Mads Freses blog

Socioøkonomisk horoskop 2011

Bestyreren af Informations Sydeuropa-blog har modtaget og viderebringer her det albanske orakel Iside Gjergjis spådomme om samfundsudviklingen i Danmark: »Mange ville nok have foretrukket mit arsenal af dommedagsprofetier, men jeg har valgt at gribe fat om utopien for at slå på tremmerne som en oprørshandling mod det velmøblerede burs komfort,« siger oraklet og ønsker alle godt nytår.

LØNMODTAGERE: Vigtige nyheder i vente. I år skal I kun arbejde tre dage om ugen, og det kommer til at foregå i total sikkerhed. Fyringer bliver forbudt ved lov. I kommer selv til at bestemme over produktionen, organiseringen af arbejdet og delingen af overskuddet. Lars Seier Christensen vil som et bevis på anger dele ud af sin formue og sender jer inden februar en check.

LØSTANSAT ARBEJDSKRAFT: Jeres stjernetegn vil forsvinde fra det sociale firmament. I har ingen fremtid.

STUDERENDE: Fra 2011 bliver der fri adgang til alle ungdoms- og videregående uddannelser. Karaktergivningen bliver afskaffet i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Konkurrenceprincippet vil være et fortidsminde. Transport og bolig bliver helt gratis for universitetsstuderende.

INDVANDRERE: Der er også store nyheder i vente for jeres stjernetegn. Grænserne bliver afskaffet, det samme gælder opholdstilladelser. I får endelig mulighed for frit at vælge, hvor I vil bo. Alle politikere vil gå af og undskylde de uhyrligheder, som deres racistiske love har påført jer. Også Villy Søvndal vil sige undskyld, fordi han sammen med Socialdemokraterne den 17. november 2010 forslog at indføre et pointsystem for familiesammenføringer. Ekspianister vil tilbyde romaer husly.

POLITIKERE: Der står forskellige former for bodsgang på programmet for jer alle: Lars Løkke Rasmussen bliver spærret inde på et hotelværelse på Vesterbrogade, hvor der ikke bliver vist skatteyderbetalte pornofilm men billeder fra det afsluttende møde ved COP15, mens politiets indsatsleder bliver ved med at råbe: »Fuld skrue igennem det lort. Fuld skrue igennem det lort.«

Birthe Rønn-Hornbech og Pia Kjærsgaard bliver ansat som guider for skoleklasser, der vil lære om rædslerne i asylcentre i Danmark, Grækenland, Frankrig, Spanien, Italien, Libyen ...

Helle Thorning-Schmidt flytter hjem til Schweiz.

Villy Søvndal indrømmer, at det var kynisk og magtliderligt at overhøre flertallet i SF.

HANDLINGENS MÆND: Mærsk-koncernens ledelse bytter job med arbejderne på olieboreplatformen Global Producer II i Nordsøen, fordi selskabet forsøgte at skjule brud på den britiske arbejdsmiljø- og sikkerhedslovgivning.

JOURNALISTER: Standen vil igen komme til ære og værdighed. Den næste kollega, der bliver verbalt forulempet af Bertel Haarder, svarer med ordene fra Carsten Jensens skideballe, som alle danske journalister har lært udenad: »Hør her, dit røvhul. Jeg taler heller ikke mere med dig. Vi boykotter dig. Du bliver aldrig mere refereret i avisen for noget som helst, ingen fotos, ingenting. Hvis du ringer os op med et af dine sædvanlige selvpromoverende nonsens-budskaber, vil vi ved lyden af dit navn, blot svare hvem? og derefter stille dig om til piccolinen. Og hvis nogen spørger, hvorfor man aldrig mere hører noget fra dig, vil vi trække på skulderen og sige, at du jo må have valgt at spille en tilbagetrukket rolle i politik.«

TV-UNDERSÅTTER: I vil opleve den frie tankes gys. I vil ikke længere være mediestyret. Hold på hat og briller, der venter jer et rigtigt eventyr: den virkelige verden.

BANKMÆND/-DAMER: I løbet af de næste 12 måneder bliver I nødt til at finde jer en anden beskæftigelse. Bankerne og børserne bliver brændt eller definitivt afskaffet.

NATIONALHYMNE: ’Der er et yndigt land’ bliver udskiftet med Labans ’Hvor skal vi sove i nat?’

Iside Gjergji er et orakel, som gjorde sin første tilsynekomst i Albanien. I Enver Hoxhas revolutionære folkeskole lærte hun at skille en AK47 ad og samle den igen. Hun var angiveligt den mest våbenkyndige i sin klasse, men efter det kommunistiske styres fald emigrerede hun til Italien. Gjergji er kandidat i filosofi og jura fra universitet i Lecce, underviser i retssociologi ved Università Ca’ Foscari i Venedig og har senest publiceret et essay om »den autoritære styring af migrationsstrømmene« i antologien ’Razzismo di Stato. Stati Uniti, Europa, Italia’ (Statsracisme. USA, Europa, Italien). Under pseudonymet La Fata Quotidiana (Det Daglige Orakel) skriver hun et socioøkonomisk horoskop i avisen Il Fatto Quotidiano (Den Daglige Kendsgerning).

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

det synes jo som den rene kristenhed og neo-paganisme, nyhedenskab

den næste trend blandt astrologer, bliver formodentlig:

humanistisk astrologi

Leif Højgaard

Sikke en gang vrøvl at spilde tiden med !!

selv om det jo siges at informationslæsere læser information først og fremmest for at få deres daglige bekræftelse på at verden er ond, og kun ond, burde man ikke hente modeksempler på astrologi, kun fra livet's mindre lyse sider, men jo også fra livet's mere lyse sider.

at bla.a. joseph mengele afkræfter astrologien, giver næppe mange god grund til at juble over at astrolgien blev afkræftet.

h.m.

desværre Iside Gjergjis, for sandsynligheden for at frigg og odin virkeliggør verdenskommunsme, er vist større end sandsynligheden for at astrologien gør det, hvilket vist er tæt på størrelsen: nul.

pointen er jo, som marx skrev: ( parafrase ): det er ikke tilstrækkeligt at at astrologi på rumforskningens eller astronomiens område, overvindes af kommunisterne, det bør også ske mht. samfundens styring.

okay: mht. spørgsmålet om kommunisme eller astrologi skal bestemme, kan man jo påpege at socialdemokratiet vel næppe "bygger" det's politik på hverken kommunisme eller på astrologi, så der er altså strengt taget "trediemulighed".

sjoveste artikel i lange tider - mere fra dette albanske orakel er ønskeligt - evt som bog?

man kunne næsten få indtryk af at: at
verdenssamfundet og samfundene er infilterede af astrologer og ikke af kommunisme eller af mennesker.

VS-revanchisme! ;-)

@peter hansen

villy sørensen = vs ?

til forskel fra proletariatets diktaur, så er der jo næppe nogen som tager stjernetyning og den slags alvorligt, alle og hver kan jo spørge sig selv, hvis syslende med: astrologi ( her i landet kendt som den danske folkekirke ), eller paranormalitet, katolocisme, osv.:

helt ærligt: var eller er der ikke bedre man hellere bør tage sig til ?

såsom oprør eller andre menneskeligheder f.eks.

det er jo egentlig lidt for dårligt, at hvis man har så travlt med at pege på andremuligheder, alternativer, til ( de evt. linære)horoscoper-ævlerierne,

så bør man jo oftere,
i stedet for kun communisme; nævne: erotik, men det går jo nok selv for
ny-munkecristne eller ny-munkemarxister eller ny-munkeliberalister eller ny-munkesocialister eller ny-munkecommunister at indse det.

til forskel fra socialister har astrologer hidtil blot fortolket verden forskelligt, men det som kommer an på er at forandre verden.