Malte Frøslee Ibsen

  • Kronik
    16. juli 2019

    Selv i ferien undslipper vi ikke de tanke- og handlemønstre, vi indprentes gennem vores arbejde

    Jeg evner ikke at holde en ferie, der er fri af de samtaler og tanker, jeg har til daglig i mit arbejde som politisk filosof. Men ferien er heller ikke en mulighed for at undslippe dem, vi er – det er en mulighed for at dvæle i det umiddelbare, skriver Malte Frøslee Ibsen i dette debatindlæg
    »Sommerhuset er et helende helle i en stresset tilværelse præget af prekære arbejdssituationer og et fortravlet småbørnsfamilieliv, der efterlader mig med lynnedslag af dårlig samvittighed,« skriver Malte Frøslee Ibsen.
  • Anmeldelse
    1. juni 2019

    Det er svært at finde spor af ’the real Løkke’ i den periode, han har regeret

    Med sin bog ’Befrielsens øjeblik’ har Lars Løkke Rasmussen ufrivilligt tegnet et skarpt billede af modsætningerne mellem den, han gerne vil være, og den statsminister, han formår at være. Løkke er en politiker af sin tid, men uendelig langt fra den politikertype, der er brug for – ikke mindst i den tid, der kommer
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen og sønnen Bergur Løkke Rasmussen udskifter Venstres europa-valgplakater med plakater til folketingsvalget. Lars Løkke søger efter nye måder at indrette samfundet på, men ikke efter de forandringer, som ikke mindst klimakrisen kræver, mener Malte Frøslee Ibsen.
  • Klumme
    18. august 2018

    Har vi passeret ’the point of no return’ på vej mod klimakatastrofen?

    Vi er nødt til at handle, hvis vi vil undgå den store klimakatastrofe. Men vi er også nødt til at afvise forklaringer om dens uundgåelighed. Så længe den ikke definitivt er indtruffet, er der håb – og dermed muligheder
  • Baggrund
    30. juni 2018

    Idédebat: Køn og race er ikke adskilte størrelser

    Da identitetspolitikken blev reduceret til et spørgsmål om diversitet inden for det bestående, blev den ufarlig og tandløs. Hvis ikke den skal splitte venstrefløjen, er det nødvendigt, at venstrefløjen selv insisterer på, at klasse ikke kan skilles fra køn og race – og omvendt
  • Kommentar
    2. juni 2018

    Idédebat: Beretning fra den akademiske venstrefløjs frontlinje

    Førende tænkere inden for Frankfurterskolens kritiske teori mødtes forrige weekend i Berlin for at at diskutere frigørelse. Men måske kræver den politiske virkelighed uden for konferencen, at teoretikerne ikke blot definerer teorien – men faktisk begynder at bedrive den
  • Analyse
    5. maj 2018

    Forhåbningerne til, at Europa er ved at rejse sig oven på striben af kriser ligner mere et skønmaleri end en realistisk analyse

    Hverken Merkel eller Macron har styrken til at sikre politisk handlekraft og stabilitet. Europa har ikke fremvist sit sidste sygdomstegn
    Under skønmaleriet om Merkels og Macron sejre lurer en europæisk politisk virkelighed, der mest af alt vækker mindelser om en ulmende vulkan.
  • Baggrund
    28. april 2018

    Fremskridtet har kun os at stole på

    Ny frigørelse har altid rummet et stort potentiale for reaktion og ny undertrykkelse – fra den antifeudale liberalisme over arbejderbevægelsen til 68-oprøret og #MeToo. Og opgøret mellem fremskridt og tilbagefald har ikke et fornuftsgaranteret positivt udfald. Derfor må kampen for moralsk-politiske fremskridt altid besinde sig på såvel frigørelsens nødvendighed som dens altid lurende modsætning
    Ny frigørelse har altid rummet et stort potentiale for reaktion og ny undertrykkelse – fra den antifeudale liberalisme over arbejderbevægelsen til 68-oprøret og #MeToo. Og opgøret mellem fremskridt og tilbagefald har ikke et fornuftsgaranteret positivt udfald. Derfor må kampen for moralsk-politiske fremskridt altid besinde sig på såvel frigørelsens nødvendighed som dens altid lurende modsætning
  • Analyse
    10. marts 2018

    I en #SoMe-tid er en storkonflikt et oplysningsprojekt

    Det tegner til storkonflikt mellem 750.000 offentligt ansatte og arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner. I en offentlig storkonflikt vil fagforbundene være afhængige af sympati i offentligheden. Men hvad er det for en offentlighed, og hvordan skal de faglige organisationer navigere i den?
    Under en storkonflikt i det offentlige er befolkningens sympati langt mere afgørende end i konflikter på det private arbejdsmarked.
  • Analyse
    3. februar 2018

    Truslen i Davos

    Den britiske skyggefinansminister John McDonnell fra Jeremy Corbyns Labour-parti udstedte i weekenden en utvetydig trussel mod den globale økonomiske elite forsamlet i Davos. Men hvor troværdig er den trussel egentlig?
    Labous skyggeudenrigsminister John McDonnell lagde ikke fingrene imellem over for verdenseliten i Davos. Men han har ikke så meget at skyde med

