Lars Bjerregaard

  • Baggrund
    8. august 2015

    Duften af Mols

    Lugtesansen går uden om vores intellektuelle filter, og derfor er det de utroligste steder en duft kan sende os hen – og de særeste erindringer den kan fremkalde
    Når morfar var færdig med at rense skrubberne, røg de ind til min mormor i køkkenet, og der panerede hun og stegte  i margarine, så mange som vi orkede at spise. Og det var mange.
  • Baggrund
    25. juli 2015

    ’Det er ikke spor romantisk’

    Den sværmeriske drøm om at vende tilbage til naturen trives i disse tider, særligt i madkredse. Men der er ikke noget specielt sentimentalt over speciallandbruget MULD og deres tilgang til mad
    Jens Vestergaard Jensen og Ane Rørdam Hoffmeyer har lagt byen bag sig for at dyrke mad til en række restauranter – og formidle viden om nærhed til naturen og dens råvarer.
  • Nyhed
    11. juli 2015

    Grønbech og identiteten

    Rasmus Grønbech er blevet rubriceret som mangt og meget, men har aldrig fået en betegnelse, han føler sig godt tilpas i. Han vil hellere lade maden tale for ham. Men kan man overhovedet eksistere som Michelin-kok i dag uden at være sovset ind i storytelling?
    ’Jeg er en vildt dårlig formidler, forstået på den måde at jeg taler igennem min mad og ikke så meget andet. Jeg hader lange forklaringer,’ siger kokken Rasmus Grønbech – der alligevel er nødt til at gøre forsøget alligevel.
  • Anmeldelse
    4. april 2015

    Beværtet: Stamstedet

    Jeg elsker hver en kvadratcentimeter af dit bulede indre, ligeså meget som jeg elsker din harske cowboy-kaffe og dine overfyldte, men lækre serveringer. Alt er godt i landsbyens hjerte
    Stamsted. Wascator er en godt bevaret hemmelighed, gemt væk i en af Nørrebros hemmelige gader. Og madskribenten deler også kun nødigt sit stamsted med fremmede.
  • Anmeldelse
    7. marts 2015

    Beværtet: Italiensk opbygning

    Det italienske og det nordiske går problemfrit hånd i hånd i det, der engang var en kunstsamlers sommerhus. Kun fasanen var ramt af en mindre smutter
    Attraktion. Restauranten er en af de mindre kendte byginger på Ordrup-gaards grund. Køkkenets ildsjæle har til dog åbenlyse ambitioner om at gøre kunstsamlingen rangen stridig som attraktion.
  • Anmeldelse
    7. februar 2015

    Beværtet: Tre mand frem for en råvare

    Stjernekokkene Kirk, Maarbjerg og Grønbech i fri dyst på fire udvalgte råvarer. Alt andet end meningsløst, og lad det endelig blive en vane
    Holdet. Fra venstre Nikolaj Kirk, Rasmus Grønbech og Mikkel Maarbjerg, der dystede på æble, selleri, valnød og pære. Vinderen blev selve ideen, fordi det er tre meget forskellige kokke, skriver vor anmelder.
  • Anmeldelse
    10. januar 2015

    Beværtet: Bange anelser og uventet skønhed

    Bag Kongens Nytorv har hovedstaden fået en ærkepariser, der endnu ikke har fået det kulinariske op i øjenhøjde med regningen
    Parisisk. Det er i det hedengangne Ze Ze’s lokaler i Ny ØStrgade, at manden bag successer som Geist, FIAT og Lusso har åbnet Bar Central. Den har fået fuld skrue med parisisk plakatkunst på væggene og les mellieures chansons francaises på anlægget.
  • Anmeldelse
    13. december 2014

    Beværtet: En farlig modstander

    Et stilforvirret, lidt for hyggeligt, lidt upersonligt, lidt ufærdigt sted, som stilfærdigt føjer punkter til listen over ting, vores anmelder er villig til at slå ihjel for
    Vores anmelder ender med at spise alt på kortet. Alt. Alligevel stiller han næste morgen igen klokken et kvarter over otte til havregrød flamberet i whiskey og en baconsandwich.
  • Anmeldelse
    15. november 2014

    Beværtet: Den nye forlystelsesstribe

    Gode forretter, gode vine, rigtig god stemning og betjening gør det ikke alene. Dertil er konkurrencen for hård
    Klar, parat ...? Vinbaren er et af de mange steder, der for tiden skyder frem og forvandler Ravnsborggade. Og det er nok forklaringen på, at køkkenet og gulvet ikke helt har fundet hinanden endnu.

Sider

  1. Anmeldelse
    17. august 2013

    Beværtet: Magnifique

    Daniel Letz serverer Københavns mest prisbevidste måltid fransk kvalitetsmad
    Autenticiteten på den franske restaurant Le Saint Jacques bevises først og fremmest på tallerkenen, hvor blandt andet seks oste for 125 kroner er et fund.
  2. Anmeldelse
    28. juli 2012

    En sjælden japansk original

    Domo arigato. Det meste sushi i København er ikke værd at bide i, men omme bag Det Kongelige Teater gemmer sig et sted, der – mod klækkelig betaling – serverer japansk mad, når det er allerbedst
    Velkomstdrink. Det kan anbefales at indlede sit besøg på Damindra med en grøn æbledrik med hjemmelavet ingefærcognac. Det kan også anbefales at nøjes med en enkelt, for den er ganske stærk.
  3. Anmeldelse
    6. april 2013

    Beværtet: Byen der aldrig er sig selv

    Efter tre retter var vi blæst omkuld sammen med vores ydmyghed. Yderligere 13 retter ventede. Asiatiske klassikere i tapasformat er en del af Berlins foranderlighed
    Smeltedigel. Med stjernekokkenes indtog i den tyske hovedstad har Berlin forlængst rejst sig fra eisbein, sauerkraut og currywurst og gjort sig til en smeltedigel også i kulinarisk forstand.
  4. Baggrund
    25. juli 2015

    ’Det er ikke spor romantisk’

    Den sværmeriske drøm om at vende tilbage til naturen trives i disse tider, særligt i madkredse. Men der er ikke noget specielt sentimentalt over speciallandbruget MULD og deres tilgang til mad
    Jens Vestergaard Jensen og Ane Rørdam Hoffmeyer har lagt byen bag sig for at dyrke mad til en række restauranter – og formidle viden om nærhed til naturen og dens råvarer.
  5. Anmeldelse
    26. februar 2011

    Beværtet: Restaurant Relæ

    Attitudevej. På trods af op- og nedturene, kan jeg virkelig godt lide Puglisis køkken
    Sin egen. Relæ er Christian F. Puglisis, Kim Rossens og gadens egensindige restaurant.En restaurant med attitude som gaden udenfor. Puglisi er manden bag maden, og han blander tingene, som han har lyst til. Han lader sig ikke diktere af et køkken eller en stil. Der lefles ikke.
  6. Anmeldelse
    9. april 2011

    Fat i den lange ende

    Det nystartede Spiseri i Griffenfeldsgade har åbnet en dør til noget, der med lidt finpudsning og tid kan blive hele Københavns hverdagsitaliener
    God start. Der har været stopfyldt næsten hver aften i de tre uger, Spiseri har haft åben. Pladsen er trang, priserne lave, og der er en tanke bag alt i den måde, gæsterne bliver betjent.
  7. Anmeldelse
    15. december 2012

    Det evige sted

    Michelinstjerner kommer og går, men at forestille sig, at Søllerød Kro – kun en smuttur fra hovedstaden – skulle ophøre med at være garant for tårnhøje ambitioner er ganske utænkeligt
    Ambition. Her emmer af historie og tidløs klasse og en lang række andre med sandhed behæftede klichéer – samt et køkken med tårnhøjt ambitionsniveau.
  8. Anmeldelse
    9. november 2013

    Beværtet: Alle østerselskere har deres historie

    Den smager af brusende hav og utæmmet natur. Salt, sødligt og metallisk, som man kun finder det lige der. Og i denne historie også lidt af tømmermænd
    Plukning. Den natur, østers skal plukkes i, er en oplevelse i sig selv. Guldet ligger på bunden; det kan kræve lidt at finde det, for vandet er koldt, og spanden bliver tung. Men det er umagen værd.