Lise Richter

Lise Richter

Journalist, Information
Seneste artikler af
Lise Richter
  • Nyuddannede akademikere: Arbejdsformidling gør ingen gavn

    Kun 10 procent af de nyuddannede akademikere får noget ud af deres møde med det offentlige beskæftigelsessystem, viser ny rapport. Systemet er ikke tilrettelagt til akademikere, lyder kritikken
  • Forsknings-kvalitet på norsk

    Det norske system til vurdering af forskningskvalitet kan blive forbillede for det danske. Siden det blev indført i 2005, har det været udsat for bred kritik fra den norske forskningsverden
  • Forskning på metermål

    De danske universiteter skal måles på, hvor gode de er til at forske. Magisterforeningen frygter udsultning af studier til fordel for eliteforskning og stjerneprogrammer, mens eksperter ikke mener, at god forskning kan måles
  • England må importere lærere

    England har satset på forskning i verdensklassen, mens uddannelserne til bredden er sygnet hen
  • Der er penge i eksamenspres

    Udbyderne af betalingsundervisning mener, deres kurser er en legitim genvej til bedre karakterer, og betragter det som et naturligt supplement til universiteternes undervisning
  • Betalingsundervisning boomer

    Et stigende antal studerende betaler for ekstraundervisning op til eksamen. De studerende snyder sig selv, mener universitetsfolk, der er irriterede over, at private kursusudbydere udnytter de studerendes angst for ikke at gøre det godt nok
  • Private studiekurser er et sygdomstegn

    Den øgede interesse for betalingsundervisning blandt studerende burde få advarselslamperne til at blinke, mener Socialdemokraterne og de Radikale. De ser det som et tydeligt tegn på, at universitetsuddannelserne alt for længe er blevet presset økonomisk
  • Oppositionen: Ny fusionslov truer forskningsfriheden

    Det er friheden til at forske og til at lede universitetet uden detailstyring fra ministeriet, som den er galt med i den nye fusionslov, mener oppositionen
  • Erhvervsstudier med et strejf af engelsk

    På Copenhagen Business School læser de fleste engelskstuderende egentlig først fremmest kommunikation, markedsføring eller politiske studier. De studerende føler sig godt rustet til karrieren. Institutlederen er derimod bekymret for fremtidens sprog-færdigheder

Sider

Om

Født i Esbjerg i 1972. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1999 med sidefag i kultursociologi på Københavns Universitet. Var i praktik på The Birmingham Post og Berlingske Tidende. Har tidligere arbejdet på Universitetsavisen, Berlingske Tidende og som tekstforfatter og tv-tilrettelægger. Skriver om forskning og uddannelse på Information.

Email:lila@information.dk

Mest læste
  1. Et forkrampet sprog blottet for stilistisk raffinement, rytme og nerve. Læg dertil et væld af formelle fejl. Jeg har endnu ikke modtaget en fejlfri besked fra ham på forældreintra. Men det er ham, der skal lære min søn at skrive
  2. Antallet af studerende, der dropper ud af universiteterne, er siden 2014 steget med 20 procent. Politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft er en afgørende del af forklaringen, vurderer eksperter. Uddannelsesministeren erkender problemet
  3. Visionen var frigørelse, men sociale medier og smartphones har i stedet gjort os til umyndiggjorte produkter for de store techgiganter. Derfor er der behov for, at vi bliver mere oplyste om, hvad den digitale udvikling gør ved os som individer og samfund, mener forfatterne til ny bog om digital dannelse
  4. Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
  5. Læger og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien bruger kun en fjerdedel af tiden på direkte patientkontakt, viser ny opgørelse fra Sundhedsministeriet. Det er for lidt, mener ledende overlæge. Især krav fra politisk og administrativt hold betyder mindre tid til børnene
  6. Det er en farlig politisk kurs at ville dele skolen op i frie folkeskoler og så resten. For hvad er resten? Ufrie skoler? I hvert fald får de resterende folkeskoler det utaknemmelige job at arbejde for en reform, som ikke engang den siddende regering ser ud til at bakke helhjertet op om
  7. Effektivisering af uddannelserne koster også dyrt. Det viser det stigende frafald på universiteterne. Derfor er der god grund til at overveje, om reformerne stadig giver mening
  8. Tanker om at droppe studiet kender de fleste studerende på Københavns Universitet Amager til. Flere har selv gjort det – eller har studiekammerater, der er faldet fra. De ser pres fra politiske tiltag som en del af forklaringen på det øgede frafald på universiteterne. Mangel på fremtidsudsigter, dårligt studiemiljø og forkert studievalg spiller også en rolle