Martin Burcharths blog

Ren spekulation eller ...

Amerikanske medier er i disse dage stopfyldte med meningsmålinger og artikler baseret på de projicerede resultater. Det er meget muligt, at alle de mange forskellige opinionsinstitutter - hvis sejrsmargin til fordel for Republikanerne i øvrigt varier med mellem 40 og 70 nye medlemmer af Repræsentanternes Hus - får ret.

Men man må aldrig glemme, at det er langt sværere at forudsige kongresvalg end præsidentvalg med en pålidelig sikkerhedsmargin. Det drejer sig trods alt om valg af 435 kongresmedlemmer og 33 senatorer. For ikke så få af disse lokalvalg gælder, at der går lang tid mellem meningsmålinger. Bare for at give et enkelt eksempel. I valgkredsen omkring Floridas hovedstad Tallahassee er der gået over en måned siden den sidste opinionsmåling i kappestriden mellem Demokraten Allen Boyd og Republikaneren Steve Southerland.

Blot fordi Southerland var lidt foran på det tidspunkt, behøver det ikke at være sandt i dag og da slet ikke i morgen tirsdag. Okay, der er tidlig afstemning i Florida: Vælgerne kan stemme i flere uger før, og måske 50 pct. har gjort det. Men hvad nu hvis de sorte vælgere og de overvejende Demokratiske studerende på de to store universiteter i Tallahassee møder meget talstærkt op på valgstederne? Så kan Boyd faktisk vinde.

De meningsmålinger, man læser om hver dag i aviserne, begrænser sig til at tage bestik af, hvor mange vælgere fra en stikprøve, spredt geografisk til hele landet og demografisk til alle etniske grupper, agter at stemme. Man tager kun dem med i målingen, som udtaler, at de med sikkerhed vil gøre sig ulejligheden. Dem, der nævner, at de nok bliver hjemme, sies fra.

Man tager heller ikke højde for de enkelte valg. Stemningen måles på national plan, og her er man i den sidste måneds tid kommet frem til, at mellem 4 og 10 procentpoint flere amerikanere planlægger at stemme Republikansk end Demokratisk.

Meningsmålinger kan aldrig blive en eksakt videnskab alene af den grund, at stemmeafgivning er et individuelt anliggende. Personlige følelser er involveret. 

Derfor er det virkelig værd at vente, indtil det endelige resultat foreligger. Jeg synes, det er realistisk at forvente tilbagegang for Demokraterne i begge kamre. Om de mister flertallet i Repræsentanternes Hus, tør jeg ikke vædde på. Det er meget muligt, men slet ikke så sikkert, som meningsmålinger forudsiger. Senatet er noget andet. Her er relativ få valgkampe på vippen, og dem har vi relativt gode målinger på. Her skal Republikanerne praktisk talt vinde 10 nye senatsplader for at erobre flertallet på 51. Mere eller mindre 10 er på vippen, hvilket betyder, at Republikanerne skal vinde dem alle. Det skal de de være usandsynligt heldige for. Stadig ikke umuligt.

Det nummer gjorde Demokraterne faktisk i 2006. De vandt alle de senatsvalg, de skulle vinde for at generobre et flertal på 51 i Senatet.

Jeg har tidligere skrevet en artikel i Information om muligheden for, at flere sorte vælgere end forventet strømmer til urnerne. The New York Daily News og andre amerikansk aviser har også nævnt den mulighed.

I mandagsavisen kommer jeg i en artikel ind på samme emne: Er det muligt, at flere hvide arbejdere end målt i opinionsmålinger i sidste instans dukker op og stemmer Demokratisk?

Foto: Scanpix

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu