Martin Burcharths blog

Wikileaks - de 5 mediers manglende kildekritik

Et af de afgørende spørgsmål, fremtiden historikere vil skulle tage stilling til, er, hvorvidt indholdet i Wikileaks diplomatiske telegrammer bragte noget fundamentalt nyt på bane, som øgede offentlighedens indsigt og forståelse af USA’s udenrigspolitik og af de udenlandske ledere, som beskrives i indberetningerne.

Et andet vigtigt spørgsmål går på, om mediernes eksklusive anvendelse af amerikanske diplomaters telegrammer lever op til de kildekritiske krav, man normalt vil stille til offentliggørelsen af nyheder om sikkerhedsmæssige og udenrigspolitisk art.

Efter en uges rapportering er det for tidligt at komme med en endelig konklusion. Men hvis den liste The Guardian’s Washington-medarbejder, Richard Adams, opstiller over de syv vigtigste afsløringer, står til troende, er det svært at være overbevist. Ikke mindst fordi de fem medier, der samarbejder med Wikileaks, ikke har forholdt sig tilstrækkelig kildekritisk til det foreliggende materiale.

Lad os gå Adams liste igennem og derefter gå tilbage til den liste, som The New York Times præsenterede i mandags - den første Wikileaks-dag.

*Adams nævner øverst afsløringen, at Silvio Berlusconi skal havde fået en del af den kage, som Vladimir Putin har skåret ud til sig selv af den stenrige statsejede russiske energisektor. Det lyder ærligt talt ikke særligt overbevisende. Berlusconi er stenrig i forvejen.

Hvad The New York Times, the Guardian, Der Spiegel og andre har gjort, er at slynge ovennævnte påstand ud i luften ene og alene baseret på, hvad den amerikanske ambassadør i Rom har hørt fra diverse kilder, som ikke nævnes i telegrammet.

Undskyld, men det er ikke journalistik. Det er ukritisk refererence af et rygte viderekolporteret af en sikkert udmærket orienteret ambassadør. Men der er en forskel på at være en ambassadør, der i modsætning til medier ikke skal stå ansvarlig overfor den offentlige mening og være truet af et sagsanlæg og så at arbejde som journalist. Medier er tvunget til at forholde sig mere kildekritiske end den almindelige ambassadør. Læsning af nogle af disse telegrammer efterlader indtryk af al for meget sladder og alt for lidt substantielt efterforskende arbejde.

Så et interessant spørgsmål er følgende: Hvordan er vi endt i en situation, hvor autoritative medier som The New York Times og Wikileaks fire europæiske partnere ukritisk videregiver, hvad en USA-ambassadør siger om Berlusconi og Putin? Jeg ser et etisk problem her. Jeg ser også mulighed for pressens tab af anseelse og autoritet i offentligheden.

*Adams nævner som andenvigtigste afsløring det pres, Bush-regeringen lagde på den spanske regering for at hindre undersøgelsesdommer Baltasar Garzon i at indlede en efterforskning af mishandling og tortur i Guantánamo-lejren. Jeg husker sagen. Kan det undre, at USA’s regering forsøgte at hindre Garzon i det forehavende? Det ville nærmest være mærkeligt, hvis USA havde ignoreret Garzons planer. Han har trods alt været dygtig til at føre den slags sager før i tiden, jvf. Augusto Pinochets tilbageholdelse i London.

*Den måske mest eksplosive afsløring er udenrigsminister Hillary Clintons ordre til sine diplomater at indhente personoplysninger om diplomater akkrediteret ved FN i New York – og også dem involveret i klimaforhandlinger, som nævnt i fredagens The Guardian.

Jeg begyndte komme som journalist i FN-bygningen i New York i 1983, og en af de første ting jeg hørte var, at alle de store lande udspionerer hinanden i bygningen – ikke kun USA, men Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien. Det var under den Kolde Krig. I en sidebygning til hovedbygningen havde FN-biblioteket sæde og her forlød det, at usædvanlig mange russere arbejdede, og ganske rigtigt, da jeg var inde for at hente dokumenter (dengang eksisterede internettet ikke) hørte jeg mere russisk end noget andet sprog. Det kan godt være, at mange er forargede over Clintons ordre, men næppe de andre stormagter i FN-bygningen. Se bare denne BBC-rapport.

Hurtigt videre til Adams andre punkter.

*Korruptionen i Afghanistan er indlejret i de politiske institutioner og omfatter Karzais bror, der skulle være narkohandler.

Det havde vi allerede hørt til uendelighed.

*Clinton bad sine diplomater om at tjekke Cristina Kirchner’s mentale sundhed.

Er det ikke den slags man forventer, andre landes regeringer er optaget af?

*Direktøren for den britiske nationalbank, Mervyn King, rådgav konservative om finanspolitik og talte nedladende om dem med amerikanske diplomater.

