Mads Freses blog

Nyt oprør i Røverkøbing?

I dag er det præcis 18 år siden, at socialisten og plejehjemslederen Mario Chiesa blev grebet på fersk gerning, da han modtog en bestikkelsessum på 60.000 kr. fra et firma, som gjorde rent på det milanesiske plejehjem Pio Albergo Trivulzio. I løbet fem ugers afhøringer af Mario Chiesa skabte en dengang ukendt offentlig anklager i Milano, Antonio Di Pietro, en dominoeffekt af afsløringer af systematisk korruption, som omfattede politikere, embedsmænd og erhvervsledere: "Herfra begyndte den korruptionsskandale, som bragte 40 års politisk magtmonopol til fald med opløsning af både det kristeligt demokratiske parti, DC, som havde været regeringsbærende siden slutningen af Anden Verdenskrig og fascismens fald, og Craxis socialistparti, Psi, som fra midten af 70’erne blev kristdemokraternes hånd i handske i monopoliseringen af den lovgivende, udøvende og, sat på spidsen, også dømmende magt. At de to partier – og deres mindre allierede – også havde sat sig tungt på Italiens erhvervsliv, hvad man kunne kalde den økonomiske magt, skulle der en arrestation af en plejehjemsdirektør til for at opklare. Skønt opklaringen blot havde karakter af bevisførelse for forhold, som enhver italiener vidste eksisterede og havde levet med. Dog uden at kende omfanget og systematiseringen af korruptionen," skrev Henrik Jul Hansen i Information om den såkaldte Tangentopoli-skandale og dens eftervirkninger i anledning af ti-årsdagen i 2002. Økonomen Guido Rossi betegnede den italienske økonomi som "en kapitalisme uden marked og derfor uden regler, hvor det er statskapitalismens politikeres magt, der bestemmer og ikke markedsmekanismer": "Graden af ulovlighed, som var opstået i det økonomiske system, blev ikke længere accepteret af befolkningen," konkluderede Guido Rossi ti år efter Tangentopoli.

Mange mener, at situationen fra 1992 nu er ved at gentage sig. I dag meddelte Italiens revisionsret, som fører tilsyn med statslige institutioners økonomi, at antallet af korruptionsanmeldelser i 2009 steg med 229 pct. i forhold til 2008. Jubilæet bliver også fejret i Milano: Forleden blev et byrådmedlem, Milko Pennisi fra Silvio Berlusconis parti, Popolo della Libertà (PdL), grebet på fersk gerning, da han modtog 10.000 euro i bestikkelse fra en entreprenør, og en række andre milanesiske lokalpolitikere er under anklage for lignende forhold. Men størst forargelse vækker efterforskningen af en sag om korruption i civilforsvaret, der også omfatter den nationale koordinator for PdL, Denis Verdini. I første omgang handlede efterforskningen om byggerier på øen La Maddalena i forbindelse med G8-mødet, der blev flyttet til den jordskælvsramte by L’Aquila. Men efterforskningen omhandler nu også embedsmisbrug og korruption i forbindelse med genopbygningsarbejdet efter jordskælvet i Abruzzo i april 2009. Mafiaen har angiveligt også fået sin store bid af kagen, som bl.a. forfatteren Roberto Saviano forudså efter jordskælvet. I dag tog en offentlig anklager i Rom, Achille Toro, som angiveligt har holdt de implicerede i sagen orienteret om verserende efterforskninger og derfor også er tiltalt, sin afsked. Forskellen på dengang og nu er, at returkommissionerne før Tangentopoli primært blev brugt til ulovlig partifinansiering, mens der nu især er tale om personlig berigelse og klientelisme. Det første er mere alvorligt i demokratisk forstand, hævder journalisten Marco Travaglio. Filosoffen Paolo Flores D'Arcais betegner derimod skandalen i civilforsvaret som den værste og mest ulækre i republikkens historie. I et interview i Il Fatto Quotidiano påpeger Piercamillo Davigo,  som var en del af anklagemyndigheden i Milano under Tangentopoli, en væsentlig forskel mellem dengang og nu: "I starten (i 1992, MF) skilte partierne sig af med de personer, som lidt efter lidt blev arresteret, og beskrev dem som isolerede slyngler, enkelte rådne æbler. Og så sagde de arresterede til os: 'Nå, er jeg et råddent æble? Så skal jeg fortælle om resten af kurven.'  Det virker på mig, som om partierne i dag fortsætter med at forsvare de medlemmer, som er kommet i juridiske vanskeligheder, eller under alle omstændigheder systemet i sin helhed. Kasten står stadig sammen, ingen bliver ofret," siger Davigo og tilføjer: "I 1992 fortalte aviser og tv kendsgerningerne (...) I dag bliver kendsgerningerne skjult, filtreret og manipuleret af et mediesystem, der bliver styret med en jernnæve." Berlusconi forsvarer civilforsvarets arbejde med, at det trods skønhedsfejl er effektivt. "Straffrihedens syndrom, der hersker i magtens forværelser, øgede omkostninger og ingen kontrol, virksomheder, der arbejder dårligt, men har travlt med at tjene nemme penge. Det er ikke effektivt. Effektivitet kommer ikke af korruption," svarer Barbara Spinelli i La Stampa. I 1992 blev korruptionen anslået til at koste italienerne fem milliarder euro om året. Verdensbanken anslår korruptionens nuværende omkostninger i Italien til omkring 40 milliarder euro om året, mens revisionsretten i Italien anslår omkostningerne til omkring 60 milliarder euro. Dengang var Italien presset af kravene i EU's valutasamarbejde, nu er krisen verdensomspændende. Italien har endnu ikke ratificeret EU-traktaten om korruptionsbekæmpelse fra 1999. Men måske er "proppen ved at ryge af", som Corriere della Seras tidligere chefredaktør, den ellers meget forsigtige Paolo Mieli udtalte forleden. I La Repubblica skriver Curzio Maltese i anledning af årsdagen: "I lyset af de seneste telefonaflytninger fremstår Berlusconis hof af mirakelmagere som en samling plattenslagere. De stjæler på den mest hæmningsløse og åbenlyse måde og er endda så dumme, at de praler med det i telefonen og stikker penge i lommen, mens der er kamera på. Og de stjæler meget mere. Under Tangentopoli skønnede revisionsretten, at korruptionsskatten udgjorde fem milliarder euro. I dag er det syv eller otte gange så meget. Men det ved vi alle, ligesom vi vidste det lige inden Operation Rene Hænder. Hvad fik så boblen til at briste dengang? Den samme blanding af omstændigheder, som er ved at opstå nu."

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu