Malin Schmidts blog

Taktiske stemmer

"Den, der elsker Sverige stemmer på en tydelig og stabil regering," har statsminister Reinfeldt sagt igen og igen i løbet af valgkampen, og det han mener er selvfølgelig, at man ved at stemme på den borgerlige alliance og give den absolut majoritet holder Sverigedemokraterna udenfor. Men det ser nu ikke så godt ud for to af alliancens partier - Centerpartiet, der i meningsmålingerne ligger på omkring 4,8 procent og Kristdemokraterna, der i flere målinger har ligget under spærregrænsen. Reinfeldts opfordring er derfor også en opfordring til folk at støtte C og KD med taktiske stemmer, og det kan mange svenskere ifølge SVD/Sifos måling tænke sig at gøre - 42 procent af de adspurgte 1081 personer. Der er da også flest, der vil støtte netop C og KD taktisk - 27 respektive 28 procent. 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu