Laura Dombernowskys blog

Kineserne afprøver nye bryllupstraditioner

Når unge kinesere gifter sig får den hele armen. Utallige kombinationer af kinesisk tradition og input fra amerikanske kærlighedsfilm bliver mixet. Efter 1949 blev der stort set sat en streg over århundredes kinesiske traditioner - også hvad angår bryllupper. De blev ikke erstattet af nye ritualer og Mao-tidens vielser var fjernet for alt, der kunne minde om kinesisk folklore. De enkle bryllupsfester fra Mao-tiden har ikke vist sig langtidsholdbare. Knaphed er erstattet af et utal af fortolkninger af romantik og luksus.

Ikke mindst forældre-generationen går op i at skabe de perfekte rammer for ceremonien - måske for holde det bryllup de aldrig selv fik mulighed for. Den officielle vielse er dog stadig et skrabet, uromantisk kontorforetagende, hvor de glade par må stå pænt i kø for at få papirerne bragt i orden. Men alt det den officielle vielses mangler bliver der rådet bod på til den efterfølgende bryllupsceremoni.

I Kina er et bryllup ikke kun en markering af kærlighed mellem to mennesker - det er også en måde at vise over for omverdenen, at familien har økonomisk overskud og styr på det. Derfor danner bryllupper i dag grundlag for en kæmpe industri. I enhver kinesisk by findes der bureauer, som tilbyder alle tænkelige services til brudepar. Toastmastere, pianister, fotografer, make-up-artister, chauffører, blomsterforhandlere, kjoleudlejere og restauranter specialiserer sig i bryllupsfester og tager kassen for det.

Traditioner genoplives

Da en god ven blev gift i juli skulle bruden efter kinesisk skik "lokkes" fra sine forældre ved overtalelse og list. Brudgommens kortege, med en lejet limousine i front, kørte afsted fra Beijing klokken fem søndag morgen for at hente bruden hos sine forældre i en landsby en times kørsel vest for byen. Hans følge var udstyret med slik, cigaretter og røde kuverter med små pengebeløb, som skulle uddeles til brudens familie og andre, der ville forsøge at “forhindre” brylluppet. Efter at have kæmpet sig forbi onkler, fætre og kusiners opstillede forhindringer, kom brudgommen til brudekammeret. Men før han kunne bære sin trolovede ud, skulle han først finde hendes sko, godt skjult bag ved airconditionanlægget. Så endelig af sted slap de fra svigerfamilien. Og til lyden af kinesisk fyrværkeri blev de sidste håndfulde cigaretter og slikposer fordelt til fremmødte naboer, før hele følget kørte tilbage til Beijing. Som resten af dagen skred frem viste det sig dog at morgenens indslag var det eneste traditionelle islæt.

Et hektisk mix af pop og romantik

Kulisserne til bryllupsfesten nærmere en blanding af sidste scene i en festlig musikal ogafslutningen af en pladderromantisk kærlighedskomedie. Nøje koreograferet af en toastmaster hyret til lejligheden skød vi brylluppet i gang på en restaurant pyntet med blomsterdekorationer. De omtrent hundrede gæster afleverede deres røde konvolutter med pengegaver og til tonerne fra “Here comes the bride” trådte brudeparret ind gennem stor blomsterport. Bruden i hvid kjole og brudgommen i et sølvskinnende jakkesæt. Troskabsløfter blev sværget, da brudeparret tændte alle lys i en hjerteformet lysestage, mens toastmasteren sendte dem afsted i ægteskabet med en romantisk tale om kærlighedens livslange kraft.

I fællesskab fyldte de champagne på en pyramide af glas, hvor glassene blev fyldt fra oven og den boblende væske langsomt sivede ned i glassene på etagen under. Der blev klinket og sippet til champagnen, men størstedelen af alkoholen blev hældt ud. Som på film kastede bruden sin brudebuket over skulderen til en gruppe af håbefylde unge kvinder. Og sådan fortsatte de festlige indslag i en times tid. Til den afsluttende te-ceremoni skænkede ægteparret op for deres forældre og bad derefter i kor om bryllupsgaven: “Hvis teen smagte dig sødt, så giv penge”. Endelig bliv der serveret. Bordene bugnede og der blev ustandselig suppleret med nye velsmagende delikatesser. Der var ikke sparet på noget.

Bryllupseksperimentet

Gamle kinesiske traditioner er delvist tabt i dønningerne fra først politiske kampagner og senere økonomisk vækst og globalisering. Noget kan genoplives, andet er for længst gået i glemmebogen og vil måske virke overdrevet påklistret i et moderne kinesisk samfund. Når der nu ikke længere findes nogen klar opskrift på, hvordan et kinesisk bryllup skal holdes, så er det oplagt at unge mennesker skæver til, hvordan man fejrer ægteskabet andre steder. Men selvom der hentes inspiration i noget, der minder amerikansk pop-kultur, så er der ingen tvivl om, at der stadig er et ønske om, at skabe en bryllupsceremoni, der kombinerer kinesisk modernitet og tradition. Unge kinesere vil ikke bare have en copy-paste af vestlig kultur, og vil i stedet gerne finde stolthed i deres egen. Men et er sikkert. Kineserne prøver af, hvad der virker - og lige nu er det et overflødighedshorn fuld af lyserød romance.

Kineserne kommer, men hvem er de? Læs Informations dækning af Kina på journalen Det kinesiske århundrede

Kommentarer

Kineserne vil naturligvis have deres egen tradition for bryllupsfest og ikke bare kopierer de bryllupsfester der kommer fra USA og som er kørt helt af sporet som ekstremt dyre og opblæste, vi andre i Vesten vil da heller ikke oppuste vores brylupper som i USA.
Men der er såmend stadig mange par som bliver gift på den enkle måde på et officielt kinesisk giftekontor og den måde er jeg selv blevet gift på, og det er langt mere spændende end på et dansk rådhus. Der kunne Vesten lærer noget fra Kina.

Laura Dombernowsky har rimeligvis kun set de omtalte enkle vielser fra Bejing, Men trods at Bejing er regeringshovedstad, så er Shanghai 3 gange større med 18 millioner borgere og toneangivende for store dele af Kina. Jeg er gift for nogle år siden på Shanghais officielle vielseskontor. og her kunne man både købe blomster og blive fotograferet og selv vælge design på foto album, og både fotos med mange billeder fra selve vielsen og fotografering bagefter, og med et fantastisk smukt og højtideligt vielsesrum. ud over de flere officielle kontorer med registrering af vielsen og kinesisk vielse fælles pas med pas billeder af begge, og mere end 10 ansatte arbejdede sammen om en komplet vielse.