Leder

Israel er blevet et illiberalt demokrati

’Mellemøstens eneste demokrati’ har taget et stort skridt væk fra at være et liberalt demokrati, der hviler på universelle principper, til at blive et illiberalt demokrati
Arabiske medlemmer af paramentet, Knesset, er utilfredse efter en lov, der eksklusivt definerer Israel som ’en jødisk stat’, blev stemt igennem

Arabiske medlemmer af paramentet, Knesset, er utilfredse efter en lov, der eksklusivt definerer Israel som ’en jødisk stat’, blev stemt igennem

Ritzau Scanpix

21. juli 2018

Torsdag var en skammens dag for Israel og et potentielt dystert vendepunkt fra slemt til værre i historien om det land, som i årtier har brystet sig af at være ’Mellemøstens eneste demokrati’.

Med et smalt flertal med 62 stemmer mod 55 vedtog medlemmerne af Israels parlament, Knesset, en ny nationalstatslov, der eksklusivt definerer Israel som ’en jødisk stat’.

Nationalstatsloven – der ikke er en formel forfatning (en sådan har Israel aldrig orket at udarbejde), men alligevel er konstitutionelt bindende som en såkaldt fundamental lov – fastslår nemlig, at kun det jødiske folk har ret til selvbestemmelse i landet.

Loven nedgraderer samtidig det arabiske sprogs hidtidige sidestilling med hebræisk som ’officiel’ til en uklar status som ’særlig’.

Nationalstatsloven gør gældende, at Jerusalem pr. definition er hovedstaden i et »udelt og forenet Israel« – et nyt slag i ansigtet på den mangeårige konsensus, om at Jerusalems endelige status skal aftales i forhandlinger om en fredsløsning med palæstinenserne, og føjer sig således til den fatale underminering af samme konsensus, som Donald Trumps beslutning om at flytte USA’s ambassade til byen var udtryk for.

Loven anerkender derudover, at »udviklingen af jødiske lokalsamfund« – læs: det stigende antal bosættelser på ulovligt besat jord – er »i nationens interesse, og at staten skal tage foranstaltninger til at opmuntre, fremme og tjene denne interesse«.

Nationalstatsloven er dermed ikke bare endnu et skridt i Israels selvbestaltede legalisering af sin besættelse og evindelige bosættelsesudvidelser på jorder, palæstinensere bebor. Den cementerer og forstærker samtidig den diskrimination, som den arabisk-israelske minoritet (1,8 millioner svarende til 20 procent af befolkningen) historisk og aktuelt er blevet udsat for.

Et apartheidagtigt element i et tidligere udkast til lovforslaget om at sikre lokalsamfund retten til at bevare deres særpræg gennem de facto-segregation blev ganske vist taget af bordet i sidste øjeblik, men at en segregationstanke overhovedet kunne formuleres og nå så langt i lovbehandlingen, siger alt om, hvilke hensigter, der animerer toneangivende kræfter i Israels højreregering og dens ortodokse og ultranationalistiske støtter.

Balancen mellem de på papiret ulastelige demokratiske principper, som Israel er bygget på i sin selvstændighedserklæring fra 1948, og det israelske samfunds jødiske karakter, har siden nationens fødsel været skrøbelig. Men selvstændighedserklæringen fastslog dog, at demokrati og lige rettigheder er for alle landets borgere, uafhængigt af religion og etnicitet.

Nu må vi konstatere, at balancen er forrykket til kritisk ubalance: Israel har taget et stort skridt væk fra at være et liberalt demokrati, der hviler på universelle principper, til at blive et illiberalt demokrati, der definerer sig etno-nationalt.

Ayman Odeh, formand for partiet Den Forenede Arabiske Liste og talsmand for de israelske arabere, citeres i Le Monde for, at den nye lov betyder »et jødisk overherredømme, der for altid forviser os til en status af andenklassesborgere«. 

Timingen synes for påfaldende til at være tilfældig: På statsbesøg i Israel torsdag var ingen anden end Ungarns Viktor Orbán, det illiberale demokratis chefideolog. Ifølge avisen Haaretz var mødet mellem Orbán og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, en sand »bromance«.

Forbrødringen kan undre, for Orbán anslår gladeligt antisemitiske undertoner, når han hylder Ungarns naziallierede regent, Miklos Horty, der var med til at sende 600.000 ungarske jøder i døden, og beskylder den jødiske finansmand og ’globalist’ George Soros for at ville oversvømme Europa med flygtninge.

Men Ungarn bakker ikke op om EU’s linje om en tostatsløsning, og det er helt i det illiberale demokratis ånd at vedtage gennemgribende nyordninger uden bred nationalt konsensus eller kvalificeret flertal.

I den forstand indskriver nationalstatsloven sig i en international trend: Også Brexit og den nye tyrkiske forfatning blev vedtaget med marginale flertal og på trods af en massiv modstand fra store minoriteter. Nationalstatsloven vil ikke samle, men splitte den israelske befolkning og yderligere vanskeliggøre en allerede urealistisk genoptagelse af en fredsproces med palæstinenserne. 

Israels premierminister Benjamin Netanjahu
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Erik Karlsen
Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvordan kan man være et land (demokrati) uden en forfatning og findes der overhovedet noget land i verden der ikke har en ? Udover Israel forstås ?

Katrine Damm

Ingen kan vel være i tvivl om, at jøder blev udsat for ubegribelige forfærdelige overgreb under ww2, hvilket i øvrigt andre også blev, såsom homoseksuelle, romaer, kommunister..
Israel, I om nogen, skulle vel være fortalere for, at vi alle skal og har ret til at være her, men hvad gør I, udvikler jer til et mere og mere militært og noget, der ligner et racistisk samfund?
Vel vidende, at der masser af fornuftige og gode kræfter i Israel, men hold da op, hvor er der deprimerende!

charlotte keck, Viggo Okholm, Vibeke Hansen, Peter Ole Kvint, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Peter Hansen, Verner Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan August, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Elgaard Larsen

> findes der overhovedet noget land i verden der ikke har en?

Ja, fx Storbritannien.

Peter Ole Kvint, Erik Jakobsen og Bernhard Drag anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Rabbi Alissa Wise fra Jewish Voice For Peace skriver i organisationens nyhedsbrev d.d. at Israel nu har vedtaget apartheid ved lov:

“Apartheid in Israel was just made official and it's devastating.

Israel just passed the Nation-State law that says only Jewish people have the right to self-determination and demotes Arabic from an official language to "special status."

This is a horrific, racist, and discriminatory move to punish and rob Palestinians of their most basic rights and freedoms!

And as a Jew and a rabbi, this action runs counter to the Judaism that I love. I unequivocally stand with Palestinians and 100% reject Israel's official policy of apartheid — join me:

The Nation-State bill that Israel passed today cements Israel as an apartheid state — from the West Bank to Gaza to Jerusalem to Haifa.

Palestinians, no matter where they live, are controlled by an Israeli government and military that robs them of basic rights and freedoms.

I envision a future where all who live in Israel/Palestine enjoy the same rights and freedoms. And I'm inviting you to invest in that vision with me.

Today we once and for all put to bed the illusion of Israel as a democracy — and now the work continues to make it so.

Join me.

Rabbi Alissa Wise

Deputy Director"

https://secure.everyaction.com/oMSYfxwLO06jHqJh42Gz2A2?ceid=130476&snw=1...

Svend Erik Sokkelund, Flemming Berger, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Peter Hansen, Janus Agerbo, Jan August, Arne Albatros Olsen, Erik Karlsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Niels Elgaard Larsen - bravo - selvfølgelig. De har kun Magna Carta. en håndfæstning.

Touhami Bennour

Det var en gang "Israel var den eneste demokrati i mellemøsten".

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

En gang imellem sker der det, at den menneskelige psyke opfører sig anderledes end vi forventer.

Et menneske der udsættes for en forbrydelse mod dets eget livs integritet, individualitet og eksistens, kan som offer ende med at gøre præcis de samme handlinger, som det selv har været udsat for, over for et andet menneske.

Et folkeslag der udsættes for en forbrydelse mod dets eget livs integritet, individualitet og eksistens, kan som offer ende med at gøre præcis de samme handlinger, som det selv har været udsat for, over for et andet folkeslag.

Det jødiske folkeslag er havnet præcis i en sådan offer-rolle, hvor de udsætter et andet folkeslag for præcis det, det jødiske folkeslag blev udsat for, under det nazistiske styre i Tyskland, fra 1936 til 1945.

Det er på tide, at verdenssamfundet hjælper det israelske jødiske folk ud af dets traume fra tiden, hvor dets slægter blev udryddet i de nazistiske udryddelseslejre, for det jødiske folk i dag, er ved at komme ud i den offer-rolle, hvor de overtager bødlens rolle.

Kan verdenssamfundet hjælpe det jødiske folk ud af den offer-rolle, hvor offeret er blevet til en bøddel og samtidig også hjælpe det palæstinensiske folkeslag, der tilligemed er havnet i samme offer-rolle, som det jødiske folkeslag, da kan vi se en ende på lidelserne i Mellemøsten.

For at give en dokumentation for min påstand, så se følgende dokumentarfilm: Din nabos søn

https://www.youtube.com/watch?v=bjCIGA563xw&t=6s

Den giver en reelt billede af, hvad det er der sker med Mellemøstens folkeslag.

Viggo Okholm, Jens Christensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Tove Lodal, Verner Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Der er høj diversitet blandt jøder - og en mangfoldighed af meninger om Israel og landets politikker blandt jøder. Men fuldstændigt som vi kan definere salafismen som en strømning med destruktive tendenser indenfor islam, kan vi indenfor de jødiske traditioner og i tilfældet Israel i særdeleshed definere zionismen som en strømning med rabiate, destruktive tendenser. Og der er hovedsageligt zionistisk orienterede kræfter, som driver Israels politikker, mens jødedommen tages som gidsel.

At bede jøder verden over om at tage afstand fra Israel svarer til at give disse ansvaret for de forbrydelser, som begås af bl.a. det israelske statsapparat - men det virkelige ansvar er Vestens. Det er drivende/dominerende politiske kræfter i Vesten, som faciliterer at det israelske magtapparat kan fortsætte dets destruktive og krigsfremmende kurs. Vesten skabte Israel, Vesten vedligeholder og understøtter Israel, Vesten forsømmer at gøre noget politisk radikalt overfor Israel. Vesten lader Israel fortsætte med at angribe suveræne stater, civile og diskriminere.

Svend Erik Sokkelund, Viggo Okholm, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Tove Lodal, Torben K L Jensen, Verner Nielsen, Janus Agerbo, Arne Albatros Olsen, Bo Stefan Nielsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Mikael Aktor

Den nye lov siger, at kun det jødiske folk har ret til selvbestemmelse i Israel. Der står: "The State of Israel is the national home of the Jewish people, in which it fulfills its natural, cultural, religious and historical right to self-determination. The right to exercise national self-determination in the State of Israel is unique to the Jewish people."

Ordret betyder det, at Israel ikke er underlagt internationale aftaler (f.eks. i FN) i forhold til f.eks. at sikre en to-statsløsning eller andre reguleringer i forholdet mellem israelere og palæstinensere, men at kun den jødiske del af Israel har selvbestemmelse angående, hvordan forholdet mellem de to befolkningsgrupper skal etableres. I den forstand er det vel rigtigt, som flere har sagt, at bestræbelserne på at etablere en to-statsløsning nu endeligt er afmonterede fra israelsk side.

Så vidt jeg kan se (ud fra den version af loven, jeg har set), er der en enkelt fejl i NIL's redegørelse. Om Jerusalems status i Israel hedder det i loven: "Jerusalem, complete and united, is the capital of Israel" - ikke at "Jerusalem pr. definition er hovedstaden i et »udelt og forenet Israel« " Men betydningen af loven er ikke til at tage fejl af: Israel er nu en etnisk-religiøst defineret stat med national selvbestemmelse kun for borgere af én etnicitet.

