Tillæg

Videnskapløb 2019

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

I denne udgave sætter vi fokus på videnskabens databegejstring, og undersøger mulighederne ved de store informationsstrømme, men også hvilke etiske dilemmaer og udfordringer for alt fra personsikkerhed til den videnskabelige metode, det medfører at basere så meget forskning på massive mængder information. Og så kan du også læse om, at retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes.

Videnskapløb er støttet af Lundbeckfonden.

Feature
19. januar 2019

Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
Poul Erik Andersen overlevede en aggressiv form for prostatakræft, fordi hans læge ikke fulgte Sundhedsstyrelsens og Kræftens Bekæmpelses anbefalinger og gav ham en såkaldt PSA-test (en usikker screeningsmetode for prostatakræft), selv om han ikke havde symptomer.
Analyse
19. januar 2019

Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling
Nyhed
19. januar 2019

Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta
Baggrund
19. januar 2019

Forskerbrevkassen: Kan man klimaaflade for sit overforbrug?

Er det tilstrækkeligt – eller dobbeltmoralsk – at kompensere for sine store benzinslugende firmabiler ved at plante træer? En klimaforsker og en professor i forskningskommunikation fra Informations forskerbrevkasse giver deres videnskabelige svar på dilemmaet
Interview
19. januar 2019

Lone Gjørtsvang skulle have fjernet en cyste i æggestokkene, men undervejs i operationen viste det sig, at cysten var forsvundet

For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
For seks år siden valgte journalist Lone Gjørtsvang at få fjernet sit ene bryst, da hun fik konstateret forstadier til kræft og enkelte kræftceller. Senere fik hun også fjernet sine æggestokke. I dag ved hun stadig ikke, om behandlingen reddede hendes liv – eller om den strengt taget var unødvendig
Baggrund
19. januar 2019

Forskerbrevkassen: Hvornår er det på tide at få børn?

En 29-årig kvinde med styr på tilværelsen vil gerne have børn – det skal bare ikke være lige nu. Men hvor længe tillader biologien, at hun venter? En læge og en filosof fra Informations forskerbrevkasse giver hende et videnskabeligt svar
Kommentar
19. januar 2019

Det er afgørende, at vi har adgang til videnskab, hvis vi vil være frie og myndige borgere

At blive oplyst om vores verden, samfund, sundhed og klima er afgørende for befolkningen, hvis vi skal fungere som oplyste og myndige borgere. Derfor er menneskeretten til videnskab måske nok en overset og abstrakt rettighed, men den er vigtigere end nogensinde
I et borgerforskningsprojekt opfordrede SDU og TV 2/Fyn fynboerne til at indlevere deres aflagte eller defekte mobiltelefoner, computere, hårtørrere, støvsugere med mere på den lokale genbrugsstation.
Baggrund
19. januar 2019

Borgerne skal være en del af forskningen, hvis der for alvor skal skabes forandring

Forskere verden over inddrager i stigende grad borgerne i deres forskning. ’Citizen science’, som det hedder, skal ikke bare gøre forskerne klogere, men også bevidstgøre borgerne og demokratisere adgangen til forskningen. Men der er behov for at gøre borgerforskningen mere aktivistisk, mener en af frontløberne i Danmark
I et borgerforskningsprojekt opfordrede SDU og TV 2/Fyn fynboerne til at indlevere deres aflagte eller defekte mobiltelefoner, computere, hårtørrere, støvsugere m.m. på den lokale genbrugsstation.
Baggrund
19. januar 2019

Retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes

Videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring, som i december fyldte 70 år. Men retten til videnskab er under pres i dag, hvor videnskabelige artikler er gemt bag dyre abonnementsmure, og politikere ignorerer forskningsresultater om eksempelvis klimaet. Nye tiltag for at sikre fri adgang til forskningsartikler beskrives som tiltrængte, men utilstrækkelige
Videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring, som i december fyldte 70 år. Men retten til videnskab er under pres i dag, hvor videnskabelige artikler er gemt bag dyre abonnementsmure, og politikere ignorerer forskningsresultater om eksempelvis klimaet. Nye tiltag for at sikre fri adgang til forskningsartikler beskrives som tiltrængte, men utilstrækkelige
Feature
19. januar 2019

Kan en computer læse Shakespeare?

Advarselslamperne blinker hos mange humanistiske forskere, når store datamængder og digitale værktøjer bliver nævnt. Metoderne er dog kommet for at blive, mener tre forskere. Den ene bruger selv computere til at ’fjernlæse’ Shakespeare, men han er klar over, at det hverken kan eller skal erstatte humanioras klassiske dyder
Jakob Ladegaard er humanist, men bruger tunge statistiske metoder i sin forskning. Det har medført ophedede diskussioner blandt ham og hans fagfæller.

Sider