Kunne vi ikke enes om at opføre os lidt mere venligt og mere kærligt overfor hinanden i 2016? Kunne vi være os selv lidt mindre nok? Så lover jeg til gengæld, at skrive mange færre klummer, mindre sludder
Så er julen på vej. Nu nærmer den sig virkelig, ikke kun som oppustede markedshysteriske angstguirlander. Julen nærmer sig virkeligt og i kalenderen. Hele Danmark dingler hjem i en brandert og vågner med tømmermænd og tager en lille pille. Det flyder med griseknogler i hovedgaden. Hvordan det går mig? Det er sødt af Dem at spørge.
Nu hører jeg politikere sige: Vi vil alle sammen det samme – bare på en anden måde! Og jeg kan forstå, at ligesom i 92 er et NEJ bare er et langsomt og besværligt JA
De siger: Vi har hele verden til rådighed, vi kan have hele verden i hånden, lige dér i en smartphone, lige her i en tablet, lige foran os på vores computerskærme. Men det er ikke sandt – vi har ikke verden lige ved fingerspidserne.
Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
Jeg gjorde det til en regel, at der skulle være paraplyer i mine bøger – det blev en besættelse, det indrømmer jeg, skriver forfatteren Lars Frost om sin kærlighed til musicals generelt og ’Pigen med paraplyerne’ i særdeleshed
Og så lander der små glas, Fernet-Branca, på baren foran dem. Og en af skoleknægtene står mellem dem og smiler og råber skål, glædelig jul! Og de skåler