Sider

  1. Kommentar
    8. oktober 2016

    Det er forestillingen om fakta, der er i krise

    Påstanden om, at vi lever i ’det postfaktuelle samfund’, er måske 2016’s mest omsiggribende samtidsdiagnose. Måske udtrykker den en fundamental ’krise’ for de samfundsteoretiske grundantagelser, der har hersket i de vestlige demokratier siden Murens fald
    Jorden ville stadig rotere om Solen, selv om vi abonnerede på en teori om Jorden som universets centrum. Men i samfundsforhold er det afgørende, at vi også anerkender ideen bag en sandhed, for at acceptere den – uden det opstår der en idemæssig krise. Her demonstrerer Galilei astronomiske observationer i Venedig i 1609
  2. 20. juni 2015

    Hov, det var ikke med vilje

    Klimaforandringerne repræsenterer i dag den formentligt største trussel mod menneskehedens langsigtede overlevelse. Alligevel blev de aldrig et tema i valgkampen. Vores manglende evne til at fokusere fælles opmærksomhed mod at afbøde en kommende klimakatastrofe kan hænge sammen med den dominerende plads, som mere gængse former for ondskab indtager i den offentlige bevidsthed
  3. Anmeldelse
    1. juni 2019

    Det er svært at finde spor af ’the real Løkke’ i den periode, han har regeret

    Med sin bog ’Befrielsens øjeblik’ har Lars Løkke Rasmussen ufrivilligt tegnet et skarpt billede af modsætningerne mellem den, han gerne vil være, og den statsminister, han formår at være. Løkke er en politiker af sin tid, men uendelig langt fra den politikertype, der er brug for – ikke mindst i den tid, der kommer
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen og sønnen Bergur Løkke Rasmussen udskifter Venstres europa-valgplakater med plakater til folketingsvalget. Lars Løkke søger efter nye måder at indrette samfundet på, men ikke efter de forandringer, som ikke mindst klimakrisen kræver, mener Malte Frøslee Ibsen.
  4. Kronik
    30. juni 2017

    Vi kæmper i skyggen af 9/11, finanskrisen og Irakkrigen

    Min generation er splittet mellem ytringsfrihedsfundamentalister og systemkritikere. Førstnævnte er formet af islamistiske terrorangreb, og ser samfundsordenen som truet af en ydre fjende. Systemkritikerne blev derimod politisk vakt af Irakkrigen og finanskrisen, og ser truslen komme fra samfundets indre modsætningsforhold. Forskellen ægger gang på gang til politisk strid
    Jyllands-Postens Muhammedtegninger fremkaldte voldsomme protester. Der blev sat ild til det danske flag ved flere demonstrationer i Mellemøsten, den danske ambassade i Syrien blev angrebet og redaktører og tegnerne måtte leve under konstant beskyttelse. For mange blev Muhammedkrisen et symbol på, at islamismen udgør en fundamental trussel imod Vesten og de liberale værdier.
  5. Baggrund
    28. april 2018

    Fremskridtet har kun os at stole på

    Ny frigørelse har altid rummet et stort potentiale for reaktion og ny undertrykkelse – fra den antifeudale liberalisme over arbejderbevægelsen til 68-oprøret og #MeToo. Og opgøret mellem fremskridt og tilbagefald har ikke et fornuftsgaranteret positivt udfald. Derfor må kampen for moralsk-politiske fremskridt altid besinde sig på såvel frigørelsens nødvendighed som dens altid lurende modsætning
    Ny frigørelse har altid rummet et stort potentiale for reaktion og ny undertrykkelse – fra den antifeudale liberalisme over arbejderbevægelsen til 68-oprøret og #MeToo. Og opgøret mellem fremskridt og tilbagefald har ikke et fornuftsgaranteret positivt udfald. Derfor må kampen for moralsk-politiske fremskridt altid besinde sig på såvel frigørelsens nødvendighed som dens altid lurende modsætning
  6. Kronik
    1. februar 2017

    Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

    Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
    Hvis EU kollapser, så får vi ikke et nyt bindende europæisk fællesskab, mener dagens kronikør. Billede fra EU-Parlamentet i Strausbourg.
  7. 5. november 2016

    Racisme bliver ikke mindre racistisk af at være strukturel

    Hvad enten det skyldes bevidst racisme eller strukturelle forhold er ’racial relations’ en helt central faktor i den amerikanske valgkamp. Det er svært at forstå i et dansk perspektiv – men burde måske ikke være det
  8. Klumme
    18. august 2018

    Har vi passeret ’the point of no return’ på vej mod klimakatastrofen?

    Vi er nødt til at handle, hvis vi vil undgå den store klimakatastrofe. Men vi er også nødt til at afvise forklaringer om dens uundgåelighed. Så længe den ikke definitivt er indtruffet, er der håb – og dermed muligheder