Mads Freses blog

Beskyttet bolig ved Colosseum

Gældskrisen har blotlagt et af EU-samarbejdets paradokser. Det er blevet en vedtaget sandhed, at gældsplagede lande som Grækenland »lever over evne«. Men nordeuropæiske lande som Tyskland og Danmark har bedre og dyrere velfærdssystemer end f.eks. Grækenland og Italien, som er de eneste EU-lande uden almindelig arbejdsløshedsunderstøttelse. Paradokset er, at dem, der bruger mindst, låner penge af dem, der bruger mest. Det er ikke overraskende, at lande med et stærk velfærdssystem har en bedre økonomi end samfund uden social velfærd. En gennemsnitlig græker unddrager hvert år skat for et beløb, som svarer til, hvad fem gennemsnitlige tyskere modtager i sociale ydelser. Velfærdsydelser er et tegn på en effektiv stat, mens manglende sociale rettigheder ofte er ensbetydende med klientelisme. Statsgælden i Grækenland og Italien skyldes ikke overforbrug, men at magthaverne kan købe sig til stemmer gennem lemfældig skatteopkrævning, offentlige ansættelser og finansiering af pseudovirksomheder, der især producerer vælgere. Tilskud fra EU har blot forstærket denne mekanisme.

Skatteunddragelsen i Italien er dobbelt så høj som gennemsnittet i EU, korruptionen koster ifølge Verdensbankens skøn skatteyderne 450 milliarder kroner om året. I det seneste kvartal steg Italiens bruttonationalprodukt med 0,5 procent, mens skatteindtægterne faldt med 1,6 procent. For nylig blev en minister tvunget til at gå af, fordi pressen dokumenterede, at en entreprenør, som har udført store offentlige anlægsopgaver, har betalt knap to tredjedele af hans lejlighed i Rom. Bortset fra de skattemæssige aspekter har ministeren så vidt vides ikke brudt loven, for Italien har ikke ratificeret EU-konventionen om korruptionsbekæmpelse fra 1999, der forbyder politikere at modtage gaver og tjenester. Højesteretsdommeren Piercamillo Davigo har foreslået, at politiet i korruptionssager skal have lov til at fremprovokere beviser, hvilket kun er tilladt i sager om narkokriminalitet og terrorisme. Det forslag har ingen chance med det nuværende flertal, som tværtimod vil indskrænke brugen af telefonaflytninger og forbyde pressen at skrive om politiefterforskninger. I så fald vil almindelige italienere ikke høre mere om billige ministerlejligheder med udsigt til Colosseum. Den nu tidligere industriminister siger, at han ikke havde lagt mærke til dette boligtilskud på 6,5 millioner kroner. De italienske aviser skriver, at 400 politikere, topembedsmænd og journalister er under mistanke i den samme efterforskning. I sidste uge advarede Berlusconi om, at Claudio Scajolas afgang »kan danne en farlig præcedens«. Udsigten til regeringskrise i Italien, som efterhånden virker uundgåelig, er uoverskuelig i den nuværende situation.

Borgerne i Grækenland er desillusionerede og skeptiske: Hvorfor stole på de politikere, der pyntede på regnskaberne? De offentligt ansatte beskylder de privatansatte for at snyde i skat, mens selvstændige erhvervsdrivende beskylder offentligt ansatte for at nyde godt af privilegier. Den korrupte stat korrumperer borgerne og belåner deres fremtid. Klientelismen er et magtsystem, som låser vælgerne fast i et skæbnefællesskab med uduelige politikere og forhindrer sociale reformer. Den græske tragedie er således dømt til at forblive uden katarsis, hvis ikke de økonomiske stramninger ledsages af væsentlige politiske og samfundsmæssige forandringer: »Den eneste kur er en forfatningsændring, som afskaffer parlamentsmedlemmer og ministres juridiske immunitet, antallet af parlamentsmedlemmer skal reduceres, bedragere og skattesnydere skal for retten eller i fængsel,« skriver chefredaktøren for den konservative avis Kathimerini, Alexis Papahelas. I Spanien vedtog regeringen onsdag en spareplan, som medfører store nedskæringer på velfærdsydelser, og fredag blev undersøgelsesdommer Baltasar Garzón suspenderet fra sit embede på grund af anklager om magtmisbrug. I den aktuelle kontekst er det en rigtig dårlig nyhed: Garzón efterforskede nemlig ikke blot menneskerettighedsforbrydelser under Francisco Francos diktatur, men også korruption i nutidens Spanien, navnlig den såkaldte Gürtel-sag om ulovlig partifinansiering via snyd med EU-midler. Det er ikke nok at kræve offentlige besparelser, hvis man vil undgå øget splittelse mellem det effektive Nordeuropa og det gældsplagede Sydeuropa. Redskaberne er snarere at insistere på domstolenes uafhængighed, forvaltningsansvar, korruptionsbekæmpelse og pressefrihed.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu