Lise Richter

Lise Richter

Journalist, Information
Seneste artikler af
Lise Richter
  • Forskning på metermål

    De danske universiteter skal måles på, hvor gode de er til at forske. Magisterforeningen frygter udsultning af studier til fordel for eliteforskning og stjerneprogrammer, mens eksperter ikke mener, at god forskning kan måles
  • England må importere lærere

    England har satset på forskning i verdensklassen, mens uddannelserne til bredden er sygnet hen
  • Der er penge i eksamenspres

    Udbyderne af betalingsundervisning mener, deres kurser er en legitim genvej til bedre karakterer, og betragter det som et naturligt supplement til universiteternes undervisning
  • Betalingsundervisning boomer

    Et stigende antal studerende betaler for ekstraundervisning op til eksamen. De studerende snyder sig selv, mener universitetsfolk, der er irriterede over, at private kursusudbydere udnytter de studerendes angst for ikke at gøre det godt nok
  • Private studiekurser er et sygdomstegn

    Den øgede interesse for betalingsundervisning blandt studerende burde få advarselslamperne til at blinke, mener Socialdemokraterne og de Radikale. De ser det som et tydeligt tegn på, at universitetsuddannelserne alt for længe er blevet presset økonomisk
  • Oppositionen: Ny fusionslov truer forskningsfriheden

    Det er friheden til at forske og til at lede universitetet uden detailstyring fra ministeriet, som den er galt med i den nye fusionslov, mener oppositionen
  • Erhvervsstudier med et strejf af engelsk

    På Copenhagen Business School læser de fleste engelskstuderende egentlig først fremmest kommunikation, markedsføring eller politiske studier. De studerende føler sig godt rustet til karrieren. Institutlederen er derimod bekymret for fremtidens sprog-færdigheder
  • Mellem 4.G og frit fald

    De studerende på engelsk på KU har fået mødepligt til undervisningen for at forhindre dem i at falde fra, mens de ældre studerende klager over for lidt undervisning
  • Taler De arnamagnæansk?

    Man kan studere mange mærkelige sprog derude på Humaniora. Arnamagnæansk for eksempel, som egentlig er en gut fra Island, der samlede på gamle håndskrifter Det ligger ikke lige på tungen, arnamagnæansk...

Sider

Om

Født i Esbjerg i 1972. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1999 med sidefag i kultursociologi på Københavns Universitet. Var i praktik på The Birmingham Post og Berlingske Tidende. Har tidligere arbejdet på Universitetsavisen, Berlingske Tidende og som tekstforfatter og tv-tilrettelægger. Skriver om forskning og uddannelse på Information.

Email:lila@information.dk

Mest læste
  1. Hundredevis af familier står til at miste børnechecken på grund af de nye fraværsregler i skolen. Eksperter, skoleledere og kommunalpolitikere mener, reglerne vil gå ud over tilliden og skolens samarbejde med familierne
  2. Angelica Hartung på 23 år har fået diagnosen skizofreni med borderlinetendenser. Hun er en af de mange unge med psykisk eller fysisk handicap i Danmark, som ikke har fået en uddannelse, og som er på kontanthjælp
  3. Flertallet af de 19-20-årige med fysiske og psykiske handicap er hverken i uddannelse eller job, viser den nyudgivne Socialpolitisk Redegørelse. Det er beskæmmende i et af verdens bedste velfærdssamfund, mener handicapråd. Undervisningsministeren vil se på, om man kan lave klasser for udsatte unge – ligesom elitesportsudøverne har Team Danmark-klasser
  4. Politikerne vil ændre karakterskalaen for at lægge en dæmper på nulfejlskulturen og karakterræset. Uddannelseseksperter og kilder i uddannelsessystemet mener dog, der skal mere til end at ændre et par tal på skalaen, hvis der skal gøres op med ræset
  5. Der er masser af dovne og umotiverede elever på uddannelserne, og derfor er al snakken om usundt præstationsræs overdrevet, mener forskere. Men den manglende motivation kan også skyldes, at der er for stort fokus på karakterer og præstation, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
  6. Gymnasieelever er altid blevet bedømt med et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved
  7. Efter at staten i årevis har tjent på universiteternes husleje, blev huslejen sat ned med 400 millioner kroner ved årsskiftet. Men den lavere husleje kommer ikke universiteterne til gode. Den bliver i stedet trukket fra deres basismidler. Det er urimeligt, mener formanden for universitetsdirektørerne  
  8. Selv om antallet af nyuddannede akademikere er steget med 50 procent siden 2013, så er dimittendledigheden faldet i samme periode, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ekspert kalder den faldende dimittendledighed for en succeshistorie