Marc-Christoph Wagner

Seneste artikler af
Marc-Christoph Wagner
  • Mit Tyskland

    Tyskland er langt fra perfekt. Og det er godt, for netop i Tyskland er perfektionen altid endt i en katastrofe. Landet har derimod fundet en balance og hviler i sig selv. Det er ikke altid lige kønt at se på, men det er betryggende. Den herboende tysker, Marc-Christoph Wagner betragter sit land på afstand og reflekterer over en valgkamp uden visioner
  • Da Europa begyndte at erindre sin fortid

    Erkendelsen af, at fremtiden kun kan tackles, hvis vi lærer af fortiden, er af nyere dato. For kun få årtier siden, blve glemslen stadig betragtet som kilde til fred og forsoning
  • Et Danmarks-billede af i går

    Bernd Kretschmer portrætterer Danmark til et tysk publikum. Billedet er tegnet i lyserøde farver. Så lyserøde, at de blænder
  • En lille revolution

    Ny bog om det tyske CDU viser, hvordan de tyske konservative under Angela Merkels ledelse har gennemlevet en lille diskret revolution
  • Var det den verden, vi drømte om?

    To unge tyske forfattere advarer imod den stigende overvågning og politikernes tendens til at legitimere enhver stramning i sikkerhedens navn. Historisk har staten været den største trussel mod borgerne
  • Der er atter brug for tvivlen

    Hvordan skal den kriseramte verden komme videre? Kan kapitalismen tæmmes og reformeres? Findes der alternativer? Økonomen Roger de Weck forsøger sig med svar
  • Gazakrigens norske vidne

    To norske læger var nogle af de eneste vestlige vidner under krigen i Gaza i starten af året. Deres beretning er et hårdt angreb på Israel. Men også et opråb til Vesten om fornyet engagement
  • Tiltrængt portræt af Tyskland

    Per Øhrgaards essay om Tyskland er inspirerende læsning
  • Bundesmuttien Merkel?

    For nogle er hun en mesterlig strateg og verdens mægtigste kvinde, for andre ikke andet end en politisk kamæleon uden profil og karisma. Lige meget hvad er Angela Merkel kommet for at blive - i hvert fald fire år til

Sider

Mest læste
  1. Sandsynligvis handlede det nylige offentlige ramaskrig omkring plejehjemmet Fælledgården om mere end den skandaløse behandling af en række ældre. For er vi alle ikke et eller andet sted klar over, at de ældre ikke får den behandling, vi som et af verdens rigeste samfund kan være bekendt? At de er underkastet økonomiske nødvendigheder og bliver tildelt en vis mængde tid, som højst rækker til at klare det mest nødvendige? Eller for den sags skyld de syge? Arbejdsløse? Ja vores børn? Bunder skandalen ikke mere i, at der igennem DR's skjulte kamera pludselig var fri eksponering til noget, som vi plejer at gemme under overfladen? Som vi vælger at se bort fra, selvom vi godt ved, at det findes? At den tiltagende økonomisering af vores samfund i stigende grad fører til en konfrontation med vores etiske værdier, burde være åbenlyst for enhver...
  2. Den tyske historiker og teolog Gerhard Besier har skrevet et næsten 900 sider langt værk om Europas blodige fortid. En historie, som kun har været forbi i et øjeblik, men som man alligevel forsøger at glemme
  3. Få forfattere har skrevet så kontinuerligt om konflikten i Jugoslavien som østrigeren Peter Handke. Og ingen er blevet udsat for så meget kritik. Nu er han aktuel med bogen ’Rund um das Große Tribunal’ – et essay om FN’s krigsforbryderdomstol
  4. Den frie tanke har altid været usamtidig i forhold til sin omverden. Netop ved ikke at følge tidens tendenser, men ved at holde fast i egne idealer kunne fornuften udvikle sit kritiske potentiale. Det gælder også i dag - i desillusionens og fatalismens tidsalder
  5. På søndag afholdes der valg i Tyskland. Traditionelt har den ældre generation af tyske forfattere blandet sig i politik. Men hvordan er det med den yngre generation? Den unge forfatter Juli Zeh, der for alvor har slået sit navn fast i Tyskland og udlandet, taler her om Tyskland anno 2005, om de unge forfatteres problemer med at engagere sig politisk, og forskellen mellem journalistik og litteratur
  6. Tyskland er langt fra perfekt. Og det er godt, for netop i Tyskland er perfektionen altid endt i en katastrofe. Landet har derimod fundet en balance og hviler i sig selv. Det er ikke altid lige kønt at se på, men det er betryggende. Den herboende tysker, Marc-Christoph Wagner betragter sit land på afstand og reflekterer over en valgkamp uden visioner
  7. Da Berlin-muren faldt, mistede litteraturen sine fælles referencer – de utopier, som angav en retning. En ny utopi har endnu ikke manifesteret sig, og det gør litteraturen mere spændende end før, siger den tyske forfatter og kritiker Helmut Böttiger: Både æstetisk og indholdsmæssigt udforskes der langt flere veje end før, siger han i en samtale om sin nye bog ’Efter utopierne’
  8. En bølge af biografisk litteratur har de seneste måneder oversvømmet det tyske bogmarked. Den bliver akkom-pagneret af et hav af skønlitteratur fortalt i jeg-perspektiv. Det virker underligt i en tid, hvor netop individet og det individuelle har trange kår. Eller gør det?