Linea Maja Ernst

  • Anmeldelse
    5. december 2014

    Ikke alt guld glimrer

    Hvis ’GULD’ var et menneske, var den en smart Narcissus, en gylden yngling, der lå og sukkede over sig selv i vandspejlet. Gid, at digtene ville pege på flere nye nuancer i overfladen
    Victor Boy Lindholms jegfortæller står i digtsamlingen ’GULD’ midt i den katastrofe, som er vores nutid. Men bevidstheden om udbytning og klimadød er kun til pynt for den unge hovedperson, som skamfuldt drikker drinks og danser til hiphop, mens skibet går ned.
  • Anmeldelse
    7. november 2014

    Forelsket masochistisk martyrium

    Christel Wiinblads undersøgelse af kærligheden som en nærmest kristen sadomasochisme er intenst udmarvende. Men det er også en ensformig, pligtskyldig sindssyge, som ender et lidt for genkendeligt sted
    Man fornemmer, at Christel Wiinblads hovedperson tror på den vanvittige, transcenderende kærlighed, men at hun skal forstå, at den er farlig. Noget, hun skal reddes fra. Og derved ender kvinden igen som et offer.
  • Anmeldelse
    17. oktober 2014

    En bog, der ikke må slutte

    Sidsel Falsig Pedersens triste, enkle, vidunderligt velskrevne roman om et kerneløst, forvirret menneske er fuldstændig saliggørende læsning
  • Anmeldelse
    3. oktober 2014

    Tafdrup med metallisk smag

    Pia Tafdrups digte er små universer af elementer, naturkræfter og bløde sansende organer
  • Anmeldelse
    26. september 2014

    Referenceporno og små stykker slik

    Fire små friske, sorgfulde, forfængelige, skarpt LOL’ende værker fornøjer på dansk, svensk og norsk
  • Anmeldelse
    22. august 2014

    En død far og en ny verdensorden

    I Katrine Marie Guldagers slægtskrønike om hippietiden er fortælleren alvidende på grænsen til det emsige. Men det er godt, det giver os lov til at se ned i det stille vands dybe grund
  • Baggrund
    4. juli 2014

    Vi elsker masochister

    SM er blevet mainstream, i hvert fald i fiktionen. Men det er masochisten, der er på mode, mens sadisten er rekvisit. Kan det tænkes, at den masochistiske litteratur tiltaler os, fordi den tilbyder et evigt selvstændigt individ en forbudt position, som er autoritetstro og ansvarsfri?
    SM er blevet mainstream, i hvert fald i fiktionen. Men det er masochisten, der er på mode, mens sadisten er rekvisit. Kan det tænkes, at den masochistiske litteratur tiltaler os, fordi den tilbyder et evigt selvstændigt individ en forbudt position, som er autoritetstro og ansvarsfri?
  • Anmeldelse
    27. juni 2014

    Menstruationskager og rødvinssprog

    Jovialt, sentimentalt. Anne-Grethe Bjarup Riis lårklasker lidt for skingert over egne påfund i chick lit-skabningen ’Send mere kærlighed’
  • Anmeldelse
    13. juni 2014

    Nervøst gennembrud

    Lea Marie Løppenthin debuterer strengt, sårbart og opmærksomt på sollyset og nerverne og den klodsede måde, vi indgår i verden på

Sider

  1. Baggrund
    4. juli 2014

    Vi elsker masochister

    SM er blevet mainstream, i hvert fald i fiktionen. Men det er masochisten, der er på mode, mens sadisten er rekvisit. Kan det tænkes, at den masochistiske litteratur tiltaler os, fordi den tilbyder et evigt selvstændigt individ en forbudt position, som er autoritetstro og ansvarsfri?
    SM er blevet mainstream, i hvert fald i fiktionen. Men det er masochisten, der er på mode, mens sadisten er rekvisit. Kan det tænkes, at den masochistiske litteratur tiltaler os, fordi den tilbyder et evigt selvstændigt individ en forbudt position, som er autoritetstro og ansvarsfri?
  2. Anmeldelse
    16. november 2012

    En vellykket litterær gennemlysning af DDR-tiden

    Slægtsroman og DDR-krønike er grundig, grum og morsom. Og et vellykket forsøg på at forstå og gennemlyse DDR-tiden og lægge den bag sig
  3. Anmeldelse
    27. december 2013

    Analfabeten, der stjal en atombombe og mit hjerte

    Halvtreds års verdenshistorie filtreret gennem én ukuelig, nuttet hovedperson; som hvis Hushpuppy var Forrest Gump var Amélie fra Montmartre. Har Jonas Jonasson skrevet den perfekte bog?
    Jonas Jonasson er aktuel med bogen ’Analfabeten der kunne regne’. Hans forrige bog, ’Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt’ vandt stor hæder og blev efterfølgende filmatiseret.
  4. Anmeldelse
    13. september 2013

    Råt og ondt familiedrama passer lidt for godt på læseren

    Anne-Cathrine Riebnitzskys roman er en grum historie, som snildt kunne have stjålet ens sjælefred – hvis ikke læseren hele vejen igennem blev holdt i hånden
  5. Anmeldelse
    5. december 2014

    Ikke alt guld glimrer

    Hvis ’GULD’ var et menneske, var den en smart Narcissus, en gylden yngling, der lå og sukkede over sig selv i vandspejlet. Gid, at digtene ville pege på flere nye nuancer i overfladen
    Victor Boy Lindholms jegfortæller står i digtsamlingen ’GULD’ midt i den katastrofe, som er vores nutid. Men bevidstheden om udbytning og klimadød er kun til pynt for den unge hovedperson, som skamfuldt drikker drinks og danser til hiphop, mens skibet går ned.
  6. 6. juni 2014

    Det perverse pigeblik

    Det ornamenterede og yndige bliver pigevulgært, kritisk, kosmisk og konet hos nye digtere, som er født i 1990’erne. Den gurleske litteratur er kommet til landet
    Det søde, det yndige, det lyserøde og pigede nips ophobes i forskellige yngre digteres universer, så det bliver vulgært og væmmeligt. Man er Lolita, men man er også den vamle gamle mands blik på ungnymfen.
  7. Anmeldelse
    27. juni 2014

    Menstruationskager og rødvinssprog

    Jovialt, sentimentalt. Anne-Grethe Bjarup Riis lårklasker lidt for skingert over egne påfund i chick lit-skabningen ’Send mere kærlighed’
  8. Anmeldelse
    20. juli 2013

    Schnack rider igen

    Højtbelagt erotik. Tyktflydende, fragmenteret pornopoesi fra 80’erne kan snildt bære sin genudgivelse