Lars Rasborg

Seneste artikler af
Lars Rasborg

Sider

Mest læste
  1. Alt for mange udsatte børn fjernes alt for sent fra hjemmet og fortsætter i for vid udstrækning samværet med de forældre, der svigtede dem. Samtidig mødes de med pædagogiske metoder, der vedligeholder deres mistillid til voksne. Derfor ender mange af dem på samfundets bund som voksne
  2. Det er blevet umoderne blandt psykologer og psykiatere at lede efter forklaringer på børns problemadfærd i deres opvækstmiljø. I stedet anlægger man et rent biologisk blik på barnet, diagnosticerer dem og giver ofte medicin. Det er en stor fejl, skriver børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg
  3. Vi lever i en tid, hvor der er stor opmærksomhed på forstyrrelser i hjernen som årsag til børns problemer, som f.eks. ADHD eller tvangstræk (OCD). Vi forsømmer måske i nogle tilfælde at undersøge, om børns problemer faktisk kan forståes ud fra deres erfaringer, og om løsningen kan ligge i, at børnene gør nye, udviklingsfremmende erfaringer
  4. Børnepsykiatrien er blevet et enten-eller-system. Enten får problembørn en diagnose, eller også stemples de som dårligt opdragede. Man fokuserer ensidigt på, om problemerne har biologiske årsager og glemmer at se på barnets og familiens psykosociale historie og situation
  5. Læserbrev
  6. Sagsbehandleres samtaler med udsatte unge er vanskelige, men børnene er blandt andet præget af omsorgssvigt, en loyalitet med deres forældre og en mistillid til systemet. Denne viden om de udsattes udfordringer er en del af løsningen på de svære samtaler, skriver klinisk børnepsykolog i dette debatindlæg
  7. Følelsen af skyld er smertefuld. Derfor føler mange forældre til børn med adfærdsvanskeligheder en lettelse, hvis børnene får en diagnose. For derved tilskrives problemerne biologi, og så har de ikke noget med forældrenes opdragelse at gøre. Men faktisk kan skyldfølelse også motivere til at gøre skaden god igen og derved blive en positiv drivkræft
  8. Når nogle læger og psykologer er tilbøjelige til at overse psykosociale faktorer i børns adfærdsproblemer, kan det spille ind, at de, lige som nogle forældre, beskytter sig selv mod at se det psykiske i øjnene