Tillæg

Videnskab 2019

Videnskab er Informations særtillæg om forskning og viden. Vi dækker ideologiske brydninger og de største videnskabelige gennembrud, diskussioner og begivenheder, der ellers ofte forbliver i et akademisk vakuum. For vi har brug for videnskabens kvalificerede viden om vores samfund – men også erkendelsen af, at videnskaben kan tage fejl.

Baggrund
30. november 2019

Lektor: »At være projektansat er det stik modsatte af forskningsfrihed«

Væksten i de eksterne forskningsmidler og satsningen på flere ph.d.’er i 00’erne har ført til flere midlertidigt ansatte og færre fastansatte forskere. Knap to tredjedele af forskerne er i dag korttidsansatte, og det giver problemer med både friheden og kvaliteten i forskningen, mener de faglige organisationer
Janne Gleerup, der er lektor på Roskilde Universitet og næstformand i Universitetslærerlandsklubben i Dansk Magisterforening, mener, at de mange midlertidigt ansatte skaber en masse brud i forskningen, som giver problemer med kvaliteten.
Interview
30. november 2019

»Jeg kan efter 20 års forskning hverken be- eller afkræfte, at hekse findes«

Antropolog Martin Lindhardt fra Syddansk Universitet er den eneste i Danmark, der har afrikansk heksekunst som forskningsfelt. Selv om han engang næsten blev forhekset, kan han endnu ikke be- eller afkræfte, om hekse virkelig findes
Antropolog Martin Lindhardt fra Syddansk Universitet er den eneste i Danmark, der har afrikansk heksekunst som forskningsfelt. Selv om han engang næsten blev forhekset, kan han endnu ikke be- eller afkræfte, om hekse virkelig findes
Baggrund
30. november 2019

Eksterne penge skævvrider forskningen. Her er et indblik

De private fonde finansierer stadig mere forskning. Det giver flere penge til forskning, men koncentrationen af forskningsmidler kan føre til, at vi kommer til at mangle vigtig viden og får færre nybrud, mener eksperter
De private fonde finansierer stadig mere forskning. Det giver flere penge til forskning, men koncentrationen af forskningsmidler kan føre til, at vi kommer til at mangle vigtig viden og får færre nybrud, mener eksperter
Feature
30. november 2019

Måske skal vi begynde at se det sociale som det mest fantastiske ved mennesket. Det er her, vi adskiller os mest markant fra robotter

Kunstig intelligens er i udvikling i disse år, og mange er imponerede over potentialet, men skuffede over, hvordan robotterne agerer. De mangler nemlig den sociale intelligens, vi mennesker besidder. Og den skal robotterne have i fremtiden, hvis det hele skal give mening, lyder det fra DTU-professor Thomas Bolander
Vi har historisk været duperede, når computere har kunnet spille skak, men vi har været naive omkring, hvad det egentlig er, der er mest unikt ved os mennesker, mener Thomas Bolander. Derfor bliver vi ofte skuffede over kunstig intelligens.
Feature
30. november 2019

Tay og tre andre robotter der er gået amok, har drevet mennesker til vanvid og forårsaget fatale ulykker

Her er fire eksempler på robotters manglende sociale evner – og hvorfor det kan give mening, at de bliver mere socialt intelligente i fremtiden
Her er fire eksempler på robotters manglende sociale evner – og hvorfor det kan give mening, at de bliver mere socialt intelligente i fremtiden
Kommentar
30. november 2019

Fri og uafhængig forskning skal hjælpe os i mål med den grønne omstilling

Klimakrisen fordrer forskning, der ikke skal fremme særinteresser. Oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet viser, hvor galt det ellers kan gå. Men skandalen må ikke mindske opbakningen til, at forskningsinstitutioner søger eksterne midler til forskning, der kan understøtte omstillingen
Klimakrisen fordrer forskning, der ikke skal fremme særinteresser. Oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet viser, hvor galt det ellers kan gå. Men skandalen må ikke mindske opbakningen til, at forskningsinstitutioner søger eksterne midler til forskning, der kan understøtte omstillingen
Interview
30. november 2019

Forskningsminister: Der er så meget magt i forskning. Derfor er det afgørende, at integriteten er intakt

Socialdemokratisk forskningspolitik handler om, at videnskaben kommer ned på jorden og bliver relevant for danskernes hverdag, fortæller forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. En af hendes vigtigste ambitioner er at sikre den frie og uafhængige videnskab i Danmark
Klimakrisen er en af videnskabens vigtigste opgaver i dag, mener Ane Halsboe-Jørgensen. Samtidig er den ifølge hende et oplagt område, hvor danskerne skal kunne mærke, at forskningen spiller en afgørende rolle i deres hverdagsliv.
Interview
30. november 2019

Iben forsker i syge træer: »Af alle svampe frygter jeg kulsvampen mest«

Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes
Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes
Interview
30. november 2019

I de gamle papyrusruller gjorde Christian en opdagelse, som ændrede musikhistorien

Lektor Christian Troelsgård er den sidste i Danmark, der forsker i middelalderens byzantinske musik. For ham er forskningen i de gamle skrifter er som et mysterium, han skal opklare
Lektor Christian Troelsgård er den sidste i Danmark, der forsker i middelalderens byzantinske musik. For ham er forskningen i de gamle skrifter er som et mysterium, han skal opklare
Baggrund
30. november 2019

Sagen om oksekødsrapporten er ikke enestående. Husker du Dandy-sagen og Gyllegate?

Jævnligt dukker historier op om universitetsforskning, der på den ene eller anden måde har ladet sig påvirke af eksterne midler frem for videnskabelige standarder. Her er fem sager, hvor forskningsfriheden kom under pres
I december 2015 indgik Venstre-regeringen en politisk aftale om landbrugspakken med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative. Selv om pakken lempede reglerne for landbrugets gødning, havde miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) garanteret Folketinget, at den ville få kvælstofmængden i havet til at falde i alle år fra 2016 til 2021. Ministerens beregninger var baseret på en rapport fra Aarhus Universitet.

Sider