Oplysningen har sikkert en klar nyhedsværdi i England, men den har intet at gøre med USA’s udenrigspolitik.

*USA ignorerer Storbritanniens protester over ulovlige CIA-overflyvninger og et forbud mod klyngebomber.

Igen en oplysning med en klar nyhedsværdi i England. Overraskende er det ikke.

Nu til nogle afsløringer, som The Guardian’s Adams ignorerer og som er blevet givet en fremtrædende rolle i USA.

The New York Times valgte på den første Wikileaks-dag, mandag, at lægge historien om sunniarabiske staters frygt for et atombevæbet Iran på sin forside. Det var efter alt at dømme en god prioritering. Den saudiarabiske konges håb om, at USA vil bombe Irans atomfaciliteter er en nyhed – og den har formentlig gavnet Israel mere end nogen andre. Oplysningen er utvivlsomt også korrekt refereret, omend kongen kan have sagt det uden at ønske at blive taget alvorligt. Hvem ved?

Den langt vigtigere substantielle nyhed i artiklen var imidlertid, at Iran skulle have rekvireret 19 mellemdistance missiler fra Nordkorea, som vil kunne nå Vesteuropa og Moskva. Det var på det grundlag, hævdede The New York Times, at man skal forstå præsident Obamas beslutning om at trække ideen om et missilforsvar nær Ruslands grænse tilbage og erstatte det med et andet skjold i det østlige Middelhav. (Jamen, det blev anført som en af flere begrundelser for Obamas oprindelige beslutning i efteråret 2009!)

Problemet med denne historie er, at Iran formentlig ikke er i besiddelse af de 19 missiler.

I en artikel begravet dybt inde i The New York Times fredag hedder det, at den potentielt eksplosive nyhed stod i et enkelt telegram og at en senere gennemgang af et dusin andre diplomatiske indberetninger giver et mere ”gråtonet” billede. Nu har avisen herudover interviewet diverse våbeneksperter indenfor og udenfor USA’s regering, og de tvivler på, at Iran besidder de 19 missiler.

Pinligt, The New York Times! Det er aldeles uforståeligt, at avisen med al den tid den har haft, ikke kontaktede eksperterne inden offentliggørelse. Det må da være et minimumskrav, når man planlægger at offentliggøre en så kontroversiel nyhed, og det lige inden denne uges genoptagelse af forhandlingerne mellem Iran, USA, EU3, Rusland og Kina ...

Andre nyheder er naturligvis kommet frem i løbet af den første uge. Bevogtningen af Pakistans nukleare anlæg er et stort sikkerhedsproblem. Det vidste vi i forvejen. Det er godt at høre mere om det fra amerikanske diplomater, men ikke en opsigtsvækkende nyhed. Rige saudiarabere finansierer al-Qaeda. Ja, det havde vi hørt i årevis. Nu bekræfter Clintons og amerikanske diplomater, hvad man siden 2001 har hørt i anonyme udtalelser fra USA's regering plantet i amerikanske aviser. Det vælter ikke noget læs.

Jeg noterer derimod som en enkelt solstrålehistorie i søndagens The New York Times en fremragende researchet artikel om Googles kompromis med Kinas regering og cyberangreb på unævnte enheder i USA's regering angiveligt støttet og måske organiseret af det kinesiske styre. Her bruger avisen de diplomatiske telegrammer som udgangspunkt og bruger tid på at få af- eller bekræftet postulater og uddybe pointerne i telegrammerne. Samme artikel i The Guardian er derimod en afskrivning af telegrammerne.

Så jeg er indtil videre ikke overvældet af telegrammernes substantielle nyhedsværdi. Det er godt nok  underholdende at læse farverige beskrivelser af regeringsledere verden over, skrevet af amerikanske ambassadører, men det var ikke, hvad vi var blevet stillet i udsigt som det vigtigste. Og det kan helt sikkert skade forholdet mellem USA og disse lande og især gør det ekstremt svært for amerikanske ambassadører at bevare et fortroligt forhold til kilder i lokale regeringer, som er blevet sværtet til i de offentliggjorte telegrammer. Et åbenlyst eksempel på, hvad vi kan forvente er den kritik, der nu hagler ned over USA's ambassadør i Afghanistan Karl Ikenberry fra en ledende minister i Karzai-regeringen, som han i en indberetning har citeret for en kritisk beskrivelse af præsidenten. Se denne artikel.

Efter alt at dømme vil afsløringerne have flest konsekvenser indenfor de enkelte lande, som amerikanske diplomater har rapporteret om. Informations offentliggørelse af Wikileaks’ krigslogs har har f.eks. haft politiske implikationer i Danmark. Det er også muligt, at historierne om Berlusconi i Italien, om USA’s syn på og forhold til Spanien vil have indenrigspolitiske implikationer såvel som i Afghanistan, Kina, Rusland, osv. En højtstående embedsmand i det tyske udenrigsministerium er trådt tilbage, da det blev afsløret, at han havde forsynet USA’s ambassadør med kritiske vurderinger af udenrigsminister Guido Westervelle.

Vores indsigt i, hvad der skete bag kulisserne under klimaforhandlingerne op til COP15 i København vil utvivlsomt også blive forøget.

Om disse relative beskedne gevinster for offentlighedens indsigt i, hvordan international politik er skruet sammen og fungerer opvejer eventuelle skader for internationalt diplomati og indgåelse af internationale traktater i fremtiden, er nok for tidligt at bedømme. Det vil historikerne nok være bedst til at få et overblik over.

Foto: Scanpix

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De skader på diplomatiet som opstår i kølvandet på lækagen rammer USA og handler om at der er opstået tvivl om fortrolighed, og ikke om at den ene eller anden amerikanske diplomat har skrevet noget pinligt om tysklands kansler.

Det er jo for så vidt det amerikanske diplomatis eget problem at de ikke kan holde tæt omkring informationer som de ikke vil indvie offentligheden i, og det bliver de så straffet for som man kunne læse her:

http://politiken.dk/udland/article1134372.ece

Wikileaks er en politisk aktivistisk organistation som har en agenda, som handler om at borgere i såkaldte demokratier bør have krav på at kende deres regeringers sande dagsorden.

Det her handler ikke om verdenssamfundets ret til at læse nøgterne indberetninger fra amerikanske diplomater.

Det handler derimod om det billede som dokumenterne tegner af den faktiske regeringsførsel i forskellige lande, og alle de sympatier, antipatier og hensyn til diverse firmaer og fremmede lande osv, som de pågældende folkevalgte har valgt ikke at indvie borgerne i.

At Wikileaks så har valgt at bruge konventionelle medier som er på evig udkig efter AFSLØRINGEN og derfor ikke kan se skoven for bare træer, er selvfølgelig logisk nok i forhold til den store eksponering sådan et samarbejde giver, men også problematisk pga. for mange "afsløringer" af mere eller mindre ligegyldig karakter, og den uundgåelige mætning og til sidst kvalme over alt nyt, der starter med "Wikileaks: ".

Jeg vil lige tilføje at jeg er enig i din pointe omkring vigtigheden af kildekritik, og jeg synes som absolut minimum at online nyhedstjenester burde linke til det relevante dokument hos wikileaks, så man selv kan vurdere hvor meget kød man synes der er på historien, men af en eller anden grund er online aviser (specielt danske) tit meget sløve til at linke til kilder udenfor deres eget site. Meget fjollet!

Det er jo netop det som *gør* internettet og, vil jeg påstå, en stor grund til blogs er blevet så populære fordi de ofte linker dig videre.

PS: wikileaks.org er ofte nede, så prøv en af mirror-siderne, fx:

http://www.wikileaks.ch/cablegate.html

Henning Ristinge

Smukt begået Burchardt - du har peget på problemets kærne

"Adams nævner øverst afsløringen, at Silvio Berlusconi skal havde fået en del af den kage, som Vladimir Putin har skåret ud til sig selv af den stenrige statsejede russiske energisektor. Det lyder ærligt talt ikke særligt overbevisende. Berlusconi er stenrig i forvejen."

Som om det faktum at Berlusconi er stenrig i forvejen, skulle forhindre at han ragede endnu mere til sig. Rige mennesker er i stand til at pille en appelsin i lommen, uden at nogen opdager det.
Hvordan tror du at Berlusconi er blevet rig? Og har rigdom nogensinde forhindret nogen i at ønske sig endnu rigere.
Det argument der fremføres af Martin Burcharth i denne anledning, mangler ethvert empirisk grundlag.

Næ, rønnebærrene er sure hos mange journalister.

Naturligvis er det for tidligt at komme med en endelig vurdering angående, om de lækkede telegrammer har bragt ...”
(vil komme til at bringe)
”... noget fundamentalt nyt på bane, som øgede ”
(vil komme til at øge)
”offentlighedens indsigt og forståelse af USA’s udenrigspolitik ...”,
men måske er det netop i første omgang kvaliteten af ’mediernes journalistiske håndværk’, deres udvælgelser og prioriteringer, som offentligheden får mulighed for at øge sin indsigt og forståelse af?

Måske er det netop pressens ’etiske problem’, den ”mulighed for pressens tab af anseelse og autoritet i offentligheden”, som er den foreløbigt største ’nyhed’?
Og disse to problematikker, USA's udenrigspolitik og ’pressens etiske problem’ hænger måske sammen?

For at gøre denne problematik helt vedkommende og nærværende så tag nu f.eks. hvad de offentliggjorte ambassadeindberetninger fra Honduras afslører om USA's ’promotion of democracy’ i Sydamerika og se det i sammenhæng med ’Den Mindst Ringes’ dækning af Honduraskuppet sidste år. Her er et citat fra en længere artikel af Jesse Freeston, journalist ved ’The Real News Network’:

”In a July 2009 cable, U.S. Ambassador to Honduras Hugo Llorens wrote Undersecretary of State Tom Shannon and Obama's Latin America Advisor Dan Restrepo an analysis on the coup in Honduras. The cable was titled "Open and Shut: The Case of the Honduran Coup", it was sent at midnight on the night of July 23rd. The assessment was that "there is no doubt" that the events of June 28th "constituted an illegal and unconstitutional coup." He went on to say that every one of the arguments being put forward by those defending the kidnapping and deportation of President Zelaya, and the ensuing militarization of Honduran society were without any "substantive validity". But, just twelve hours after her office received the cable; Secretary Clinton called President Zelaya "reckless" for trying to return to Honduras via the border with Nicaragua. She went so far as to suggest that he would be held responsible for any violence the military would be forced to inflict to maintain control should he enter the country.
From that point on, the U.S. government actions revealed an ever-growing support for the forces behind the coup. Disregarding Llorens' cable, the State Department never officially declared it a military coup. Such a declaration would have activated a U.S. domestic law banning aid payments to coup governments, which would have cut off a vital lifeline to the fledgling regime. Months later, the Honduran coup resistance's worst suspicions came true when the U.S. announced its last-second support for ill-conceived elections under the coup government.
To this day, Clinton and the State Department continue to pressure other Latin American governments to recognize the Honduran government, something that the majority of South American governments have shown no willingness to do. In fact, of all those who voiced opposition to the coup, including governments, organizations, and commentators both inside Honduras and outside, the U.S. government and its allies are largely alone in advocating that the fraudulent elections-which no credible international observers attended. No other person, organization, or government has done more to further consolidate the ongoing coup against the Honduran people. The U.S. has even increased aid to the same military that both overthrew the president and continues to kill opponents of the coup.”

Og sæt så dette i sammenhæng med ”Den mindst ringes” udenrigsredaktør Lotte Folke Kaarsholms leder ’De bekvemme kup’ fra 4/3-10, http://www.information.dk/226213
hvor hun bl.a. skrev:
”Vi taler tit om, hvordan vi gerne vil gøre verden til et bedre sted. For eksempel vil vi gerne hjælpe med at indføre demokrati og stabilitet i de lande, der mangler det.
Men hvad nu ... hvis kampen for demokratiet kræver, at man en gang imellem lige suspenderer demokratiet et øjeblik for at få orden på sagerne, så demokratiet kan blive endnu bedre og stærkere, næste gang man indfører det igen?
Det synes at være logikken i den nye indstilling til militære kup verden over ... at militærkup i visse situationer ikke er anslag mod demokratiet, men tværtimod kan være nødvendige forudsætninger for at sikre de velfungerende demokratier.
Således er militære kup i lande som Thailand, Honduras og Niger reelt blevet accepteret af det internationale samfund i de seneste år, fordi kupmagerne har lovet at indføre demokrati snarligst. Det gør kupmagere ganske vist altid, men i de pågældende tilfælde har omverdenen holdt igen med fordømmelsen, fordi den demokratiske tilstand også før kuppene har været betragtet som problematisk.”

”Derfor var fx det honduranske militærkup i juni sidste år ikke kun en bekvem løsning på problemet med en problematisk præsident – det var også et genåbning af et kapitel, Mellemamerika havde håbet at lægge bag sig. Regionen har gennem to årtier langsomt, tøvende og skrøbeligt lagt statskuppene bag sig og opbygget en tro på, at demokrati kan være holdbart. Kuppet i Honduras genåbnede muligheden for, at soldaterne griber ind, hvis politikerne opfører sig forkert.”

Viser de nu offentliggjorte diplomatiske telegrammer ikke, at hendes brug af uafklarede og uigennemskuelige udtryk som ”vi”, ”det internationale samfund”, ”omverden”, ”bekvem løsning”, ”problematisk præsident”, ”hvis politikere opfører sig forkert”,
at hun ikke ” ikke har forholdt sig tilstrækkelig kildekritisk” til det allerede dengang foreliggende kildemateriale, og at hun baserede sig på ” for lidt substantielt efterforskende arbejde” og derfor kom til ’ukritisk at videregive’, hvordan det USA’nske udenrigsministerium gerne ville have offentligheden til at opfatte situationen, altså blev en kanal for ’politisk propaganda’?

Og det kan da godt være, at ”offentlighedens indsigt i, hvordan international politik er skruet sammen og fungerer” kan medføre ”skader for internationalt diplomati og indgåelse af internationale traktater i fremtiden,” men hvad regeringer og ’lyssky magthavere’ måtte opfatte som ’skader’ kan jo af befolkningerne opfattes som værende mere i overensstemmelse med deres interesser og ønsker, og derfor vil de måske snarere se lækagerne som en mulighed for at få forbedret den demokratiske kvalitet af ”internationalt diplomati og ... internationale traktater i fremtiden.”

I den ovenfor citerede artikel skriver Jesse Freeston også om ’Collecting DNA in Paraguay’ og at ’Brazilian authorities use trumped-up drug charges to jail people the United States suspect of terrorism’:
http://therealnews.com/t2/component/content/article/42-jesse/499-wikilea...

Og her er yderligere en undersøgende journalists ’fangst’ af mulig ’substans’ i det af Wikileaks offentliggjorte materiale med hensyn til Mellemøst-situationen:
December 3, 2010, Wikileaks: Hezbollah Rockets Cover All of Israel
Gareth Porter: Balance of forces in Middle East has changed with Hezbollah able to "cover entire territory of Israel" with rockets.
http://therealnews.com/t2/index.php?option=com_content&task=view&id=31&I...

Med venlig hilsen

for en god ordens skyld - det virker til at Mark Thalmay ikke har opdaget at pointen med lederen netop var at fordømme den (åbenbart fristende) ide om at kup kan være af det gode. den kan læses i sin helhed her
http://www.information.dk/226213.

Henning Ristinge

Og journalister burde bestræbe sig på at inhente kommentarer og vurderinger fra modparten eller andre implicerede inden de skriver. Det ville eksempelvis have været klædeligt med artklen fra the Gardian vedrørende klima-konferencen.

Henning Ristinge

en enkelt diplomats personlige vurdering og fortolkning af en eller anden situation - beviser intet. Der burde stilles større krav til journalister - mange er sgu blevet for dovne og for sensationslystne. Man gengiver ikke bare de kilder man får ukritisk - man laver sin egen research og krydscheck inden man går ud.

Ristinge

Du har altså flere telegrammer der fortæller om et tæt forhold mellem Putin og Berlusconi.
Dette telegram fortæller os om en mulig berigelse for Berlusconi, foranlediget af hans forhold til mafia-styret i Kreml.
Det kan man sgu da ikke bare afvise med, at Berlusconi er rig i forvejen - det er ikke noget argument for, at han ikke yderligere forsøger at berige sig.
Mærsk MacKinney Møller er da også rig - men han er mig bekendt ikke holdt op med at sejle våben for USA for at berige sig yderligere.

Eftersom 1% af verdens befolkning råder over 80% af resurserne, er det altså mere sandsynligt at Berlusconi har beriget sig som anført i telegrammet, end det modsatte.

Henning Ristinge

Meget vel - men du synes stadig ikke at fatte pointen med kildekritik

Henning Ristinge

Intet er sandsynligt når det gælder Berlusconi - men en diplomats løse betragtninger er stadig ikke bevis

Henning Ristinge

Det er ikke engang bare tilnærmelsesvis - et bevis

Ristinge

Når Burcharth kører rundt i presseetik og tab af anseelse og autoritet bør man jo lige huske hvem der ejer medierne i Italien - det gør Berlusconi såmænd.

I øvrigt er USA's forfølgelse af undersøgelsesdommer Baltasar Garzon ikke alene affødt af, at han ville have undersøgt mishandling og tortur i KZ-lejren Guantanamo.
Han ville såmænd også have undersøgt amerikanske troppers drab på to spanske journalister, da en amerikansk tank indiskriminerende åbnede ild mod et hotel i Baghdad.
Så det Burcharth på den måde gør sig til talsmand for, er at drab på journalister er helt i orden, hvis det foregår med en tank.

I øvrigt er det en fejl at tro, at disse læk var rettet mod USA - det er rettet mod hele det sammenvævede net af politikere og oligarker verden over. Det er befolkningernes indsigt i alt det der normalt betegnes som "hemmeligt - af hensyn til statens sikkerhed".

Og som alene er hemmeligt for at sikre at 1% af befolkningen forsat sidder på 80% af resurserne.

Demokrati, ytringsfrihed - rigth....

Henning Ristinge

Burcharth kører ikke 'rundt i presseetik og tab af anseelse' - han påpeger - korrekt - manglerne i den journalistiske kvalitet. Fundamentalt synes jeg det er fint nok at wikileaks giver os adgang til sådanne ting (omend jeg synes at man burde lade være med at føre krig mod diplomatisk arbejde). Man kunne så have ømnsket sig at de aviser der tager det op gjorde deres arbejde ordentligt - journalistik og ikke bare sensationalistik!

Du synes at mener at Ekstrabladet og Fox-style--journalistik er fremragende - det skal bare være synspunkter du er enig i der sprøjtes ud - og ikke synspunkter du ikke ka li.

Nogen af os har det andreledes - vi foretrækker dybdeborende og kritisk kvalitetsjournalistik a

det er for mig at se der forskellen ligger

Lotte Folke K.

Tak for reaktionen,

-og den nu klart udtalte pointe med lederen.
:-)

Med venlig hilsen

Ristinge

Som det måske vil være bekendt, er Berlusconi gennem tiden blevet undersøgt af det italienske retsvæsen og gang på gang er lovene efterfølgende blevet amputeret.
Så vidt jeg erindrer er han p.t. under efterforskning for mafiaforbindelser.

Se, dette dokument er en del af en lang række af indicier mod manden - jeg erkender da, at journalister foretrækker den "rygende pistol", hvilket dette set ud fra et efterforskningsmæssigt synspunkt ikke er.

Men jeg er ret sikker på, at en historiker om 200 år ville slikke sig om munden, uanset at der ikke er noget bevis - men hvis du dynger mængden af indicier mod Berlusconi oven på hinanden, tegner det et billede af en grådig, og moralsk anløben karakter.

Imidlertid er det således at jo nærmere toppen man kommer i mafiøse sammenhænge, jo mindre er der af beviser.
Al Capone blev jo f.eks. alene dømt for skatteunddragelser.

Uanset af dokumentet ikke afslører kilder, kan man jo være sikker på at den amerikanske ambassadør ikke har spurgt avissælgeren nede på hjørnet om dette anliggende, eller at der er tale om almindelig by-sladder.
Han har det givetvis fra flere uafhængige kilder, ellers ville han ikke gå videre med det i sin indberetning til USA.

Men at afskrive dokumentet under henvisning til at manden er rig i forvejen, det er ikke noget validt argument, og det har da i allerhøjeste grad interesse for den italienske offentlighed - og endog muligvis for italienske efterforskere af regeringschefens gøren og laden.

Det er jo trods alt hverken pressen eller historikere der opklarer kriminalitet - det er politiets efterforskere, og som oftest starter en sådan efterforskning på indicier, der efterfølgende forsøges bygget op med beviser.

Assange er tilsyneladende enig i min bøn om links til de originale telegrammer i nyhedshistorier baseret på dem:

"WikiLeaks coined a new type of journalism: scientific journalism. We work with other media outlets to bring people the news, but also to prove it is true. Scientific journalism allows you to read a news story, then to click online to see the original document it is based on. That way you can judge for yourself: Is the story true? Did the journalist report it accurately?"

Nu må jeg hellere skynde mig at smide linket!:

http://www.theaustralian.com.au/in-depth/wikileaks/dont-shoot-messenger-...

Jeg synes det ku være interessant at diskutere den nye model for "open source" journalistik som de bringer på bane kontra den "gamle" og hvor de to modeller, som nu, tilsyneladende går en smule fejl af hinanden.

Konventionelle medier er selvfølgelig forpligtet til at forholde sig kritisk til kilden og ikke bare smide et link, men altså, apropos ubehagelige-sandheder-som-dog-næppe-kan-overraske, så er lige netop den mangel vist ikke ligefrem noget som er isoleret til Wikileaks lækagerne, eller hvad?

Undrer mig altså stadig hvad det er de gamle dinosaurer har imod links til eksterne kilder?

Deres online redaktioner ku jo evt. osse bare scanne dagens avis ind og holde fri.......

Til sidst, husk på at historikere om 200 år efter al sandsynelighed lever i en verden med mere eller mindre forandrede begreber, metoder og standarder for god journalistik, og det vil være enten svært, umuligt eller ligegyldigt for dem, at vurdere om det i år 2010 var a priori fornuftigt at offentliggøre disse ting.

Om det a posteriori udspillede sig positivt, er jo det der bagklogskabens lys som fremtidens historiker naturligvis vil have at boltre sig i, men hvad kan vi bruge det til nu?

Henning Ristinge

Christopher Hitcens I hans seneste artikel http://www.slate.com/id/2276857/?from=rss

betegner Assange som et menneske nedsunket i hensynsløst storhedsvanvid og drevet af en dobbeltmoralsk politisk dagsorden der som når alt pilles væk bare handler om at sabotere USAs udenrigspolitik. Hensynsløsheden, siger han, viser sig bl.a. I at Assange i mindst et par tilfælde har afsløret ting sagt bl.a. af Saudi-arbiens leder som på fremragende vis støtter for den republikanske højrefløjs mest fremtrædende ’regime-change die-hards.’

Jeg er ingenlunde ganske enig med Hitchens. Jeg tror ganske enkelt ikke at Assange er politisk begavet nok til at se at der er ting i det han afslører som rent faktisk truer med at bidrage til at øge faren for krig.

