Menu
Køb abonnement
Log ind

Louise Rosengreen

Musikanmelder, Information
Email
Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste

Sider

  1. Anmeldelse
    16. maj 2022

    Sådan har himlen ikke lydt før: forhekset af Florence + the Machines dansemani

    Da Florence Welch fra Florence + the Machine mødte djævelen, gav han hende et valg. Hun kunne få et gyldent hjerte eller en gylden stemme. Sådan lyder fortællingen i hvert fald på én af de fjorten barokpoppede lignelser, der udgør gruppens pragtværk af et femte album. Heldigvis valgte hun det sidste
    Gamle fans vil ikke blive skuffede over Florence + the Machines nye album ’Dance Fever’.
  2. Anmeldelse
    10. januar 2020

    Egentlig kan jeg bedst lide Benjamin Havs tekster, når han mindes en fødselsdag på Jensens Bøfhus

    Benal-frontmand Benjamin Hav har udgivet to soloplader på to uger med en slags sungen rap. I alt 26 numre af en spøjs hybrid mellem hiphop, EDM og Kim Larsenske viser, der flyder over med alt, hvad han har på hjerte
    Benal-frontmand Benjamin Hav har udgivet to soloplader på to uger med en slags sungen rap. I alt 26 numre af en spøjs hybrid mellem hiphop, EDM og Kim Larsenske viser, der flyder over med alt, hvad han har på hjerte
  3. Anmeldelse
    2. april 2022

    Hjemve får Tina Dickow til at skifte sangsprog til dansk på pandemibetonet album

    ’Bitte små ryk’ er Tina Dickows første album med egne sange på dansk. De handler overvejende om coronapandemiens følelsesmæssige konsekvenser og fungerer bedre, når den aarhusianske popsanger synger uanstrengt og dybt, end når hun bliver poetisk højstemt
    ’Bitte små ryk’ er Tina Dickows første album med egne sange på dansk. De handler overvejende om coronapandemiens følelsesmæssige konsekvenser og fungerer bedre, når den aarhusianske popsanger synger uanstrengt og dybt, end når hun bliver poetisk højstemt
  4. Anmeldelse
    22. april 2022

    Der er faktisk noget døsigt over døssings minimalistiske melodier

    Tre danske pladeudgivelser byder på noget så fantastisk som eventyrlige, synthbaserede anekdoter fra den mest berygtede kz-lejr, et surrealistisk loungejazzet hotelophold og kunstværker fortolket af en blind kontrabassist
    Den danske electrojazztrio Døssing består af den aarhusianske søskendeflok Jon Døssing på tangenter og synthbas, Mathilde Døssing på trombone og Aske Døssing på trommer og produktion.
  5. Essay
    16. august 2019

    Woodstock 50 år: Dengang bomberne forvandlede sig til sommerfugle over en mark nær White Lake

    Tre dage med fred og musik er gået over i historien som festivalen, hvor hippiekulturens idealer peakede. Men fejringen af halvtredsåret for Woodstock Music And Art Fair blev en fuser. Og en påmindelse om, at de utopiske tidslommers tid er forbi
    I midten af august 1969 – under en måned efter at USA havde fuldført Apollo-11-missionen, og astronaut Armstrong satte det første fodaftryk på månen – slog op mod en halv million unge lejr på en mark ved White Lake i Bethel, cirka 60 kilometer fra New York City. Woodstock var i gang.
  6. Anmeldelse
    17. februar 2022

    Popsanger Marie Keys forsøg på at standse tiden bliver lidt stillestående i længden

    ’Lys finale’ er et anderledes afskrællet og roligt album fra den danske sanger og sangskriver Marie Keys skabt sammen med jazzduoen Bremer/McCoy
    Marie Keys nye album er velfungerende, men for afdæmpet til, at man får et sug i maven, bliver køresyg eller på anden måde revet mere med.
  7. Anmeldelse
    20. december 2019

    Blødsød rock fra Harry Styles, et jaloux og svampetrippende teenageidol

    Det tidligere One Direction-medlem Harry Styles snubler i sit forsøg på at balancere popcharme, svampetrippet softrock og erotiske skarnsstreger på sit andet soloalbum ’Fine Line’
    Det tidligere One Direction-medlem Harry Styles snubler i sit forsøg på at balancere popcharme, svampetrippet softrock og erotiske skarnsstreger på sit andet soloalbum ’Fine Line’
  8. Anmeldelse
    9. maj 2022

    Følelsesløshed på autopilot lyder skønt hos indierockerne Nilüfer Yanya og Sharon Van Etten

    Med sin mørkegrå guitarpop skaber britiske Nilüfer Yanya en elegant form for eskapisme, mens Sharon Van Ettens nye sange om tab, længsel og separationsangst er skrevet i hjemmestudiets coronaeksil og askestøvet fra raserende skovbrande
    Sharon Van Etten er aktuel med en udgivelse undfanget i pandemiens skygge.