The Times of Israel citerer hele lovteksten i engelsk oversættelse. Se: https://www.timesofisrael.com/final-text-of-jewish-nation-state-bill-set...

Derudover er der et interessant essay, som peger på, at der i israelsk politisk tænkning altid har eksisteret et skel mellem ideen om borgerskab (for alle israelere) og nationalitet (kun for jøder), hvor "nation" forstås ubegrænset af geografi men omfattende alle verdens jøder: https://mondoweiss.net/2017/05/nation-jewish-apartheid/

Flemming Berger, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Tove Lodal, Verner Nielsen, Janus Agerbo, Bettina Jensen og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar

En videooptagelse skaffet til veje af Times Of Israel viser Netanyahu i bedste Netanyahu-stil prale med at det var ham som overbeviste Trump om at trække USA ud af Atom-aftalen med Iran. Ligesom vi har set Trump prale med at han er skyld i af andre politiske ledere gør det de gør.

De to har desuden vist sig at være Best Friends, og begge er i rose-hjørnet når diktatorer rundt omkring i verden viser deres voldlige anlæg. Afholder Trump snart diktatur-love ins' i Washington eller bliver det i Netanyahu nye "rensede" hovedstad Jerusalem?

De to minder mere og mere om et tvillingepar - der i deres narcissisme og overdrevne tro på vold, sætter verden på spil. Som jokeren i Dark Knight....med to Jokere!

Arne Albatros Olsen, Viggo Okholm, Thomas Tanghus, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Storebritannien har " en forfatning" men den er redigeret i forskellig tider og om forskellige problemer.
Petition oh rights
Habeas Corpus
Act og setlement
Det var de tekster og andre som siger hvilket land man er i.
I det hele taget kan man sige at den moderne politiske kultur mangler noget fra den Antikke kultur og især hos " de fire såkaldte årsager"fra Aristoteles" en af dem er slettet i den moderne. Den teleologiske årsag, det kan oversættes til dansk som "formål". Enhver politisk projekt kunne have et formål at nå til. Jeg var også forblindet i starten af Israels eksistens, hvor de brugte kollektiver etc.. men det var propaganda! Jeg kan allerede nu sige man kan ikke forvente noget positiv fra den Imperialistiske vesten. Det er et eksempel fra den "teleologiske årsag"

Lars Kristensen: Det er egentlig ret oplagt at tænke som du gør, men jeg er ikke enig. Det begyndte med skabelsen af zionismen. Tanken om at jøder kun kunne få fred ved at have eget land er naturlig nok. De har været jagtet i århundrede og påbegyndte overtagelse af det vi kalder Israel allerede i 20'erne.
Offerrollen er helt bevidst. Ligesom israelske unge opdrages til at alle er imod dem.
DR2 og DRK har siden den tidligere zionistformand Arne Notkins tid næsten hver dag bragt udsendelser der mere eller mindre direkte cementerer denne offerrolle. Og heller ikke i Danmark hører vi stærke jødiske stemmer med selvkritik inkl kritik af Israel. Det skyldes efter min mening deres opdragelse og indre selvjustits.
Med andre ord: jøderne vil ikke ud af offerrollen. Den er helt nødvendig for Israel. Og for sammenholdet, der altså er farligt kunstigt. Men ikke mindst med de seneste års aktioner inkl denne internationale frækhed kan Israel ende med reelt at blive ofre.
Nøglen er pres - diverse boycotter. Men også at USA vender tilbage til tilstandene før -var det 2001 - hvor man ikke så let kunne købe sig til politisk indflydelse. Husker kun Cain som en, der ville gøre noget ved det demokratiske misfoster. Forsvinder denne mulighed kan det tænkes, at USA kan tænke mere selvstændigt om Israel og ikke "være i lommen på" det mere og mere usympatiske lands regering.

Svend Erik Sokkelund, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nu har Israel jo efterhånden ødelagt enhver form for mulighed for en 2-statsløsning bl.a. ved de ulovlige bosættelser, så de har nu travlt med at sørge for, at de ikke selv kommer i mindretal, når palæstinenserne opgiver løsningen og lader sig indlemme i stor-Israel, så ja, det haster med at få indført love, der kan tæmme de nye borgere.

Eva Schwanenflügel

@ Lars Kristensen
21. juli, 2018 - 00:19 :

"Det er på tide, at verdenssamfundet hjælper det israelske jødiske folk ud af dets traume fra tiden, hvor dets slægter blev udryddet i de nazistiske udryddelseslejre, for det jødiske folk i dag, er ved at komme ud i den offer-rolle, hvor de overtager bødlens rolle."

Lars - mange mennesker, inklusive jeg selv - har troet at Israel blev dannet af de jøder, der overlevede det grufulde holocaust.
Men det er ingenlunde tilfældet.
Årtier før WW 2 havde jødiske zionister opkøbt land i de palestinensiske områder med det formål at danne en jødisk stat.
Da Palæstina var en engelsk opfindelse, og under britisk mandat, var det ikke en stat, og bl.a. derfor kunne landet opkøbes bid for bid.
Zionisterne og andre tilflyttere dannede de berømte kibbutzer, hvor alle samarbejdede for det kollektivt bedste.

Men da ofrene for holocaust begyndte at tilstrømme det nye land efter FN havde givet mandat til dets oprettelse, blev de mødt med mistro og sågar had.
De blev ikke troet, da de fortalte om de rædselsvækkende ting de havde været udsat for.
Desuden var de 'fremmede', og dermed utroværdige i sig selv.
De fleste valgte derefter at tie om uhyrlighederne - indtil retssagen mod Adolf Eichmann, hvor alle på TV for første gang kunne bevidne de ondeste tiltag mod et helt folk i den nærmeste verdenshistorie.
Først herefter blev der lyttet til ofrene.

Et sørgeligt og glemt kapitel er alle de handicappede, psykisk syge, romaer, homoseksuelle og politiske modstandere som også blev myrdet af nazisterne under holocaust, som Katrine Damm er inde på.
Her i Danmark blev kommunisterne arresteret af det danske politi, og sendt i koncentrationslejr.
At 'Røde' undslap i Matador var undtagelsen fra reglen.
I det hele taget var samarbejdspolitikken med de tyske besættelsestropper så grel, at vi blev nødt til at give amerikanerne en Thule-base for at slippe for at blive betegnet som et nazi-venligt land efter krigen. Og naturligvis også fordi Sovjetunionen ikke skulle tiltage sig alt for meget territorie.
Selvom de holdt de stakkels bornholmere besat næsten et år efter krigen.

Alt dette blot for at sige, at det før i tiden også handlede om propaganda.
Men at det nu ikke er så enkelt mere at holde kontroversielle beslutninger og meninger under dække.
Informationskrigen fortsætter i ufortrøden stil.

I mellemtiden - hvem skal hjælpe de statsløse og nu også demokratiløse palestinensiske folk?

Vibeke Hansen, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Søren Bro og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg kan bedre lide udtrykket "pseudo-demokrati" hvor for mange offentlige ansatte i realiteten udfører pseudo-arbejde.

Eva Schwanenflügel

@ Torben K L Jensen
21. juli, 2018 - 18:41

Hvad mener du Torben?
Er det israelske demokrati blevet overtaget af embedsværket - ligesom herhjemme?

Touhami Bennour

Palestinæsiske ledere støtter sig til FN´s resolutioner og lov i det hele taget. Trump og Israel sender loven til helvedet. Der findes ikke lov der siger at verden skal styres af FN eller lov, men De palestinæsiske ledere tror på FN resolutionerne eller bliver det kaos i verden, siger de. Vi vil få se! Israel har atom bomber,( 400) siges de, det bliver ikke nemt.

Touhami Bennour

Atom krig i Mellemøsten kan kun være selvmord, "Samson kompleks" som er af jødisk oprindelse. De omkringliggende lande har ikke interesse at begå selvmord. Samson kompleks siger "på mig og på mine fjender".