Leder

Verdens bedste offentlighed

Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med
Fri forskning er over hele verden presset af autoritære ledere, krav om økonomisk afkast og avanceret statslig styring. Men forskerne har aldrig haft så stor en offentlighed og et så veluddannet publikum at dele deres ideer med

Mia Mottelson

21. april 2017

For fire år siden kom en meget lang bog på fransk om kapitalisme. Den var relevant og oplysende, bogen var den mest systematiske undersøgelse af udviklingen i ulighed gennem 300 år.

Men det var også kompliceret stof. Bogen var skrevet af en universitetsøkonom, den indeholdt tabeller, grafer og kurver og præsenterede en ny ligning som formlen for en moderne kapitalisme, som beskriver forholdet mellem afkast på kapital og indkomst på arbejde.

Bogen hed Le Capital au XXIe Siècle og var skrevet af Thomas Piketty. Den blev bemærket, fremhævet og rost. Som mange andre gode bøger om kapitalisme. Og så skete der ikke så meget mere.

Men året efter udkom den på engelsk som Capital in the Twenty-First Century på Harvard University Press. Og pludselig blev denne videnskabelige og omhyggelige analyse til en chokerende succes. Piketty var overalt, på forsider og i offentlige debatter. Bogen solgte hundredetusindevis af eksemplarer på få uger og indtog førstepladsen på de amerikanske bestsellerliste for fagbøger. Hele den intellektuelle og politiske verden talte om Piketty og kapitalisme.

Videnskaben er betalt af staten og store virksomheder. For forskerne kan det ikke længere betale sig at agere den intellektuelle, kritiske røst, der taler til og arbejder på vegne af folket
Læs også

Forfatteren, en økonom i fyrrerne, blev en verdensstjerne, vestlige venstrefløjsledere omfavnede bogen, Nobelprismodtagere diskuterede bogen ved paneldebatter, og dens beregninger blev udsat for grundigt kritik.

Thomas Pikettys overraskende succes er et eksempel på, at en videnskabelig bog kan sætte dagsordenen i hele verden, og at systematisk undersøgelse kan hæve niveauet for den globale samtale.

Set i det perspektiv har forskere aldrig før haft så stort og veluddannet et publikum, og intellektuelle har aldrig før haft så stor en offentlighed at gøre sig gældende i. Læserne har aldrig haft så nemt ved at komme i forbindelse med tidens forskning og udveksling af ideer. Du kan læse et tweet om en interessant ny bog, orientere dig i den og købe den som e-bog. På under et minut.

Det er rigtigt, som man kan læse i dette tillæg, at fri forskning er under pres. Det har den altid været, men fronterne og midlerne forandrer sig. Presset kan i dag komme fra en autoritær leder i Ungarn, som vil lukke det Europæiske Universitet, eller fra en populistisk leder i Amerika, der ignorerer videnskabelige data og kalder klimaforandringer for en løgn opfundet af kineserne. Lørdag finder videnskabernes store march for videnskaberne sted i Amerika som offentligt og synligt forsvar for den fri forskning.

Med velfærdstatens vækstparadigme kom et politisk ønske om større optag af studerende på de videregående uddannelser, samt en tættere statslig styring af i første omgang uddannelsernes indhold og siden også af selve forskningen. Her er det Roskilde Universitets (RUC) første årgang i 1972.
Læs også

Men der er også mere raffinerede og mindre synlige styringer af forskningen. Det kan være krav om økonomisk afkast og nyttehensyn. Og som historikeren Else Hansen forklarer i dette tillæg, er de tekniske muligheder og de teknokratiske behov for at måle på det, universiteterne producerer, blevet langt større. Samfundet, hvori forskningen finder sted, er således blevet mere og mere demokratisk, men den statslige styring af forskningen er blevet stærkere og stærkere.

Dertil kommer, at det kan være svært for forskningen at gøre sig gældende mellem falske nyheder og løgnehistorier i den åbne offentlighed. Det har aldrig været så nemt at sprede løgn forklædt som sandhed. Og endelig siges det, at det folk ikke længere gider lytte til de kloge.

Studenteroprør i Rom, 1968, dengang Italiens intellektuelle stadig var nogen, man lyttede til.
Læs også

Men her er Pikettys succes et interessant tilfælde. Det hjalp, at bogen udkom på engelsk på et amerikansk forlag. Den store videnscirkulation har stadig USA som centrum. Det hjalp også, at bogen var et opgør med økonomernes indforståede terminologi og skrevet sådan at de, der ville gøre en indsats for at forstå kapitalismen, kunne læse den.

Man kan så hævde, at den jo ikke forandrede kapitalismen. Men som Piketty siger: At tage forskning alvorligt er ikke at lade videnskaberne styre verden: »Vi skal ikke tilbage til eksperternes tyranni.«

Kapitalismen blev ikke forandret af Pikettys bog, men det gjorde diskussionen om den. Og jo klogere, bredere og mere solidt funderet, den globale diskussion er, jo bedre er vi i stand til at bestemme selv.

Videnskapløb 2017

Bliv klogere på slangegift, atomure, saltenergi, skrumpelevere og relationer i børnehøjde – og få historisk perspektiv på forholdet mellem politik og videnskab i en postfaktuel og populistisk tid.

Andre artikler i dette tillæg

  • Ingen i Italien lytter til de intellektuelle

    21. april 2017
    Italiens universitetsintellektuelle har meget svært ved at komme til orde i offentligheden. Før i tiden stod de politiske partier i kø for at smykke deres opstillingslister med intellektuelle, men i de seneste årtier er forskernes autoritet blevet undergravet
  • Når vanvid griber universitetet

    21. april 2017
    Tilbageblik. I 1970’erne fik nymarxismen forfærdende mange studerende og ældre intellektuelle til at gå fra snøvsen. Danmark blev ramt af et kollektivt tab af dømmekraft, mener David Rehling, der i dette essay genbesøger sin stormomsuste studietid
  • Er fri forskning på tilbagetog i den gamle østblok?

    21. april 2017
    Da Muren faldt, spredte den akademiske frihed sig fra Vesten til de postkommunistiske lande, men med de nationalistiske strømninger i flere central- og østeuropæiske lande kan ønsket om at kontrollere forskerne genopstå. Indtil videre er det dog først og fremmest i Ungarn, at det politiske pres øges, mens forskningen i resten af regionen primært er udfordret af dårlig økonomi
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu