Leder

Tro håb og matematik

Redaktionen
17. december 2014

Det synes at være simpel samfundslogik: For at få en uddannelse, et arbejde og kunne klare sig selv, skal man have en ordentlig skolegang. Når man ser på de allermest udsatte børn i Danmark, nemlig de anbragte børn, taler statestikkerne dog et trist og tydeligt sprog: Kun 40 procent af dem får en ungdomsuddannelse mod 80 procent af de jævnaldrende ikkeanbragte børn. Og når det gælder en videregående uddannelse, fodfæste på arbejdsmarkedet, indtjening og helbred går det dem markant dårligere end resten af befolkningen.

Det handler ikke om manglende evner eller det slidte begreb negativ social arv. Det er ikke en lovmæssighed, at børn, som er anbragt uden for hjemmet på grund af vold, misbrug eller omsorgssvigt, skal klare sig ringere end alle andre.

Ifølge eksperter handler det om, at vi alt for længe har manglet fokus på børnenes indlæring og skolegang. De får alt for ofte lov at gå gennem livet med lange perioder uden undervisning, fordi voksne omkring dem har troet, at de skulle trives, før de kunne lære.

Naturligvis skal der masser af omsorg og pædagogisk støtte til. Det er ikke et enten-eller. Og det kræver en særlig indsats. Det ved man blandt andet i Lær for Livet – et læringsprojekt støttet af Egmont Fonden, som de kommende ti år forsøger at ruste 1.000 anbragte børn til at uddanne sig ved at give dem intensiv undervisning i matematik og dansk samt tilknytte særlige mentorer, som kan støtte børnene i deres skolegang og dannelse.

Men det er ikke gjort med et enkelt fondsstøttet projekt alene. Hvis Danmarks 11.600 anbragte børn skal have et bedre udgangspunkt, kræver det et paradigmeskift blandt lærere, pædagoger og politikere. Tro, håb og kærlighed gør det ikke alene. Der skal også regning og stavning til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her