Lars Rasborg

  • Kommentar
    6. maj 2021

    Vent med store ændringer på anbringelsesområdet, til vi har et ordentligt vidensgrundlag

    Der er stor diskussion om, hvorvidt flere anbringelser er en god eller en dårlig idé. Men grundlæggende mangler der kreativ og modig forskning på området, før vi kan tage beslutninger om omfattende ændringer i anbringelsessystemet, skriver klinisk børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg
  • Læserbrev
    27. juli 2020

    Her er fem råd til, hvordan socialrådgivere skal tage de svære samtaler med udsatte unge

    Sagsbehandleres samtaler med udsatte unge er vanskelige, men børnene er blandt andet præget af omsorgssvigt, en loyalitet med deres forældre og en mistillid til systemet. Denne viden om de udsattes udfordringer er en del af løsningen på de svære samtaler, skriver klinisk børnepsykolog i dette debatindlæg
  • Kronik
    24. juli 2019

    Når børn med adfærdsproblemer bliver set som psykisk syge, svigter vi dem

    Det er blevet umoderne blandt psykologer og psykiatere at lede efter forklaringer på børns problemadfærd i deres opvækstmiljø. I stedet anlægger man et rent biologisk blik på barnet, diagnosticerer dem og giver ofte medicin. Det er en stor fejl, skriver børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg
    Det er blevet umoderne blandt psykologer og psykiatere at lede efter forklaringer på børns problemadfærd i deres opvækstmiljø. I stedet anlægger man et rent biologisk blik på barnet, diagnosticerer dem og giver ofte medicin. Det er en stor fejl, skriver børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg
  • Kronik
    16. oktober 2018

    Hvis Socialdemokratiet virkelig vil være på børnenes side, skal der mere til

    I Socialdemokratiets børneudspil lægges der op til flere tidlige og langvarige anbringelser af børn uden for hjemmet. Men udspillet skal udbygges, hvis anbringelserne skal føre til en positiv udvikling for børnene
    I løbet af en anbringelse viser det sig meget ofte, at barnet ikke kommer i udvikling som forventet, og måske giver anbringelsesstedet ligefrem op, hvorefter barnet let bliver kastebold mellem hjemmet og nye anbringelsessteder.
  • Læserbrev
    27. februar 2018

    Diagnosekritik

    Diagnosebegrebet skal beskrives løsrevet fra de institutionelle sammenhænge, som det indgår i
  • Kronik
    12. juni 2017

    Omsorgssvigtet fortsætter, når et barn fjernes fra hjemmet

    Alt for mange udsatte børn fjernes alt for sent fra hjemmet og fortsætter i for vid udstrækning samværet med de forældre, der svigtede dem. Samtidig mødes de med pædagogiske metoder, der vedligeholder deres mistillid til voksne. Derfor ender mange af dem på samfundets bund som voksne
    Til trods for at man bruger enorme summer på anbringelser, viser forskningen, at en meget stor del af de anbragte børn og unge ikke får løst deres problemer. Her er vi til Børnehjælpsdag 2016 i Kongens Have i København, hvor anbragte børn sendte drømmeballoner til vejrs.
  • Læserbrev
    9. marts 2017
  • Kronik
    18. juli 2016

    Skyldfølelse kan være drivkraft ud af psykiske problemer

    Følelsen af skyld er smertefuld. Derfor føler mange forældre til børn med adfærdsvanskeligheder en lettelse, hvis børnene får en diagnose. For derved tilskrives problemerne biologi, og så har de ikke noget med forældrenes opdragelse at gøre. Men faktisk kan skyldfølelse også motivere til at gøre skaden god igen og derved blive en positiv drivkræft
    Følelsen af skyld er smertefuld. Derfor føler mange forældre til børn med adfærdsvanskeligheder en lettelse, hvis børnene får en diagnose. For derved tilskrives problemerne biologi, og så har de ikke noget med forældrenes opdragelse at gøre. Men faktisk kan skyldfølelse også motivere til at gøre skaden god igen og derved blive en positiv drivkræft
  • Læserbrev
    5. juni 2014

    Børn med ADHD skal stresstestes

    Der er grund til at undersøge, om det lynhurtige samfund potentielt lokker og presser os alle til at blive hyperaktive, impulsive og uopmærksomme

