Hvis venstrefløjen og de liberale kan blive enige om én ting, er det, at man aldrig kan stole på de siddende politikere og embedsmænd. Paradoksalt nok har venstrefløjen alligevel en besynderlig forestilling om, at staten kan løse alverdens problemer, og at regulering altid er til de svagestes fordel
Milton Friedman var ikke markedsekstremist. Men han var kritisk over for politisk regulering – havde man fulgt hans opskrift, var den aktuelle krise muligvis blevet mindre voldsom
Skal vi have en oplyst debat om indretningen af vores samfund, nytter det ikke noget at feje økonomisk viden til side, blot fordi man ikke kan lide de politiske implikationer
Vores evige jagt på næste forbrugsfix koster os lykken, klager vækstkritikerne. Men faktisk er der intet til hinder for, at årtiers produktivitetsgevinster kunne være brugt på mere fritid og økologi. Når det ikke er sket, er det fordi almindelige mennesker har ønsket det anderledes
S og SF har fremlagt deres 2020-plan. Den indebærer bl.a. højere skatter for 26,3 mia. kr. Det svarer til en skattestigning på omtrent 10.000 kr. pr. husstand, hvilket vil øge verdens højeste skattetryk yderligere til skade for vækst, velstand og erhvervslivets konkurrenceevne
Venstrefløjen og fagbevægelsen har i deres søgning efter et slagnummer besluttet sig for at bevare efterlønnen for en hver pris. Samtidig fører deres forsøg på at undgå reformer af velfærdsstaten til højere skatter og dårligere konkurrenceevne. Ofrene er de almindelige arbejdere. Deres job er i fare og de plukkes i skat
På Informations opfordring har Martin Ågerup, direktør for den liberale tænketank Cepos, leveret et udkast til en borgerlig tv-serie. Serien følger stræbsomme Jacob, charmerende Niels, smukke Susanne og korrekte Birthe gennem fem årtier
Når total indkomstlighed ikke er ønskværdigt, selv for tilhængere af statslig omfordeling, må det logisk indebære, at der selv for lighedstilhængere er et punkt, hvor mere lighed ikke vil være en god ting
Milton Friedman var ikke markedsekstremist. Men han var kritisk over for politisk regulering – havde man fulgt hans opskrift, var den aktuelle krise muligvis blevet mindre voldsom
Hvis venstrefløjen og de liberale kan blive enige om én ting, er det, at man aldrig kan stole på de siddende politikere og embedsmænd. Paradoksalt nok har venstrefløjen alligevel en besynderlig forestilling om, at staten kan løse alverdens problemer, og at regulering altid er til de svagestes fordel
Vores evige jagt på næste forbrugsfix koster os lykken, klager vækstkritikerne. Men faktisk er der intet til hinder for, at årtiers produktivitetsgevinster kunne være brugt på mere fritid og økologi. Når det ikke er sket, er det fordi almindelige mennesker har ønsket det anderledes
Samfundsvidenskaben peger ret entydigt på, at en sænkelse af den øverste marginalskat vil få en betydelig andel af danskerne til at arbejde lidt ekstra
Skal vi have en oplyst debat om indretningen af vores samfund, nytter det ikke noget at feje økonomisk viden til side, blot fordi man ikke kan lide de politiske implikationer
Velfærdsstaten er som et stort dunkende hjerte. I et multietnisk samfund er der derfor kun to mulige fremtider: afskaffelse af velfærdsstaten eller apartheid. Liberalisme eller racisme
