Tillæg

Videnskapløb 2019

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

I denne udgave sætter vi fokus på videnskabens databegejstring, og undersøger mulighederne ved de store informationsstrømme, men også hvilke etiske dilemmaer og udfordringer for alt fra personsikkerhed til den videnskabelige metode, det medfører at basere så meget forskning på massive mængder information. Og så kan du også læse om, at retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes.

Videnskapløb er støttet af Lundbeckfonden.

Baggrund
19. januar 2019

Danmarks nye vindmølleeventyr venter i sundhedsvæsenet

Muligheden for at indsamle massive mængder personlig sundhedsdata fra blandt andet apps på telefonen ændrer sundhedssystemer globalt. I Danmark kan vi kombinere den nye information med registerdata. Det giver en unik mulighed for at skabe sundhedsløsninger for borgerne. Men brugen af sundhedsdata skaber også etiske dilemmaer
Muligheden for at indsamle massive mængder personlig sundhedsdata fra blandt andet apps på telefonen ændrer sundhedssystemer globalt. I Danmark kan vi kombinere den nye information med registerdata. Det giver en unik mulighed for at skabe sundhedsløsninger for borgerne. Men brugen af sundhedsdata skaber også etiske dilemmaer
Baggrund
19. januar 2019

Facebook har lukket for den frie forskning i techgigantens dyrebare data

Det er et demokratisk problem, at forskere ikke længere har adgang til at granske den offentlige og politiske debat på Facebook, mener samfunds- og it-forskere. I dag er det techgiganten, der er med til at bestemme, hvilken forskning der kan laves med facebookdata. Det har fået forskere verden over til at protestere
Facebooks mulighed for at selektere, i både hvilke emner og specifik data forskerne får adgang til, kan underminere den frie forskning, mener lektor på it-universitetet Luca Rossi.
Interview
19. januar 2019

En screening for tarmkræft har formentlig reddet Hannes liv. Hun vil hellere være bange i 14 dage end at risikere at få behandling for sent

Der var ingen kræft i familien og ingen symptomer i kroppen, men Hanne Buur Larsen fik alligevel at vide, at hun havde tarmkræft efter en screening. Havde hun ikke skubbet sine grænser og taget afføringsprøven, er det ikke sikkert, at hun var blevet opereret i tide
Hanne opdagede, at hun havde tarmkræft på grund af det nationale screeningsprogram. Hun fortæller om forløbet og om den afføringsprøve, som mange finder grænseoverskridende at tage - men som reddede hendes liv.
Baggrund
19. januar 2019

Tyveriet af fire computere i Gladsaxe viser, hvorfor det ikke er ufarligt at indsamle borgernes data

Både samfundsforskere og myndigheder ser stort potentiale i de nye muligheder for at indsamle store datamængder, og i erhvervslivet er efterspørgslen enorm efter personer, der kan håndtere de massive informationsstrømme. Men der er bunkevis af eksempler på, at der ikke passes godt nok på vores data, lyder kritikken
Både samfundsforskere og myndigheder ser stort potentiale i de nye muligheder for at indsamle store datamængder, og i erhvervslivet er efterspørgslen enorm efter personer, der kan håndtere de massive informationsstrømme. Men der er bunkevis af eksempler på, at der ikke passes godt nok på vores data, lyder kritikken
Kommentar
19. januar 2019

Videnskaben må ikke fortabe sig i sin databegejstring

Forskningen er ingenting uden sine data. Men selv om mulighederne for at indsamle og håndtere store datamængder er bedre end nogensinde, er det vigtigt, at forskerne også har øje for udfordringerne ved de nye store informationsstrømme. For kun ved at forstå begrænsningerne, kan videnskaben indfri den såkaldte dataismes fulde potentiale
Da whistlebloweren Edward Snowden for nogle år siden offentliggjorde titusindvis af dokumenter om efterretningstjenesters foruroligende metoder, fik verden også et indblik i de uoverskuelige mængder data, som eksempelvis britiske MI5 indsamler.

Sider