Sider

  1. Kronik
    15. februar 2011

    Samfundet er ramt af ADHD

    Børnepsykiatrien er blevet et enten-eller-system. Enten får problembørn en diagnose, eller også stemples de som dårligt opdragede. Man fokuserer ensidigt på, om problemerne har biologiske årsager og glemmer at se på barnets og familiens psykosociale historie og situation
    Hyperaktiv adfærd er en bivirkning ved vores hyperaktive samfund.
  2. Læserbrev
    9. marts 2017
  3. Kronik
    23. januar 2010

    Spejlinger giver ny indsigt

    Vi lever i en tid, hvor der er stor opmærksomhed på forstyrrelser i hjernen som årsag til børns problemer, som f.eks. ADHD eller tvangstræk (OCD). Vi forsømmer måske i nogle tilfælde at undersøge, om børns problemer faktisk kan forståes ud fra deres erfaringer, og om løsningen kan ligge i, at børnene gør nye, udviklingsfremmende erfaringer
    Vi lever i en tid, hvor der er stor opmærksomhed på forstyrrelser i hjernen som årsag til børns problemer, som f.eks. ADHD eller tvangstræk (OCD). Vi forsømmer måske i nogle tilfælde at undersøge, om børns problemer faktisk kan forståes ud fra deres erfaringer, og om løsningen kan ligge i, at børnene gør nye, udviklingsfremmende erfaringer
  4. Kronik
    12. juni 2017

    Omsorgssvigtet fortsætter, når et barn fjernes fra hjemmet

    Alt for mange udsatte børn fjernes alt for sent fra hjemmet og fortsætter i for vid udstrækning samværet med de forældre, der svigtede dem. Samtidig mødes de med pædagogiske metoder, der vedligeholder deres mistillid til voksne. Derfor ender mange af dem på samfundets bund som voksne
    Til trods for at man bruger enorme summer på anbringelser, viser forskningen, at en meget stor del af de anbragte børn og unge ikke får løst deres problemer. Her er vi til Børnehjælpsdag 2016 i Kongens Have i København, hvor anbragte børn sendte drømmeballoner til vejrs.
  5. Kronik
    24. juli 2019

    Når børn med adfærdsproblemer bliver set som psykisk syge, svigter vi dem

    Det er blevet umoderne blandt psykologer og psykiatere at lede efter forklaringer på børns problemadfærd i deres opvækstmiljø. I stedet anlægger man et rent biologisk blik på barnet, diagnosticerer dem og giver ofte medicin. Det er en stor fejl, skriver børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg
    Det er blevet umoderne blandt psykologer og psykiatere at lede efter forklaringer på børns problemadfærd i deres opvækstmiljø. I stedet anlægger man et rent biologisk blik på barnet, diagnosticerer dem og giver ofte medicin. Det er en stor fejl, skriver børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg
  6. Kronik
    17. december 2013

    Stilfærdige omsorgssvigt

    Mange børn omsorgssvigtes gennem hele deres barndom, uden at kommunerne tager affære. Mangel på ressourcer og en tendens til at undervurdere børnenes problemer er den handlingslammende cocktail
    Selv den mest velegnede skole kan ikke støtte et barns udvikling tilstrækkeligt, når barnet bor i et svigtende miljø. Arkiv
  7. Kronik
    18. juli 2016

    Skyldfølelse kan være drivkraft ud af psykiske problemer

    Følelsen af skyld er smertefuld. Derfor føler mange forældre til børn med adfærdsvanskeligheder en lettelse, hvis børnene får en diagnose. For derved tilskrives problemerne biologi, og så har de ikke noget med forældrenes opdragelse at gøre. Men faktisk kan skyldfølelse også motivere til at gøre skaden god igen og derved blive en positiv drivkræft
    Følelsen af skyld er smertefuld. Derfor føler mange forældre til børn med adfærdsvanskeligheder en lettelse, hvis børnene får en diagnose. For derved tilskrives problemerne biologi, og så har de ikke noget med forældrenes opdragelse at gøre. Men faktisk kan skyldfølelse også motivere til at gøre skaden god igen og derved blive en positiv drivkræft
  8. Kommentar
    6. maj 2021

    Vent med store ændringer på anbringelsesområdet, til vi har et ordentligt vidensgrundlag

    Der er stor diskussion om, hvorvidt flere anbringelser er en god eller en dårlig idé. Men grundlæggende mangler der kreativ og modig forskning på området, før vi kan tage beslutninger om omfattende ændringer i anbringelsessystemet, skriver klinisk børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg