Malcolm Harris’ ’Palo Alto’ er et forsøg på at forklare, hvorfor den lille by i Californien synes at rumme både solsiden og skyggesiden af det kapitalistiske samfund i helt ekstrem, næsten karikeret grad
Den Goncourt-prisvindende roman ’Menneskets dybeste erindring’ tager et overbevisende livtag med kolonialismens litterære arv. Men den er også så optaget af franske partikulariteter, at det er svært at lade sig begejstre
Indisktyske Mithu Sanyal har skrevet samtidens teorier om race, køn og identitet ind i en idéroman, som også er en dannelsesroman for hovedpersonen, for Sanyal selv og for alle dem, som skal finde ud af at leve med blandet oprindelse i det 21. århundrede
Glenn Bech har bragt klassekampen tilbage på manges læber. Socialdemokratiet er begejstret, og læserne køber hans manifest i hobetal. Men er hans analyse rigtig? Og hvorfor holder magthaverne overhovedet så meget af ham?
Forfatter Glenn Bech er blevet Danmarks samfundskritiske digter nummer et. Og min og Bechs snak giver mig sved på panden. For han ved endnu ikke, at jeg har nok så meget tilfælles med den type, han kritiserer
Med den lille raffinerede debutroman ’Elektras breve’ har Moestrup noget alvorligt på hjerte om ensomhed, nutidigt familieliv og moderne overlevelseskamp i den gentrificerede by
Hvordan er det sket, at en amerikansk direktørs løn er steget med 940 procent siden 1978, mens en arbejders kun er steget med 12? Ny bog viser, hvornår kapitalismens deroute begyndte
Mønsterbryderfortællingen om den unge, mandlige mønsterbryder, der mod alle odds når til tops, er ideologisk besnærende og passer lige ind i forlagenes PR-maskiner. Heldigvis giver litteraturen også andre svar
Historiker Karsten Skjold Petersen gør meget ud af krigens virkelighed for både høj og lav – ikke mindst det rå, lidet attraktive menige soldaterliv, hvis hurtige og smertefulde afslutning altid ventede om næste hjørne
Bret Easton Ellis, forfatteren til ’American Psycho’, har i årtier splittet det amerikanske kulturliv. Han er berømt og berygtet og gået fra at blive kaldt progressiv til reaktionær. Nu er han for første gang i 13 år aktuel med en roman
Japanske Kohei Saito har skrevet en overraskende udgivelse om kommunismen efter vækstsamfundet. En bog, der argumenterer for, at Marx i slutningen af sit liv allerede var grøn, samtidig med at han var rød, og som leverer grundlaget for en ny tids økomarxisme
Glenn Bech er blevet shanghajet af socialdemokraterne og deres nye identitetspolitiske projekt. Debatten har afsløret, at mange stadig sidder fast i 90’ernes forestillinger om kulturens magt. Bogen såvel som den efterfølgende diskussion rejser et vigtig spørgsmål: Hvem bestemmer egentlig i Danmark? De rige eller de lærde?
Nogle af de vigtigste romaner fra 00’erne undersøger funktionsnedsatte borgeres skæbne i velfærdsstaten. Det lader dem udtrykke en helt særlig velfærdsskepsis, og alle bøgerne er skeptiske over for velfærdsstatens såkaldte progressive humanisme. Andet essay af Tue Andersen Nexø om litteraturens mellemværende med velfærdsstaten
Hvad skal der til for at kalde noget vidnesbyrdlitteratur? Skal man have haft en hård opvækst i underklassen for at kunne skrive autentiske bøger om det, og hvad er det autentiske, når det gælder traumatiserende oplevelser eller en hård opvækst? Vi er gået lidt historisk til værks og har også talt med en forsker om forholdet mellem den danske samtidslitteraturs underklasseskildringer og vidnesbyrdet
Det er opsigtsvækkende, som der i de her dage inden for litteraturen er gået inflation i termen vidnesbyrd. Forfatterne siger, når de taler om deres nye bøger, at de vil bidrage med vidnesbyrd om de særlige livserfaringer, de er rundet af
Inger Christensens essays i 'Hemmelighedstilstanden' bygger broer til fortid og fremtid
Essays
En ny bog af Inger Christensen er og bliver en stor begivenhed.
Siden hun i 1981 udsendte alfabet, har vi læst den igen og igen, alt imens tiden på én gang nådigt og ubønhørligt bragte os på højde mentalt med dens særlige bevidsthedsform: den omsorgsfulde besyngelse af verden i dens forsvinden og trodsige beståen...
Goethes 'Valgslægtskaberne' vakte forargelse af moralske grunde - den handler om ægteskab og utroskab - men også fordi tidens fremskridtstro blev anfægtet
