Lasse Wamsler

Artikler
  • Nyhed
    11. januar 2012

    Slunkne oliefelter udfordrer statens klimamål

    Hvis de danske oliefelter skal udnyttes optimalt, kræver det dyre teknologier, der pumper CO2 ned i undergrunden for at presse mere olie op, selv om teknologien vil øge afbrændingen af fossile brændsler. Staten står ved en skillevej og må vælge olien eller klimaet, lyder det fra klimaorganisationer
    Hvis de danske oliefelter skal udnyttes optimalt, kræver det dyre teknologier, der pumper CO2 ned i undergrunden for at presse mere olie op, selv om teknologien vil øge afbrændingen af fossile brændsler. Staten står ved en skillevej og må vælge olien eller klimaet, lyder det fra klimaorganisationer
  • Brevkasse
    7. januar 2012

    Brevkassen: Kan jeg lade ungerne betale?

    Læserne spørger, og Informations skribenter svarer - så godt de nu kan
  • Nyhed
    5. januar 2012

    Politikere ignorerede råd fra olieudvalg

    Politikerne bag Nordsøaftalen lyttede ikke til et ekspertudvalg, der i 2001 kom med et forslag, som ville have øget statens olieindtægter. I stedet har staten tabt oliepenge på gulvet, men et kompromis mellem de politiske blokke kan sikre bedre aftaler fremover, mener et af ekspertudvalgets medlemmer. Tidligere overvismand mener også, politikerne bør se på forslaget igen
    Nordsøolien indtager en speciel plads i dansk politik og i Europa, hvor der få steder er så stor politisk uenighed om, hvordan olien skal beskattes, som der er i Danmark.
  • Nyhed
    3. januar 2012

    Staten taber viden om nordsøolie

    Danmark er et olieeksporterende land, der mangler viden inden for olieforskning, lyder det fra oliebranchen og uddannelsesinstitutioner. Staten bør fremover satse strategisk på uddannelse af olieefterforskere, hvis den skal opnå større kontrol med produktionen
    Olieindustrien investerer i forskning og uddannelse, men gør det snævert og mere kortsigtet i forhold til egne behov.
  • Nyhed
    3. januar 2012

    Eks-energiminister: DONG Energy burde være partner i DUC

    Det danske samfund kan øge sin indsigt ved at få placeret sit eget olieselskab centralt og aktivt i alle konsortierne i Nordsøen, mener tidligere energiminister Poul Nielson
  • Nyhed
    2. januar 2012

    Staten er bundet af Mærsks monopol på Nordsøolien

    Når den danske stat forhandler om olien i Nordsøen, foregår det gennem A.P. Møller-Mærsk, og det svækker i høj grad Danmarks forhandlingsposition, lyder kritikken fra olieøkonom og tidligere energiminister forud for genforhandling af olieaftalen
    Når den danske stat forhandler om olien i Nordsøen, foregår det gennem A.P. Møller-Mærsk, og det svækker i høj grad Danmarks forhandlingsposition, lyder kritikken fra olieøkonom og tidligere energiminister forud for genforhandling af olieaftalen
  • Nyhed
    2. januar 2012

    Staten og den syvtakkede stjerne

    Staten og Mærsk har alle dage været tæt forbundne. Det har ikke altid gjort det nemt for staten at stille krav i oliefor-handlinger. Så snart Mærsks forhandlere træder ind, bukker alle i ærefrygt, mener Hans Engell
  • Nyhed
    2. januar 2012

    Problematisk kun at forhandle med Mærsk

    Den danske stat har kun kontakt igennem Mærsk, når den forhandler med Nordsøens oliegiganter. Det svækker statens forhandlingsposition og kontrol med olien, mener olieøkonom og tidligere energiminister
    Da Nordsøaftalen blev indgået, advarede flere eksperter om, at staten ville gå glip af milliarder, hvis olieprisen steg. Ifølge beregninger fra tænketanken Concito er staten siden 2003 gået glip af 75 mia. i skatteindtægter.
  • Nyhed
    29. december 2011

    ’Vi har alle sammen sort galde i os’

    I det begejstrede projektsamfund, hvor folk altid opfører sig, som om de er til reception, er det værd at kæmpe for melankolien. Sindstilstanden viser en længsel efter noget, der er større end hverdagslivet

Sider

  1. Nyhed
    29. marts 2012

    I kamp for bogstavfødder og spalteben

    Font. Skrifttyper adskiller den gode smag fra den dårlige. De ligner til forveksling hinanden, men vi nørder forskellene som aldrig før. I dag lancerer Information sin nye skrifttype
  2. Baggrund
    12. april 2012

