Martin Burcharths blog

To partier - samme kassebeholdning

Der har efterhånden været mange artikler i amerikanske medier om de anonyme donorgrupper, som poster tonsvis af penge ind i Republikanske kongres- og senatskandidaters valgkampe. Det er naturligvis en vigtig historie at skrive - ikke mindst fordi, disse sponsorer efter en nylig højesteretsdom kan vælge at forblive anonyme, selv om det faktisk engang imellem er muligt for journalister at opstøve deres identitet ved at gå direkte til lokale tv-stationer og få adgang til navnene på dem, der betaler regningen for tv-reklamerne.

Hvad der derimod er forblevet lidt af en ikke-historie i amerikanske medier er, at disse mange penge fra anonyme donorer til Republikanere i virkeligheden bliver anvendt til at opveje den finansielle fordel, som langt de fleste Demokratiske kongreskandidater sidder inde med i kraft af at være på genvalg (det kaldes incumbency på amerikansk).

Uden at være ekspert på området ser det ud som om, de to partiers kandidater samlet set vil gå til midtvejsvalget med mere eller mindre - lidt fra og til - ens finansielle ressourcer. Hvordan pengene bliver investereret, afhænger af donorens karakter og af den enkelte valgkreds.

Den største yder til Republikanske kandidater er det amerikanske handelskammer. Her går pengene primært til reklamer i medierne. Den t største yder til Demokratiske kandidater er fagbevægelsen. Her går pengene primært til at kontakte vælgerne telefonisk eller personligt.

Hertil skal føjes, at fagforbundene også benytter sig af højesteretskendelsen. Under dække af forfatningens klausul om ytringsfrihed kan de nu bruge medlemmernes kontingent til at lave tv-reklamer, som indirekte støtter Demokratiske kandidater. Det kunne de ikke gøre tidligere.

Det er interessant at sammenligne The New York Times og Wall Street Journals forsider sidste fredag 22. oktober. NYT's overskrift lød: "Large Donations aid US Chamber in Election Drive". WSJ's forside: "Public Employees Union is now Campaign's big Spender".

Der er ingen tvivl om, at Handelskammeret er blevet langt mere aggressiv end i tidligere valgår. Sigtet er at verfe Obama og Demokraterne ud i løbet af de næste to valg. Dertil bruges store pengesummer. Men den strategi har skabt intern dissens i kammeret. Ikke alle medlemmer ønsker at lægge æggene i en kurv (hos Republikanerne). Det kunne jo være, at Demokraterne bevarer flertallet.

Set i virksomhedernes perspektiv handler dette valg utvivlsomt om at undgå højere skatter og frigøre sig fra den byrde, som nogle mener, sundhedsreformen vil pålægge dem - i hvert fald på kort sigt. Nogle af dem kæmper for at overleve.

For de offentlige ansatte fagforbund AFSCME handler det om at forsvare jobs. Hvis Republikanerne genvinder flertallet i Kongressen nu og om to år Det Hvide Hus, vil der blive skåret kraftigt ned på antallet af offentlige ansatte.

De penge, der blev lagt til side i stimuleringspakken fra 2009 til at bevare arbejdspladser i den offentlige sektor (herunder skolelærere) udløber desuden om nogle få måneder. Et Republikansk flertal i Repræsentanternes Hus vil ikke forlænge fristen.

Herudover lover Republikanerne pr. lov at forbyde AFSCME at anvende medlemskontingent til at føre politiske kampagner. Deres argument er, at offentlige ansattes løn finansieres af skatteyderne og at skatteyderne derfor uvilligt er med til at finansiere Demokraters valgkampe (i sandhed et interessant argument, må man sige, for det betyder vel i sidste instans, at de offentlige ansatte ikke har ret til at råde over de penge, som de har indtjent gennem deres arbejde - hvilket lyder ret uamerikansk).

Det er i det perspektiv, man skal se AFSCME's totale bidrag til Demokrater i denne valgkamp overhale alle andre gruppers med et beløb på 88 mio dollar. Nummer to er Handelskammeret med 75 mio. dollar. Karl Roves American Crossroads ligger nummer tre med 65 mio. dollar og fagforbundet Service Employees International Union følger med 44 mio. dollar. Og så videre.

Foto: Carolyn Tiry/Creative Commons

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu