Mads Freses blog

Kampen om magten i medierne

I går kom Reporters Sans Frontières’ årlige rangliste for pressefrihed i verdens lande. Danmarks er faldet 10 pladser, fra duksepladsen i 2009 til en knap så flot placering som nummer 11 i år. Det skyldes bl.a. truslen mod tegneren Kurt Westergaard, der har ført til »øget selvcensur«, som det hedder bemærkningerne til årets rangliste. Men den relativt dårlige danske placering skyldes næppe kun Muhammed-tegningernes konsekvenser, for i samme sætning nævnes attentatforsøget mod den svenske kunstner Lars Vilks, og Sverige deler fortsat førstepladsen med seks andre nordeuropæiske lande. Rapporten forelå endda inden den ny offentlighedslov - og inden TV2-chefen Mikkel Hertz begyndte at slette i arkiverne og gøre sig klog på, om Lars Løkke blev vred, fordi TV2’s journalist overraskede ham på en parkeringsplads, eller fordi journalisten spurgte om overbetaling af privathospitaler, forsvundne mails m.m. I andre lande har det længe været tydeligt, at dele af pressen snarere end at kontrollere magthaverne opfatter det som sin opgave at optræde som magtens tjener, terapeut og tankelæser. Det gælder navnlig Italien, der ligesom i fjor er placeret som nummer 49 på ranglisten. Blandt EU-landene er kun Rumænien og Bulgarien lavere placeret.

Kampen om medierne er omdrejningspunktet i italiensk politik. En række nylige begivenheder peger på, at Berlusconis strategi for politisk overlevelse går ud på at militarisere medierne. Tidligere på ugen kom det frem, at en journalist fra Berlusconis koncern angiveligt har fået en medarbejder ved finanspolitiet til at udlevere personoplysninger om ministerpræsidentens modstandere. Politiske modstandere og kritikere bliver straffet med kampagner i Berlusconis medier, hvilket givetvis får endnu flere til at tie. Det betyder ikke det store, om beskyldningerne er sande eller falske, for når en løgn bliver fortalt igen og igen, bliver den som bekendt sand. Således har tv-avisen på det statslige Rai1 forklaret seerne, at den britiske skatteadvokat David Mills er blevet frikendt fra anklagerne om, at han mod bestikkelse har vidnet falsk vedrørende Berlusconis 64 offshore-selskaber i to retssager. Sandheden er, at Mills ifølge en højesteretsdom er skyldig, men på grund af forældelsesfristen for de nævnte forhold skal han ikke afsone nogen straf. Den uafhængige kontrolinstitution Agcom påpeger i sin seneste rapport, at nyhederne på Rai1 sågar er mere partiske end nyhederne på Berlusconis kommercielle kanaler.

Blandt de få programmer, som får mulighed for at bedrive en form for journalistik, hvor der er en afgørende forskel på meninger og kendsgerninger, er Report, som bliver sendt søndag aften på Rai3. Berlusconis advokat forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod den seneste udsendelse, som bl.a. handlede om ministerpræsidentens villa på Antigua i Caribien. Reports journalister søgte svar på spørgsmålet om, hvem der i 2008 solgte grunden på Antigua til Berlusconi. Handlen er foregået gennem en italiensk filial af en schweizisk bank, som er under mistanke for at medvirke til hvidvaskning. Ifølge tv-dokumentaren har Berlusconi-familien mere end 60 millioner euro på konti i Bank Arner. Ministerpræsidenten har efterfølgende anlagt et civilt søgsmål for bagvaskelse mod Report. Han kan ikke selv sagsøges, indtil forfatningsdomstolen midt i december formentlig vil kende den gældende immunitetslov for forfatningsstridig. Men allerede nu forbereder regeringen en ny lov, som skal beskytte Berlusconi mod retssager. Modstanderne af denne idé kan vælge at tie eller tage kampen op med medieovermagten.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for en god artikel Mads,

Italienerne har den Ministerpræsidenten de fortjener.

Her er et typisk eksempel paa, hvordan mediemagtkampen raser:

http://www.corriere.it/politica/10_novembre_12/fazio-bersani-fini_679f6e...