Lise Richter

Lise Richter

Journalist, Information
Seneste artikler af
Lise Richter
  • Nyuddannede akademikere: Arbejdsformidling gør ingen gavn

    Kun 10 procent af de nyuddannede akademikere får noget ud af deres møde med det offentlige beskæftigelsessystem, viser ny rapport. Systemet er ikke tilrettelagt til akademikere, lyder kritikken
  • Forsknings-kvalitet på norsk

    Det norske system til vurdering af forskningskvalitet kan blive forbillede for det danske. Siden det blev indført i 2005, har det været udsat for bred kritik fra den norske forskningsverden
  • Forskning på metermål

    De danske universiteter skal måles på, hvor gode de er til at forske. Magisterforeningen frygter udsultning af studier til fordel for eliteforskning og stjerneprogrammer, mens eksperter ikke mener, at god forskning kan måles
  • England må importere lærere

    England har satset på forskning i verdensklassen, mens uddannelserne til bredden er sygnet hen
  • Der er penge i eksamenspres

    Udbyderne af betalingsundervisning mener, deres kurser er en legitim genvej til bedre karakterer, og betragter det som et naturligt supplement til universiteternes undervisning
  • Betalingsundervisning boomer

    Et stigende antal studerende betaler for ekstraundervisning op til eksamen. De studerende snyder sig selv, mener universitetsfolk, der er irriterede over, at private kursusudbydere udnytter de studerendes angst for ikke at gøre det godt nok
  • Private studiekurser er et sygdomstegn

    Den øgede interesse for betalingsundervisning blandt studerende burde få advarselslamperne til at blinke, mener Socialdemokraterne og de Radikale. De ser det som et tydeligt tegn på, at universitetsuddannelserne alt for længe er blevet presset økonomisk
  • Oppositionen: Ny fusionslov truer forskningsfriheden

    Det er friheden til at forske og til at lede universitetet uden detailstyring fra ministeriet, som den er galt med i den nye fusionslov, mener oppositionen
  • Erhvervsstudier med et strejf af engelsk

    På Copenhagen Business School læser de fleste engelskstuderende egentlig først fremmest kommunikation, markedsføring eller politiske studier. De studerende føler sig godt rustet til karrieren. Institutlederen er derimod bekymret for fremtidens sprog-færdigheder

Sider

Om

Født i Esbjerg i 1972. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1999 med sidefag i kultursociologi på Københavns Universitet. Var i praktik på The Birmingham Post og Berlingske Tidende. Har tidligere arbejdet på Universitetsavisen, Berlingske Tidende og som tekstforfatter og tv-tilrettelægger. Skriver om forskning og uddannelse på Information.

Email:lila@information.dk

Mest læste
  1. Fejl og forsinkelser for over en milliard på det nye Niels Bohr-byggeri betyder, at Københavns Universitet kan komme til at stå med en ekstra huslejeregning på mindst 32 millioner kroner om året, selv om universitetet ikke har ansvaret for byggeriet. Vi opruller sagen, hvor universitetet netop har anlagt voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen
  2. De sidste fem år er antallet af humanister faldet med 25 procent. Nu er der behov for, at den årelange udskældning af humaniora stopper, så vi ikke skævvrider vores uddannelsessystem og kommer til at mangle humanistisk og sproglig indsigt
  3. Universitetsbibliotekernes samlinger af specialer er blevet gemt væk for offentligheden, efter at den nye persondataforordning er trådt i kraft, fordi specialerne indeholder personoplysninger. Også ph.d.-afhandlinger kan give problemer. Bibliotekerne risikerer at skulle indhente tilsagn fra mange tusinde studerende, og det kan meget vel vise sig at være umuligt, vurderer databeskyttelsesrådgiver på Det Kgl. Bibliotek
  4. Et stigende antal unge kæmper med angst, depression, tvangstanker og selvskade. Ifølge eksperter mangler der et tilbud til den gruppe af unge, der er for raske til psykiatrien, men ikke trives i en hverdag præget af præstationspres
  5. Den netop afdøde filosof og teolog Peter Kemp skrev afhandling om engagementets filosofi, og han efterlevede den hele sit liv ved at forsøge at bringe filosofien ind i samfundsdebatten, mener filosofi-kolleger. Som ægte intellektuel debatterede og engagerede Kemp sig i alt fra teknologikritik, ældrepleje og folkeskolereform
  6. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  7. Læger og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien bruger kun en fjerdedel af tiden på direkte patientkontakt, viser ny opgørelse fra Sundhedsministeriet. Det er for lidt, mener ledende overlæge. Især krav fra politisk og administrativt hold betyder mindre tid til børnene
  8. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om