Lise Richter

Lise Richter

Journalist, Information
Seneste artikler af
Lise Richter
  • Historie er ikke et anklageskrift

    Forskere er også politiske, men det betyder ikke, at de skal lave anklageskrifter og udpege de onde og de gode, mener historieprofessor ved Roskilde Universitetscenter, Claus Bryld
  • Reform gør gymnasielærere syge

    Gymnasielærerne bukker i stigende grad under for det arbejdspres, der er fulgt med den nye gymnasiereform. 200-300 lærere skønnes i øjeblikket at være langtidssygemeldte. Gymnasielærerne føler sig svigtet af deres egen fagforening
  • Uni-ansøgere skal til samtale

    Universiteterne risikerer at skulle tage op imod 70.000 ansøgere til vejledende samtaler, hvis en ændring af universitetsloven bliver gennemført. Det bliver både dyrt og besværligt, mener Rektorkollegiet
  • Nyuddannede humanister klarer sig godt

    Ny undersøgelse viser, at nyuddannede humanister klarer sig godt - selv dem, der dimitterer under lavkonjunktur
  • Islam tættere på kristendommen

    Det Teologiske Fakultet i København har fået sin første professor i islam. Jørgen S. Nielsen vil helst ikke kaldes islamisk teolog, men glæder sig til at bringe den islamiske tro tættere på den kristne
  • Kändisforskere belønnes

    Universiteter konkurrerer ikke bare om de bedste hjerner, men også om de bedste mediestjerner. Ifølge en ny undersøgelse klarer Aalborg Universitet sig bedst, bl.a. på grund af et løntillæg til forskere, der optræder meget i medierne
  • Karens sammenhængskraft

    Karen Jespersens vandring fra VS, over SF, Socialdemokraterne og nu Venstre er en naturlig konsekvens af hendes selvforståelse som den brede befolknings forsvarer, mener idehistoriker
  • Forskere beskyldt for at true Grundloven

    Et nyt forskningscenter for lighed og multikultur bliver beskyldt for propaganda og for at true den grundlovssikrede ytringsfrihed, allerede inden det åbner. Centerleder er foruroliget over, at forskere bliver angrebet, hvis de tager fat på politisk betændte emner
  • Det offentlige kan ikke få akademikere i arbejde

    Kun 10 procent af de nyuddannede akademikere får noget ud af deres møde med det offentlige beskæftigelsessystem, viser ny rapport. Systemet er ikke tilrettelagt til akademikere, lyder kritikken

Sider

Om

Født i Esbjerg i 1972. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1999 med sidefag i kultursociologi på Københavns Universitet. Var i praktik på The Birmingham Post og Berlingske Tidende. Har tidligere arbejdet på Universitetsavisen, Berlingske Tidende og som tekstforfatter og tv-tilrettelægger. Skriver om forskning og uddannelse på Information.

Email:lila@information.dk

Mest læste
  1. Fejl og forsinkelser for over en milliard på det nye Niels Bohr-byggeri betyder, at Københavns Universitet kan komme til at stå med en ekstra huslejeregning på mindst 32 millioner kroner om året, selv om universitetet ikke har ansvaret for byggeriet. Vi opruller sagen, hvor universitetet netop har anlagt voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen
  2. De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt
  3. Universitetsbibliotekernes samlinger af specialer er blevet gemt væk for offentligheden, efter at den nye persondataforordning er trådt i kraft, fordi specialerne indeholder personoplysninger. Også ph.d.-afhandlinger kan give problemer. Bibliotekerne risikerer at skulle indhente tilsagn fra mange tusinde studerende, og det kan meget vel vise sig at være umuligt, vurderer databeskyttelsesrådgiver på Det Kgl. Bibliotek
  4. Et stigende antal unge kæmper med angst, depression, tvangstanker og selvskade. Ifølge eksperter mangler der et tilbud til den gruppe af unge, der er for raske til psykiatrien, men ikke trives i en hverdag præget af præstationspres
  5. Den netop afdøde filosof og teolog Peter Kemp skrev afhandling om engagementets filosofi, og han efterlevede den hele sit liv ved at forsøge at bringe filosofien ind i samfundsdebatten, mener filosofi-kolleger. Som ægte intellektuel debatterede og engagerede Kemp sig i alt fra teknologikritik, ældrepleje og folkeskolereform
  6. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  7. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  8. Er de lave ledighedstal er et tegn på, at vi snart kommer til at mangle arbejdskraft? Økonomerne er uenige – også om løsningen. Tænketanken Cepos mener, at der skal skæres ned på dagpenge og skat. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at virksomhederne skal tage flere lærlinge og ledige på kanten af arbejdsmarkedet