Assange er en jomfruelig spejderdreng som et eller anden uklogt individ har sluppet løs i et bordel. Den maget opmærskomhed han har fået er steget ham til hovedet og han er nu i hans eget hoved blevet en 'fucking rockstar' (sådan helt bogstaveligt vis vi studerer hans optræden på lagnerne i Stockholm) som ikke rigtig ved om han ikke i virkeligheden er 'Jesu-genkomst'.

Det er beklageligt det her - for wikileaks er sgu en fremragende ide - problemet opstår når ham der driver det ikke lytter til andre end sig selv, trods det at han ikke er vidende nok til at kende forskel på skidt og kanel, f.eks. diplomaters personlige overvejelser og regeringers dagsorden, og i øvrigt ligger under for en besynderlig opfattelse som går på at politik fundamentalt set er een stor konspiration mod folket.

Det er et tydeligt at han ikke fatter forskellen mellem den afsløring som fremmer åbenhed og fred - og de afsløringer som på afgørnde vis kan bidrage til spænding øget lukkethed og krig.

Henning Ristinge

Så er der i øvrigt ikke meget andet at sige om visse idiveder betragtrninger ovenfor at - politi kun er til fare for retsikkerheden - netop når de ikke anvender den saglige kildekritik som journalister og historkere burde anse for deres varemærke.

Henning Ristinge

Der er og bør ikke være nogen principiel forskel på godt politiarbejde god journalistik og grundet historisk forskning

vi begynder alle med indicier - men kan vi vores fag - bygger vi ikke på den slags - for gør vi det vil vi ofte ende med at begå justistmord.

Men det er sådan en detalje som Assanges ukritiske heppe-kor ikke helt fatter. De glæder sig bare over at den store satens udenrigspolitik blotlægges og synes at mene - for mange kan tydeligvis ikke læse og vurdere et dokument kildekritisk - at de nu har besviser for den store sammensværgelse mod folket som de i bund og grund mener politik er.

Folket helliggøres - man glemmer behændigt i denne sammenhæng - at folket også består af folk der ønsker racerene samfund, korstog mod islam og genindførelse af offentlæige henrettelser. Virkeligheden er at folkets flertal ikke er gud, guddommeligt eller retfærdighedens vogter - og det repræsentative demokrati og muligheden for at udveksle synspunkter privat - er slet ikke i alle sammmenhænge nogen dårlig ide.

Henning Ristinge

grundig ikke grundet - beklager

Ristinge, hvis du virkelig mener det er så grelt et problem med manglende kildekritik, så burde al dit skyts da være rettet mod alle de konventionelle medier, NYT, Guardian osv osv, som producerer de store larmende overskrifter uden at sætte tingene i perspektiv eller henvise til originale dokumenter.

Hvordan får du det til at være Wikileaks' eller Assanges skyld?

Spejderdrengen har fundet nogle papirer og gir dem videre til de gamle kloge.

De gamle kloge råber det hele ukritisk i megafon ud over stepperne.

Spejderdrengen får skæld ud af alle.

Søren Mikkelsen

Henning Ristinge citerer "et menneske nedsunket i hensynsløst storhedsvanvid og drevet af en dobbeltmoralsk politisk dagsorden"

her taler damebladsskribenten Hitchens, ny leverandoer til A/S Dagbladet Information (Danmark's svar paa Vanity Fair - Forfaengelighedens Marked), selvfoelgelig ikke om Assange men snarere om sig selv idet bemaerkningen er en projektion

Hitchens' politiske dobbeltmoral og vendekaaberi er velkendte, og hans ego og dertil hoerende primadonna-manerer ligeledes

forresten paafaldende at statssupporter Ristinge lige skulle laane stoette hos en opblaest neocon vindboejtel som Hitchens (og i samme aandedrag alligevel erklaere sig ikke helt enig med ham...); kaske et behov for mere lufttryk?

Henning Ristinge

Du har ret Borch at de konventionalle meder ikke lever op til deres rolle - det er netop også Burchardts pointe. Det er også der en meget stor del af kritikken bør rettes.

Men det ændrer ikke ved at enhver der komme i besiddelse af følsomme dokumenter bør være forsigtig

Hvad formål tjener det - det ud over at give fanatiske islamister et prej om hvor de virkelig kan ramme f.eks. det danske samfund - at lægge oplysninger ud til offentlighden om mulige terrormål rund omking i verden - mål som er særligt følsomme og hvis ødelæggelse potentielt kan dræbe mange mennesker.

Så vidt jeg husker var der bla. på listen en insulin fabrikation i Danmark på listen - et sted som producere insulin til mange millioner af menneker -

Tror Assange at der ikke er terrorister der ville være glade for at få sådan en oplysning?

