Malte Frøslee Ibsen

  • Kronik
    16. juli 2019

    Selv i ferien undslipper vi ikke de tanke- og handlemønstre, vi indprentes gennem vores arbejde

    Jeg evner ikke at holde en ferie, der er fri af de samtaler og tanker, jeg har til daglig i mit arbejde som politisk filosof. Men ferien er heller ikke en mulighed for at undslippe dem, vi er – det er en mulighed for at dvæle i det umiddelbare, skriver Malte Frøslee Ibsen i dette debatindlæg
    »Sommerhuset er et helende helle i en stresset tilværelse præget af prekære arbejdssituationer og et fortravlet småbørnsfamilieliv, der efterlader mig med lynnedslag af dårlig samvittighed,« skriver Malte Frøslee Ibsen.
  • Anmeldelse
    1. juni 2019

    Det er svært at finde spor af ’the real Løkke’ i den periode, han har regeret

    Med sin bog ’Befrielsens øjeblik’ har Lars Løkke Rasmussen ufrivilligt tegnet et skarpt billede af modsætningerne mellem den, han gerne vil være, og den statsminister, han formår at være. Løkke er en politiker af sin tid, men uendelig langt fra den politikertype, der er brug for – ikke mindst i den tid, der kommer
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen og sønnen Bergur Løkke Rasmussen udskifter Venstres europa-valgplakater med plakater til folketingsvalget. Lars Løkke søger efter nye måder at indrette samfundet på, men ikke efter de forandringer, som ikke mindst klimakrisen kræver, mener Malte Frøslee Ibsen.
  • Klumme
    18. august 2018

    Har vi passeret ’the point of no return’ på vej mod klimakatastrofen?

    Vi er nødt til at handle, hvis vi vil undgå den store klimakatastrofe. Men vi er også nødt til at afvise forklaringer om dens uundgåelighed. Så længe den ikke definitivt er indtruffet, er der håb – og dermed muligheder
  • Baggrund
    30. juni 2018

    Idédebat: Køn og race er ikke adskilte størrelser

    Da identitetspolitikken blev reduceret til et spørgsmål om diversitet inden for det bestående, blev den ufarlig og tandløs. Hvis ikke den skal splitte venstrefløjen, er det nødvendigt, at venstrefløjen selv insisterer på, at klasse ikke kan skilles fra køn og race – og omvendt
  • Kommentar
    2. juni 2018

    Idédebat: Beretning fra den akademiske venstrefløjs frontlinje

    Førende tænkere inden for Frankfurterskolens kritiske teori mødtes forrige weekend i Berlin for at at diskutere frigørelse. Men måske kræver den politiske virkelighed uden for konferencen, at teoretikerne ikke blot definerer teorien – men faktisk begynder at bedrive den
  • Analyse
    5. maj 2018

    Forhåbningerne til, at Europa er ved at rejse sig oven på striben af kriser ligner mere et skønmaleri end en realistisk analyse

    Hverken Merkel eller Macron har styrken til at sikre politisk handlekraft og stabilitet. Europa har ikke fremvist sit sidste sygdomstegn
    Under skønmaleriet om Merkels og Macron sejre lurer en europæisk politisk virkelighed, der mest af alt vækker mindelser om en ulmende vulkan.
  • Baggrund
    28. april 2018

    Fremskridtet har kun os at stole på

    Ny frigørelse har altid rummet et stort potentiale for reaktion og ny undertrykkelse – fra den antifeudale liberalisme over arbejderbevægelsen til 68-oprøret og #MeToo. Og opgøret mellem fremskridt og tilbagefald har ikke et fornuftsgaranteret positivt udfald. Derfor må kampen for moralsk-politiske fremskridt altid besinde sig på såvel frigørelsens nødvendighed som dens altid lurende modsætning
    Ny frigørelse har altid rummet et stort potentiale for reaktion og ny undertrykkelse – fra den antifeudale liberalisme over arbejderbevægelsen til 68-oprøret og #MeToo. Og opgøret mellem fremskridt og tilbagefald har ikke et fornuftsgaranteret positivt udfald. Derfor må kampen for moralsk-politiske fremskridt altid besinde sig på såvel frigørelsens nødvendighed som dens altid lurende modsætning
  • Analyse
    10. marts 2018

    I en #SoMe-tid er en storkonflikt et oplysningsprojekt

    Det tegner til storkonflikt mellem 750.000 offentligt ansatte og arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner. I en offentlig storkonflikt vil fagforbundene være afhængige af sympati i offentligheden. Men hvad er det for en offentlighed, og hvordan skal de faglige organisationer navigere i den?
    Under en storkonflikt i det offentlige er befolkningens sympati langt mere afgørende end i konflikter på det private arbejdsmarked.
  • Analyse
    3. februar 2018

