Sprogkrav til udenlandsk sundhedspersonale handler om at garantere patientsikkerheden, fordi sproglige nuancer kan afgøre liv og død. De nuværende sprogkrav kan kun indfries gennem kvalificerede sprogcentre, derfor skal vi investere i dem
Mediedækningen er måske en af forklaringerne på, hvorfor vi behandler flygtninge forskelligt. Når vi viser vores positive forventninger til ukrainerne, afslører vi samtidig vores negative forventninger til andre flygtninge, skriver underviser i dansk som andetsprog Lise Heidemann Andersen
Forældre til tosprogede skole- og gymnasieelever fremstilles af og til som passive. Men sandheden er nok snarere, at mange forældre, især flygtninge, er lidt handlingslammede, når de får henvendelser fra skolen. Det kan der være flere grunde til – både kulturelle og sproglige, skriver Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg
Introverte personligheder er ofte i lavere kurs end ekstroverte personligheder på diverse arbejdspladser, og det er en skam. For virksomhederne har også brug for lyttende og eftertænksomme kolleger, skriver Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg
Tiden er inde til at se i øjnene, at elevgrundlaget i gymnasierne ændrer sig. Det kan vi godt håndtere, men det kræver en anden tilgang til tosprogede elever. En tilgang, som lærere i dansk som andetsprog kan bidrage med
Vi må skabe rum til de stille elever i undervisningen, så de kan komme på banen i deres eget tempo, skriver Lise Heidemann Andersen, der underviser i dansk som andetsprog, i denne kommentar
Sprogkrav til udenlandsk sundhedspersonale handler om at garantere patientsikkerheden, fordi sproglige nuancer kan afgøre liv og død. De nuværende sprogkrav kan kun indfries gennem kvalificerede sprogcentre, derfor skal vi investere i dem
Introverte personligheder er ofte i lavere kurs end ekstroverte personligheder på diverse arbejdspladser, og det er en skam. For virksomhederne har også brug for lyttende og eftertænksomme kolleger, skriver Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg
Sprognævnet skal ikke diktere, hvad der er godt eller dårligt sprog, det skal sprogets brugere. Og låneord udgør ikke nogen fare for dansk. Tværtimod; sprog udvikles i kontakt med andre sprog, skriver underviser i dansk som andetsprog Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg.
Forældre til tosprogede skole- og gymnasieelever fremstilles af og til som passive. Men sandheden er nok snarere, at mange forældre, især flygtninge, er lidt handlingslammede, når de får henvendelser fra skolen. Det kan der være flere grunde til – både kulturelle og sproglige, skriver Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg
Mediedækningen er måske en af forklaringerne på, hvorfor vi behandler flygtninge forskelligt. Når vi viser vores positive forventninger til ukrainerne, afslører vi samtidig vores negative forventninger til andre flygtninge, skriver underviser i dansk som andetsprog Lise Heidemann Andersen