Her har du min ven en chance for at slå endnu flere mennesker ihjel end det nogensinde ville have været muligt at gøre i undergundsbane i London, på bane gården i Barcelona eller med WTC.

Er det en måde at fremme åbenhed, fred og ikke vold?

Henning Ristinge

Men selvfølgelig - hvis man er derude hvor man seriøst mener at terrorister af den slags ikke eksisterer og/eller - at de allesammen er financieret af CIA med et eller andet fantasifuld komplot for øje... men det har bare ikke meget med virkeligheden at gøre

Henning Ristinge

Her er en artikel om nævnte afsløring og der er bl.a. en insolin produktions enhed i Danmark på listen - hvis man sætter den ud af drift ville man kunne sikre død over tusindvis af mennesker som lider af diabetes

Hvem af jer synes at det er en nødvendig og begavet afsløring og hvem af jer tror for alvor (ud over vor ven mikkelsen ovenfor) at der ikke eksisterer terrorister som ville finde at en sådan oplysning værdifuld - ja en ren foræring?

http://www.dailymail.co.uk/news/article-1336043/WikiLeaks-Julian-Assange...

Henning Ristinge

WikiLeaks faced a furious backlash last night over the ... publication of a secret list of sensitive ... sites that could be targeted by terrorists.
... a classified catalogue of installations including defence plants, satellite facilities and undersea cables ... hundreds of key industries and infrastructure identified across the world that Washington believes is vital....

Men hvad er formålet med det? Fremmer det freden og sikkerheden?

Henning Ristinge

Vi kan vist konkludere at ingen i Assange's familie lide af sukkersyge - eller hvad?

Henning Ristinge

'This is the kind of information terrorists are interested in knowing.’

Last year, U.S. embassies were ordered to update a list of critical infrastructure and key resources in their host countries whose loss would ‘critically impact the public health, economic security and/or national and homeland security of the United States’, according to the leaked cable.
It also provides details of areas where the U.S. is reliant for raw materials or specialised goods.

British sites identified in the cable include a telecommunications hub in Hereford, three facilities run by BAE Systems and one end of an undersea cable that stretches from Cornwall to New York.

Although this information is already in the public domain, S...(it is)... dangerous to have them listed as being critical to the U.S.

Other sites identified are a cobalt mine in Congo, an anti-snake venom factory in Australia and an insulin plant in Denmark....'

Søren Mikkelsen

og det var saa hele seks indlaeg i een lang stang fra Henning; hvad drives det mon af?

"Hvem af jer synes at det er en nødvendig og begavet afsløring og hvem af jer tror for alvor (ud over vor ven mikkelsen ovenfor) at der ikke eksisterer terrorister som ville finde at en sådan oplysning værdifuld - ja en ren foræring?"

Jamen jeg er da glad for at jeg nu er din ven...

Noedvendig og begavet? Mmmm tjah, det illustrerer da at Washington betragter hele verden som sin ejendom, og at saa mange ikke-amerikanske organisationer (forresten ganske lette at identificere, m/u laekkede telegrammer) er integrerede i det amerikanske imperium - som altsaa ikke aenser at de formelt tilhoerer suveraene lande.

Forresten er jeg ikke stoedt paa noget som ville tjene godt som maal for typisk al-Quaeda-terror, altsaa spektakulaere aktioner med filmisk/TV- potentiale (Noerreport?), eller naalestiks-provokationer med stor psykologisk virkning paa masserne (underbuksebomber). Men det der da rigtigt at nogle af disse steder ville vaere potentielle militaere maal - dog er de langt mere ressourcekraevende end fjenden har raad til.

Og forresten er vi jo voksne mennesker; fjenden kan godt selv finde ud af hvor de skal slaa til (husk ham idioten der kiggede paa JP og Livgardens Kaserne...), og vi andre kan da ogsaa godt fatte at en nordsjaellandsk koppevaccinefabrik med en stor ordre fra USA er et sted med sikkerhedsforanstaltninger.

Hvad med om du bare slappede lidt af? Der er jo saa dejligt i Australien lige nu. Evig krig svarer sig ikke.

Borgerskabet vil gøre alt for at sløre deres intentioner, men wikileaks udstiller dem i fuldt flor. Der er massere at komme efter.

Er helt enig i det er det gennemgående billede der tegner sig ud fra afsløringerne der er interessante. Om kilden kan bekræftes ud af 250k dokumenter er jo gennemgribende urealistisk at forstille sig. Det kan muligvis ikke fælde de implicerede i retten, men det kan jo tænkes der er et par borgere der vågner op af deres medie søvn.

Dorte Sørensen

I mine øjne bør vi takke Wikileks for åbent at bringe oplysninger som nogle indefra forskellige ”systemer” finder bør komme til offentlighedens kendskab. Det er helt i opbygningen af internettets ånd, hvor åbenhed og ingen styring fra offentlige myndigheder stod først.