Malte Frøslee Ibsen

  • 5. november 2016

    Racisme bliver ikke mindre racistisk af at være strukturel

    Hvad enten det skyldes bevidst racisme eller strukturelle forhold er ’racial relations’ en helt central faktor i den amerikanske valgkamp. Det er svært at forstå i et dansk perspektiv – men burde måske ikke være det
  • Kommentar
    8. oktober 2016

    Det er forestillingen om fakta, der er i krise

    Påstanden om, at vi lever i ’det postfaktuelle samfund’, er måske 2016’s mest omsiggribende samtidsdiagnose. Måske udtrykker den en fundamental ’krise’ for de samfundsteoretiske grundantagelser, der har hersket i de vestlige demokratier siden Murens fald
    Jorden ville stadig rotere om Solen, selv om vi abonnerede på en teori om Jorden som universets centrum. Men i samfundsforhold er det afgørende, at vi også anerkender ideen bag en sandhed, for at acceptere den – uden det opstår der en idemæssig krise. Her demonstrerer Galilei astronomiske observationer i Venedig i 1609
  • Kommentar
    27. august 2016

    Et Danmark på randen af borgerkrig?

    Den gamle venstrefløjside om falsk bevidsthed tog afsæt i objektivt målbare forhold i samfundet. Den moderne højrefløjs variant af den tankegang synes funderet i den blå luft. Alligevel er truslen om borgerkrig alarmerende
  • Klumme
    11. juni 2016

    Et skænderi i den oplyste famlie

    Begge lejre i den identitetspolitiske debat har en påfaldende tendens til at miskarakterisere hinanden. Og begge lejre har det med at kamme over i deres argumentation. Og begge lejre har afsæt i den samme ide om oplysning og kritik
  • Kommentar
    21. maj 2016

    Hvad skal krisen hedde?

    Venstrefløjens krise har rod i globaliseringen, men venstrefløjen leder stadig efter løsningen i det nationale medicinskab. Er løsningen på globale udfordringer at frigøre sig fra arbejderbevægelsen
    Venstrefløjens krise har rod i globaliseringen, men venstrefløjen leder stadig efter løsningen i det nationale medicinskab. Er løsningen på globale udfordringer at frigøre sig fra arbejderbevægelsen
  • Kommentar
    23. april 2016

    Skatteundragelsens apologier

    Når kommentatorer, chefredaktører og borgerlige økonomer kan slippe afsted med at undskylde og bortforklare, hvad Panama Papers afdækker, skyldes det, at beløbene forekommer ufattelige. Men det er de ikke
  • Kommentar
    2. april 2016

    Bliver terror det normale, må reaktionen også normaliseres

    Påskens blodige terror i Belgien, Irak og Pakistan blev ledsaget af næsten rituelle fordømmelser fra regeringer og befolkninger. Den snart sagt forudsigelige reaktion er et problem både for demokratiet og for terroristerne
  • Kommentar
    12. marts 2016

    Frihedskampens forudsætninger

    I den seneste uge ramte islam, integration og ligestilling atter debatten som en hammer. Det er vigtigt, at diskussionen om muslimske kvinder ikke drejer halsen om på civilsamfundets stærkeste og vigtigste aktører
  • Klumme
    20. februar 2016

    Handler social rolleinddeling om evolution?

    Markører som køn og race er ikke biologiske, men sociale. De er et resultat af, at vi i fællesskab har givet bestemte forhold i vores biologi en bestemt social betydning – en betydning, der er historisk foranderlig

Sider

  1. Kommentar
    27. august 2016

    Et Danmark på randen af borgerkrig?

