Lars Bjerregaard

Artikler
  • Anmeldelse
    30. juni 2012

    Beværtet: Godt håndværk

    Inspirationen og kærligheden til egnsretterne er tydelige i Allan Poulsens lyse køkken. Her er meget lidt hekseri, men til gengæld uendelige mængder godt håndværk
    Tivoli. Mormor-maden har i høj grad gjort sit indtog i Tivoli, men det er også stadig muligt at få det store udtræk fra en af landets ypperste grøntsagssnedkere. Allan Poulsen har gudskelov skiftet den vestjyske vind og Henne Kirkeby Kro ud med de højloftede lokaler i Nimb.
  • Anmeldelse
    2. juni 2012

    Beværtet: Djævlen bor i køkkenet

    Stemning, service og kvalitetsfornemmelse fejler intet. Det gør retterne sådan set heller ikke, men udførelsen snubler sine steder i detaljen
    /h4> Det er igen lykkes for Price-brødrene og deres håndlangere at skabe en uformel og jovial stemning omkring deres kvalitetsbevidsthed, kærlighed til god mad og underholdende familietraditioner.
  • Anmeldelse
    5. maj 2012

    Sardiske dimensioner

    Skt. Georg – ham med dragen – betyder en hel del på Sardinien og er muligvis en noget af forklaringen på det høje ambitionsniveau i et lille italiensk køkken i København
    Niveau.  Maden ambitiøs, gavmild og veltillavet, og betjeningen helt igennem professionel, vidende og behagelig.
  • Anmeldelse
    7. april 2012

    Beværtet: Kokken kan sit kød

    Krogmodnet og økologisk hænger det bagerst i lokalet og lokker. Og vi er nemme at lokke
    Ældgammel. på Sture hersker en på samme tid uformel og herskabelig stemning. Bagerst i lokalet er smukke, åbne kølemontre med krogmodnet kød blottet og på hvert bord står en lille sømblok med stykker af forskelligt surdejsbrød fastsat på søm.
  • Nyhed
    11. februar 2012

    En halvfærdig historie

    Jeg havde håbet på den store fortælling om Lauterbach og Lumskebugten, men fik bare et par kapitler. De var storartede, men savnede en rød tråd
    Forventning. Anmelderen havde regnet med den store fortælling på Restaurant Lumskebugten, men fik bare et par gode kapitler.
  • 10. december 2011

    Beværtet: Tidslommen i Møntergade

    Det er trygt, at der stadig er et sted, som med sikker hånd styrer uden om fussionkøkken, skum og pulver og holder tårnhøj, traditionel kvalitet
    Velsmag. Ristet pighvar og hummer, braiserede jordskokker og en cremet bisque. Pighvarren var perfekt stegt, hummeren havde en fin struktur, og de braiserede jordskokker bid. Den cremede bisque var ikke for kraftig, men bare fandens velsmagende.
  • Anmeldelse
    5. november 2011

    Når bøffen er god, er alting...

    Nej, ikke helt. Kvalitet koster. Men etiketten 'uformel' og 'hyggelig' har et usynligt prisloft, som bliver brudt på Kultorvet. Men bøffen er god
    Skuffet. Selvom vor anmelder godt ved, at kvlitetskød koster mange ender han alligevel med nedadvendte mundvige efter et besøg Hos Slagteren.
  • Anmeldelse
    8. oktober 2011

    Kirsebærrenes tid

    Til dansk valgaften i Paris på en restaurant, hvor maden hverken er helt rigtig eller helt forkert, og hvor Pariserkommunen ikke er glemt
    Til dansk valgaften i Paris på en restaurant, hvor maden hverken er helt rigtig eller helt forkert, og hvor Pariserkommunen ikke er glemt
  • Anmeldelse
    17. september 2011

    En kinamands chance

    Mellem perfekt afstemte retter gemmer spisekortet i Store Kongensgade mærkværdige valg, der afslører behovet for en opstrammer
    Rens ud. Man har fornemmelsen af, at stedet trænger til en opstrammer. Skarpheden skal tilbage på enkeltretterne, ligegyldighederne skal luges ud af tilbehøret.

Sider

  1. Nyhed
    11. juli 2015

    Grønbech og identiteten

    Rasmus Grønbech er blevet rubriceret som mangt og meget, men har aldrig fået en betegnelse, han føler sig godt tilpas i. Han vil hellere lade maden tale for ham. Men kan man overhovedet eksistere som Michelin-kok i dag uden at være sovset ind i storytelling?
    ’Jeg er en vildt dårlig formidler, forstået på den måde at jeg taler igennem min mad og ikke så meget andet. Jeg hader lange forklaringer,’ siger kokken Rasmus Grønbech – der alligevel er nødt til at gøre forsøget alligevel.
  2. Anmeldelse
    28. juli 2012

    En sjælden japansk original

    Domo arigato. Det meste sushi i København er ikke værd at bide i, men omme bag Det Kongelige Teater gemmer sig et sted, der – mod klækkelig betaling – serverer japansk mad, når det er allerbedst
    Velkomstdrink. Det kan anbefales at indlede sit besøg på Damindra med en grøn æbledrik med hjemmelavet ingefærcognac. Det kan også anbefales at nøjes med en enkelt, for den er ganske stærk.
  3. Anmeldelse
    5. maj 2012

    Sardiske dimensioner

    Skt. Georg – ham med dragen – betyder en hel del på Sardinien og er muligvis en noget af forklaringen på det høje ambitionsniveau i et lille italiensk køkken i København
    Niveau.  Maden ambitiøs, gavmild og veltillavet, og betjeningen helt igennem professionel, vidende og behagelig.
  4. Anmeldelse
    12. januar 2013

    Mere skarphed, mere omhyggelighed

    La Buca er en af Københavns ældste italienske familie-restauranter. Men den skuffer trods flere højdepunkter og fornem vin
    Berømmet. I årtier har La Buca i ude for enden af Godthåbsvej lagt standarden for, hvad en ægte italiensk familierastaurant er – i hvert fald på vores breddegrader.
  5. Anmeldelse
    17. august 2013

    Beværtet: Magnifique

    Daniel Letz serverer Københavns mest prisbevidste måltid fransk kvalitetsmad
    Autenticiteten på den franske restaurant Le Saint Jacques bevises først og fremmest på tallerkenen, hvor blandt andet seks oste for 125 kroner er et fund.
  6. Anmeldelse
    7. februar 2015

    Beværtet: Tre mand frem for en råvare

    Stjernekokkene Kirk, Maarbjerg og Grønbech i fri dyst på fire udvalgte råvarer. Alt andet end meningsløst, og lad det endelig blive en vane
    Holdet. Fra venstre Nikolaj Kirk, Rasmus Grønbech og Mikkel Maarbjerg, der dystede på æble, selleri, valnød og pære. Vinderen blev selve ideen, fordi det er tre meget forskellige kokke, skriver vor anmelder.
  7. 21. maj 2011

    Beværtet: Zarens uvorne unger

    Et kælderkøkken på Esplanaden præsterer et legesygt møde mellem det klassiske og det underfundige
    Befriende. Rasmus Grønbechs legesyge køkken lover et møde mellem det klassiske og det underfundige. Det får man i rigt mål, og det er befriende i en tid, der fordrer stringent renhed i stil og genre.
  8. Nyhed
    11. februar 2012

    En halvfærdig historie

    Jeg havde håbet på den store fortælling om Lauterbach og Lumskebugten, men fik bare et par kapitler. De var storartede, men savnede en rød tråd
    Forventning. Anmelderen havde regnet med den store fortælling på Restaurant Lumskebugten, men fik bare et par gode kapitler.