    Truslen i Davos

    Den britiske skyggefinansminister John McDonnell fra Jeremy Corbyns Labour-parti udstedte i weekenden en utvetydig trussel mod den globale økonomiske elite forsamlet i Davos. Men hvor troværdig er den trussel egentlig?
    Labous skyggeudenrigsminister John McDonnell lagde ikke fingrene imellem over for verdenseliten i Davos. Men han har ikke så meget at skyde med

Sider

  1. Kommentar
    8. oktober 2016

    Det er forestillingen om fakta, der er i krise

    Påstanden om, at vi lever i ’det postfaktuelle samfund’, er måske 2016’s mest omsiggribende samtidsdiagnose. Måske udtrykker den en fundamental ’krise’ for de samfundsteoretiske grundantagelser, der har hersket i de vestlige demokratier siden Murens fald
    Jorden ville stadig rotere om Solen, selv om vi abonnerede på en teori om Jorden som universets centrum. Men i samfundsforhold er det afgørende, at vi også anerkender ideen bag en sandhed, for at acceptere den – uden det opstår der en idemæssig krise. Her demonstrerer Galilei astronomiske observationer i Venedig i 1609
  2. 20. juni 2015

    Hov, det var ikke med vilje

    Klimaforandringerne repræsenterer i dag den formentligt største trussel mod menneskehedens langsigtede overlevelse. Alligevel blev de aldrig et tema i valgkampen. Vores manglende evne til at fokusere fælles opmærksomhed mod at afbøde en kommende klimakatastrofe kan hænge sammen med den dominerende plads, som mere gængse former for ondskab indtager i den offentlige bevidsthed
  3. Analyse
    31. december 2016

    Med Trump og Adorno i Westworld: et bidrag til en tidsdiagnose

    En mareridtstanke er ved at fæstne sig i vores fælles bevidsthed, en tanke som egentlig er mareridtstanken over dem alle: Nemlig, at vi er på vej mod en genopførelse af 1930’ernes selvdestruktive totalteater
    Ifølge Adorno er den store forskel mellem virkelige verden og Westworld ikke, at vi ikke lever i socialt automatiserede loops, der tenderer mod at undergrave vores selvbevidsthed; den er snarere, at der i vores nutid endnu ikke findes højteknologiske robotter, der gennem stigende bevidsthed om egen lidelse kan udvikle selvbevidsthed.
  4. Kommentar
    12. november 2016

    Sådan klarer en progressiv sig i en mørk tid

    Der er stor forskel på at være progressiv i en progressiv tid – og at være det i en tid, hvor mørket sænker sig, og fortvivlelsen truer med at stå i vejen for vreden og handlingen. Fem dyder, den progressive skal til at lære sig oven på Trumps sejr i USA
    Donald Trump er en narcissistisk kvindehadende racist, der inden længe bliver udstyret med nærmest grænseløs og ustoppelig magt. Det bliver især en mørk tid for os progressive, skriver Malte Frøslee Ibsen fra New York
  5. Kommentar
    2. juni 2018

    Idédebat: Beretning fra den akademiske venstrefløjs frontlinje

    Førende tænkere inden for Frankfurterskolens kritiske teori mødtes forrige weekend i Berlin for at at diskutere frigørelse. Men måske kræver den politiske virkelighed uden for konferencen, at teoretikerne ikke blot definerer teorien – men faktisk begynder at bedrive den
  6. Baggrund
    30. juni 2018

    Idédebat: Køn og race er ikke adskilte størrelser

    Da identitetspolitikken blev reduceret til et spørgsmål om diversitet inden for det bestående, blev den ufarlig og tandløs. Hvis ikke den skal splitte venstrefløjen, er det nødvendigt, at venstrefløjen selv insisterer på, at klasse ikke kan skilles fra køn og race – og omvendt
  7. 5. november 2016

    Racisme bliver ikke mindre racistisk af at være strukturel

    Hvad enten det skyldes bevidst racisme eller strukturelle forhold er ’racial relations’ en helt central faktor i den amerikanske valgkamp. Det er svært at forstå i et dansk perspektiv – men burde måske ikke være det
  8. 22. april 2017

    Den postmoderne Trump-tese bør afvises

    Analytiske filosoffer har rejst den anklage mod ’postmodernismen’, at den er medansvarlig for ’fake news’-fænomenet og Trumps sejr i sidste års præsidentvalg. Men mennesker er ikke blot passive genstande for ideologisk manipulation: De er – som man ville vide, at Foucault vidste, hvis man havde læst og forstået ham – til enhver tid i stand til at handle rationelt inden for de ideologiske rammebetingelser, de befinder sig i