    Den gamle venstrefløjside om falsk bevidsthed tog afsæt i objektivt målbare forhold i samfundet. Den moderne højrefløjs variant af den tankegang synes funderet i den blå luft. Alligevel er truslen om borgerkrig alarmerende
  2. Kronik
    30. juni 2017

    Vi kæmper i skyggen af 9/11, finanskrisen og Irakkrigen

    Min generation er splittet mellem ytringsfrihedsfundamentalister og systemkritikere. Førstnævnte er formet af islamistiske terrorangreb, og ser samfundsordenen som truet af en ydre fjende. Systemkritikerne blev derimod politisk vakt af Irakkrigen og finanskrisen, og ser truslen komme fra samfundets indre modsætningsforhold. Forskellen ægger gang på gang til politisk strid
    Jyllands-Postens Muhammedtegninger fremkaldte voldsomme protester. Der blev sat ild til det danske flag ved flere demonstrationer i Mellemøsten, den danske ambassade i Syrien blev angrebet og redaktører og tegnerne måtte leve under konstant beskyttelse. For mange blev Muhammedkrisen et symbol på, at islamismen udgør en fundamental trussel imod Vesten og de liberale værdier.
  3. Kommentar
    8. oktober 2016

    Det er forestillingen om fakta, der er i krise

    Påstanden om, at vi lever i ’det postfaktuelle samfund’, er måske 2016’s mest omsiggribende samtidsdiagnose. Måske udtrykker den en fundamental ’krise’ for de samfundsteoretiske grundantagelser, der har hersket i de vestlige demokratier siden Murens fald
    Jorden ville stadig rotere om Solen, selv om vi abonnerede på en teori om Jorden som universets centrum. Men i samfundsforhold er det afgørende, at vi også anerkender ideen bag en sandhed, for at acceptere den – uden det opstår der en idemæssig krise. Her demonstrerer Galilei astronomiske observationer i Venedig i 1609
  4. Baggrund
    19. august 2017

    Hvid mand i identitetsvakuum

    I lyset af den stadigt mere reaktionære politisering af den hvide mands identitet frygter jeg, at jeg er ved at blive en ’selvhadende hvid mand’
  5. Baggrund
    28. april 2018

    Fremskridtet har kun os at stole på

    Ny frigørelse har altid rummet et stort potentiale for reaktion og ny undertrykkelse – fra den antifeudale liberalisme over arbejderbevægelsen til 68-oprøret og #MeToo. Og opgøret mellem fremskridt og tilbagefald har ikke et fornuftsgaranteret positivt udfald. Derfor må kampen for moralsk-politiske fremskridt altid besinde sig på såvel frigørelsens nødvendighed som dens altid lurende modsætning
    Ny frigørelse har altid rummet et stort potentiale for reaktion og ny undertrykkelse – fra den antifeudale liberalisme over arbejderbevægelsen til 68-oprøret og #MeToo. Og opgøret mellem fremskridt og tilbagefald har ikke et fornuftsgaranteret positivt udfald. Derfor må kampen for moralsk-politiske fremskridt altid besinde sig på såvel frigørelsens nødvendighed som dens altid lurende modsætning
  6. Kommentar
    7. juni 2014

    Fyrst Løkke

    Løkkes brug af pressen til at kue oprøret i Venstre er blevet rost som ’mesterlig’ og ’well-played’. Det vidner om en opfattelse af politik som et spil præget af Machiavellisk ’virtù’ og en overbevisning om, at politikere kan og bør slippe af sted med hvad som helst, så længe de flyder ovenpå til sidst. Det klæder ikke et demokrati som det danske
  7. Kommentar
    12. marts 2016

    Frihedskampens forudsætninger

    I den seneste uge ramte islam, integration og ligestilling atter debatten som en hammer. Det er vigtigt, at diskussionen om muslimske kvinder ikke drejer halsen om på civilsamfundets stærkeste og vigtigste aktører
  8. Kommentar
    12. november 2016

    Sådan klarer en progressiv sig i en mørk tid

    Der er stor forskel på at være progressiv i en progressiv tid – og at være det i en tid, hvor mørket sænker sig, og fortvivlelsen truer med at stå i vejen for vreden og handlingen. Fem dyder, den progressive skal til at lære sig oven på Trumps sejr i USA
    Donald Trump er en narcissistisk kvindehadende racist, der inden længe bliver udstyret med nærmest grænseløs og ustoppelig magt. Det bliver især en mørk tid for os progressive, skriver Malte Frøslee Ibsen fra New York