad af konsensus blandt anerkendte kunsthistorikere om, at værket også har en væsentlig kunstnerisk værdi og en værdi som kunsthistorisk dokumentationsmateriale.

Når et museum opbevarer værket ud fra den forudsætning, at det har værdi som kunsthistorisk dokumentationsmateriale, må beskadigelsen være en skærpende omstændighed i forhold til krænkelsen af ejendomsretten.

Når det fremhæves, at der er tale om "et fælles gode", som der står i underrubrikken, er det udtryk for romantisk sludder.

Om der for mange er tale om et godt kunstværk, og om det af mange opfattes som et fælles gode, gør ikke maleriet til et "fælles gode". Hvordan skal sådan noget sagligt kunne bevises?

Argumentationen er her parallel til religiøse personers ønske om en særlig beskyttelse af bestemte genstande, f.eks. Koranen, fordi den er udtryk for en særlig værdi, der er knyttet til deres religion. Betegnelser som "aura" eller "affektionsværdi" er vel passende i denne sammenhæng?

Jeg har altid været flittig besøgende af alle slags museer. Jeg arbejdede i årevis på et, hvor vi gjorde en dyd ud af , at folk kunne komme tæt på udstillingsgenstandene.
Det første bl.a. at en tilsyneladende pæn kvinde a la Gentofte borger stjal et eksemplar af den mest berømte Nokiamodel - og det skete på min vagt fordi jeg ikke handlende på min mistanke. Skulle tyven så derefter, his hun var blevet politianmeldt kunne påstå, at hendes tyveri blot var en ændring af i instillationen 60'er-stue
M å hun lige siden have haft et dårligt liv plaget af dårlig samvittighed..
Jeg har INGEN sympati for folk der ud fra egoisme ikke respekterer museers regler.

Bjarne Toft Sørensen, et fælles gode er noget vi alle har adgang til og kan benytte os af – eller eventuelt lade være – og i øvrigt synes om hvad vi vil. Eksemplerne er legio, og har intet med romantik at gøre.

@Ole Meyer
Jeg kender udmærket den tankegang, du giver udtryk for, og jeg forstår rationalet bag den. Det er en bestemt form for samfundsmæssig tænkning kombineret med en bestemt kunsthistorisk opfattelse, der kan karakteriseres som romantisk. Altså forstået kunsthistorisk og ikke forstået i en dagligdags betydning af romantik.

Jeg anerkender kunstmuseerne som steder, hvor man opbevarer, beskytter og forsker i kunst, der er blevet produceret i tidligere tider, og det er også fint nok, at de til tider udstiller den.

Fra Slots - og Kulturstyrelsens undersøgelser og udgivelser ved jeg, at de besøgende typisk har en gennemsnitsalder på omkring 60 år, og at omkring 80% af dem er kvinder.

Hvad med de yngre generationer i samfundet og ikke mindst den mandlige del af dem? Er det så også et "fælles gode" for dem og i hvilken forstand? Eller er det snarere en opfattelse, de bliver påduttet af en elite i samfundet ovenfra?

At noget i en absolut forstand kan siges at være bedre end andet, vil jeg ikke bestride, men langt hen ad vejen er det vel samfundsmæssigt bestemt, hvad der har værdi og ikke har værdi, hen over hovedet på befolkningen, og så får det karakter af formynderi. Noget der minder mig om den rolle, som Vogternes Råd har i Iran.

Om f.eks. festsalen på Charlottenborg, med eller uden buste, skulle være udtryk for "fælles værdier", vil jeg tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, og tanken om, at netop ung og kreativ kunstnerisk tænkning på et kunstakademi skal forbindes med den autoritære samfundsopfattelse, som salen er udtryk for, er ret forfærdelig.

At placere et kunstakademi i sådanne sammenhænge er udtryk for en bestemt form for autoritær magttænkning, som åbenbart stadig skal presses ned over hovedet på de studerende og landets befolkning ovenfra.

https://www.kunstakademiet.dk/da/kontakt/udlejning-af-lokaler

https://www.youtube.com/watch?v=hjfq411C2e0&t=742s

Kunstner er jo hverken en beskyttet eller autoriseret titel. En person har øvet hærværk på en andens ejendom. En skærpende omstændighed er naturligvis, at det var en museumsgenstand.
Det er ikke et ukendt fænomen at nogle gerne vil iscenesætte sig selv med formålet offentlig berømmelse. Det har han så nu opnået. Måske giver de 1½ års fængsel bedre tid til at han kan udøve og ikke mindst udvikle sin kunst . Jeg kan ikke rigtig ophidses af denne sag, dertil er provokationen for intetsigende narcissistisk og talentløs helt på niveau med den famøse buste-sag

Bjarne Toft Sørensen, med det ræsonnement (der med forlov forekommer mig lidt bedaget) kan du jo hævde at hvad som helst statsapparatet (i bred forstand) stiller på benene og til rådighed for borgerne, er udtryk for en eller anden form for autoritær dominans.

Jeg orker ikke at nævne eksempler, thi de er legio. En teori om alt blir nemt en teori om intet.

@Ole Meyer
Du snakker udenom. Debatterne for og imod de mange former for kulturkanon viser udmærket, hvad det drejer sig om. Der er nogen, der absolut vil tvinge igennem, at nogle bestemte former for kunst og kultur skal være alles, uanset om størstedelen af befolkningen ikke bryder sig om dem, og uanset om det skal presses ned i halsen på dem som gæs, der bliver tvangsfodret.

Det er vel ikke forbigået din opmærksomhed, at det især er bestemte nationalt sindede kredse, der går ind for Gud, konge og fædreland, der er optaget af den form for tankegods?

Som jeg skrev i min første kommentar, bliver man selvfølgelig nødt til at straffe dem, der overtræder loven, også når det drejer sig om kunst, men man skal lade være med at kæde det sammen med kvalitetsopfattelser af kunst, og at det drejer sig om noget, der nødvendigvis må have kvalitet for alle.

Lidt som når nogen påstår, at kristendommen nødvendigvis må være for alle, fordi det nu engang fremgår af Grundloven, at kristendommen som religion har en særstatus i Danmark.

Reelt er kristendommens særstatus et levn fra gammel tid, men det er jo vanskeligt at begynde at ændre i Grundloven.

Bjarne Toft Sørensen, jo: det er aldeles undgået min opmærksomhed at det skulle forholde sig som du hævder. Hvad dine almene betragtninger i øvrigt har med den konkrete sag at gøre, får stå hen. Eventuelle diskussioner om kunstnerisk kvalitet er en anden sag. Slutter her.

Happenings må gerne være spektakulære og begavede.
De må gerne have et reelt indhold.
Og det er dårlig stil at krænke.

De to omtalte "happenings" er ærlig talt pjaskede.