Mads Frese

Mads Frese

Informations korrespondent i Italien
Seneste artikler af
Mads Frese
  • Paven og popsangerinden

    Pave Frans’ største bedrift under besøget i Sverige var ikke at forsone katolikker og protestanter, men at blive opfattet som en repræsentant for svenske værdier
  • Læst udefra: Antiparlamentarismens italienske apoteose

    Historikeren Aldo Giannuli beskriver, hvordan bestræbelserne på at reformere Italiens forfatning er inspireret af tanker fra den hemmelige frimurerloge P2
  • Er demokrati bare et pænt ord for oligarki?

    Måske ville emnet for den forestående folkeafstemning i Italien være bedre egnet til et seminar for jurister. Men de forfatningsændringer, italienerne skal stemme om, vil ifølge reformens kritikere ændre republikkens regeringsform radikalt
  • Rajoy repræsenterer det svageste kompromis

    Det nye politiske landskab i Spanien kræver, at partierne kan indgå kompromisser. Hvis Podemos fra starten havde formået det, var det ikke endt med et så lunkent og utilfredsstillende kompromis
  • Italienske skattesnydere øjner frit lejde

    Matteo Renzis regering i Italien tilgodeser børnefamilier, pensionister, skattesnydere og licensbetalere inden folkeafstemningen om landets forfatning. Men EU-kommissionen frygter, at budgetunderskuddet bliver for stort
  • Mødre, døtre og dukker

    ’Dukken der blev væk’ af italienske Elena Ferrante er en hudløs, introspektiv roman om en kvinde, der går på stranden og pludselig begynder at forstå sit liv
  • Nekrolog

    Ciao Dario!

    Dario Fo var en usædvanligt vital tusindkunstner, som gjorde teaterkunsten politisk i Italien og blev belønnet med Nobelprisen i litteratur for det. Nu er han død, 90 år gammel
  • Det talende trykluftsbor

    Portugiseren António Guterres, som FN’s Sikkerhedsråd enstemmigt har indstillet til posten som næste generalsekretær, er kendt for sine oratoriske egenskaber
  • Afsløringen af Elena Ferrantes identitet vækker vrede

    Med dokumentation for honorarudbetalinger og boligkøb har en italiensk avis afsløret, hvem der gemmer sig bag forfatterpseudonymet Elena Ferrante. Er det et nederlag eller en sejr for litteraturen?

Sider

Om

Født i København 1973. Cand.Mag. i Moderne kultur og kulturformidling, Informations korrespondent i Rom, holder foredrag om Italien og samarbejder med nyhedsmagasinet Internazionale. Har tidligere været ekstern lektor på Københavns Universitet, oversætter samt kursusleder på journalisthøjskolens efteruddannelse.

Mest læste
  1. Efter knap otte år på posten som Romerkirkens overhoved meddeler pave Benedikt XVI, at han ikke har kræfter til at fortsætte. Den overraskende beslutning betegnes som fornuftig og betragtes som et forsøg på at modernisere kirken
  2. Under sit besøg i Algeriet anerkendte Frankrigs François Hollande, at det franske herredømme i landet var brutalt. Men emnet er 50 år efter landets uafhængighed stadig for betændt til, at Frankrigs præsident kan sige undskyld
  3. På fredag er det 30 år siden, at Aldo Moro blev fundet dræbt med 11 skud i Via Caetani i Roms centrum. Ifølge Sergio Flamigni, som har forsket i sagen lige siden, kender vi kun en lille del af sandheden om den italienske statsmands død
  4. Den engelske historiker Paul Preston bliver betragtet som den sandhedskommission, Spanien aldrig fik efter borgerkrigen og Francos diktatur. Mange spaniere er præget af årtiers hjernevask, mener Preston
  5. Politikeres fordomme om romaer vækker genklang hos vælgerne i mange EU-lande, hvor romaer betragtes som tyvagtige, asociale og arbejdssky. 'Romaerne er en forfulgt minoritet,' mener forsker fra universitetet i Bologna
  6. Med dokumentation for honorarudbetalinger og boligkøb har en italiensk avis afsløret, hvem der gemmer sig bag forfatterpseudonymet Elena Ferrante. Er det et nederlag eller en sejr for litteraturen?
  7. Pariserkommunen i 1871 er stadig genstand for intens debat. Den ses både som et forvarsel om masseudryddelser og som et udkast til en økologisk socialisme
  8. En ny fransk rapport om årsagen til folkemordet i Rwanda konkluderer, hvad forskere længe har vidst: Rwandas hutu-præsident blev ikke dræbt af tutsier, men derimod af sine egne folk, der brugte attentatet som påskud for at gennemføre en massakre