    Pornolandet for længe siden

    Porno. En kvinde på sofaen, der sidder og piller, og så to mænd ind fra hver side med stive pikke og tyrolerdialekt. Tidens porno får drømmene til at flakse tilbage til perioden omkring pornoens frigivelse. Dengang det var frigørende og busket, uden silikonebryster og ’double penetration’. Det er blot et slemt gang blændværk, mener pornokender
    Fotografen. ’Man risikerer at se billeder, der viser, at kvinder tager mænds lem i munden og slikker på den,’ lød advarslen fra højesteretsdommer Jørgen Trolle i 1968 til politikerne, der gik med overvejelser om at frigive billedpornografien. Diskret havde Ole Ege ellers op igennem 1950’erne og 1960’erne tjent masser penge ved at invitere kvindelige gæster fra den smarte Dixi Bar hjem til hans studie i hans mors lejlighed på Islands Brygge og affotografere dem i vovede stillinger. ’Den første oplevelse af, hvor fantastisk dejlige damer er, har aldrig forladt mig siden,’ siger han i dag.
  3. Baggrund
    2. juli 2012

    Grønland giver køb på retten til egne mineraler

    For tiden spørger grønlænderne sig selv, hvem der må drage nytte af landets underjordiske rigdomme. Mens udenlandske investorer står i kø for at gå i gang, modnes nye konflikter mellem landets kollektive brugsret og administrationens mål om at give private selskaber adgang til undergrunden
    Minen i Marmorilik i bunden af Qaumarujuk-fjorden kan måske igen blive rentabel som følge af den globale opvarmning. Det er blevet langt nemmere at komme til og fra minen, da der nu er åbent vand i en længere periode end før. Et selskab arbejder på at få minen genåbnet. Minen blev etableret i 1936 pga. marmor, men den gemmer også bly, sølv og zink.
  4. Feature

    Kan slum bekæmpes, uden at man bekæmper beboerne?

    Verden over er voksende storbyer ved at opsluge deres gamle fattigkvarterer, og i Indien blæser regeringen til kamp mod landets slum. Det handler ikke kun om at løfte leveforholdene, men også om kontrol med de ofte lukrative kvadratmeter. I gigantiske Dharavi i Mumbais centrum har beboerne dog en helt anden plan for, hvad der skal ske med deres hjem
    Verden over er voksende storbyer ved at opsluge deres gamle fattigkvarterer, og i Indien blæser regeringen til kamp mod landets slum. Det handler ikke kun om at løfte leveforholdene, men også om kontrol med de ofte lukrative kvadratmeter. I gigantiske Dharavi i Mumbais centrum har beboerne dog en helt anden plan for, hvad der skal ske med deres hjem
  5. Nyhed
    15. april 2011

    Perkerdansk genopliver ærkedansk litteratur

    Manu Sareen troner i dag på det danske børnebogsmarked ved kreativ brug af greb fra H.C. Andersen og Bjarne Reuter. Hans bøger fortæller om en virkelighed, der sjældent har fundet vej til boghylderne i børnehøjde
    Manu Sareen troner i dag på det danske børnebogsmarked ved kreativ brug af greb fra H.C. Andersen og Bjarne Reuter. Hans bøger fortæller om en virkelighed, der sjældent har fundet vej til boghylderne i børnehøjde
  6. Nyhed
    5. marts 2011

    En skakmat stemning

    Regeringens integrationspolitik var svær at overse som tematisk pejlemærke ved Årets Pressefoto i går. Det var de lovende yngre fotografer, der dystede om at vinde
    Regeringens integrationspolitik var svær at overse som tematisk pejlemærke ved Årets Pressefoto i går. Det var de lovende yngre fotografer, der dystede om at vinde
  7. Baggrund
    28. marts 2011

    Hvor kan man egentlig købe salturt og havtorn?

    I 52 timer om ugen laves der mad på dansk tv. Der koges og steges som aldrig før, og seerne labber programmerne i sig. Ikke fordi de vil lære at lave mad, de vil bare lære at slappe af og holde liv i forestillingen om den ideelle tilværelse
    Endnu et madprogram fandt vej til sendefladen, da Claus Meyer serverede knivmuslinger, havtornsmoothie og langtidsstegt vadehavsokse i 'Smag på Norden' i onsdags. Men selv om madprogrammerne er uhyre populære, er det kun meget få seere, der finder opskrifterne på nettet og evt. tilbereder retterne.
  8. Nyhed
    18. marts 2013

    Saddams massegrave kan give nye svar

    25 år efter Saddam Hussein gassede kurderne i byen Halabja, kan verdenssamfundet måske snart have nye svar på, hvilke vestlige kemileverandører, der kan drages til ansvar
    En irakisk kurdisk kvinde på gravpladsen for de 5.000 giftgasofre i Halabja 260 km nordøst for Bagdad.