Martin Burcharths blog

Barack Obamas Sputnik-øjeblik

Interessant - Barack Obama var en forandret præsident under sin anden tale om nationens tilstand i går aftes. Han talte ikke som chef for et politisk parti og vinder af en præsidentvalgkamp, der nu skal til at indfrie sine valgløfter. Han talte som leder af en nation, der virkelig bliver nødt til at tage sig sammen, stramme ballerne og fokusere på selv at "skabe fremtiden" fremfor at lade andre gøre det for USA.

Det var en stor tale - for et flertal af amerikanerne en overbevisende tale - fordi præsidenten talte som den realpolitiske, fornuftige pragmatiker, han vitterlig altid har været. Obama har aldrig været god til at optræde som partiideolog. Han har altid specialiseret sig i at se alle sider af en sag, prøve at finde en fællesnævner og skabe resultater. Det gjorde han også i Kongressen i går, uden på nogen måde at opgive grundlæggende Demokratiske partiprincipper.

Hovedtemaet var - som forudset i Informations optaktsartikel tirsdag - Sputnik-temaet. Kinas og andre nye markedsøkonomiers indtræden på den globale scene blev af Obama tolket som en epokegørende udfordring til den nye generation af amerikanere. 

Hvis den høje ledighed på 9,4 pct. skal ned, sagde præsidenten, bliver forbundsregeringen nødt til at give erhvervslivet bedre vilkår til at skabe nye produkter og teknologi. Målet er at fordoble eksporten inden 2014. Han undgik klogt at sætte et tal på ledigheden i valgåret 2012.

Obamas opskrift følger stort set den fremgangsmåde, man har set i andre udviklede økonomier.

*Børn og unge skal have en  bedre uddannelse, som ruster dem til at være mindst lige så forberedte som unge kinesere og koreanere.

*Selskabsskatten skal falde (den er 35 pct.) og olieselskaberne betale den budgetneutrale udgift gennem fjernelse af skjulte subsidier, i form af store skattefradrag til branchen.

*Forbundsstaten skal fordoble sit tilskud på 50 mia. dollar i 2009-10 til den statslige infrastrukturfond og søge at tiltrække privat kapital til finansiering af offentlige anlægsprojekter og udbredelse af den digitale infrastruktur til alle landets indbyggere.

*Flere penge skal bruges til grundforskning i udvikling af f.eks. alternative energikilder - et slags nyt Manhattan-projekt.

*Udlændinge, der tager en grad på amerikanske universitetet, skal have lov at blive i USA og bygge deres egne virksomheder (Hvorfor skal de tvinges til at rejse hjem og starte selskaber, der udkonkurrerer vores, spurgte Obama).

Hvis Republikanerne går med til at stemme for disse forslag, erklærede Obama sig rede til at fastfryse forbundsstatens udgiftsniveau i de næste fem år, hvilket vil kræve store og smertelige besparelser på programmer, som står Demokraterne nær. Han nævnte hverken nedskæringernes omfang eller hvilke programmer, der vil blive ramt.

Stemningen i Kongressalen var tydeligvis anderledes, end den plejer at være. Mordattentatet på Gabby Giffords i Arizona hang som en mørk sky over begivenheden. Der blev hverken heppet eller hujet. Som beskrevet i en anden artikel i Information tirsdag sad mange Demokrater og Republikanere side om side i stedet for med partigruppen for at tilkendegive deres håb om at skrue den politiske polemik ned til et lavere toneleje.

Obama priste dem for at sidde sammen på tværs af partiskel, men tilføjede: "Det afgørende er, om I kan arbejde sammen!"

Efter alt at dømme bliver det meget svært at finde fælles fodslag mellem præsidenten, Demokratiske og Republikanske lovgivere i de næste to år.

Republikanernes talsmand, kongresmedlem Paul Ryan, der er formand for budgetudvalget, erklærede sig i sin tv-transmitterede tale rede til dialog og samarbejde, men det var alt. Herefter gentog han sit partis velkendte program - en minimal forbundsstat, lavere skatter og mindre regulering af erhvervs- og finansliv.

"Cut and grow", som Republikanernes motto lyder.

Demokraternes motto er derimod "Invest and grow!"

Der er således en verden til forskel mellem præsidentens og Republikanernes fremtidsvision.

Jeg tror, at Republikanerne i salen var lamslåede. Hvordan skulle de tage til genmæle mod en præsident, der søger mod midten og træder frem som en national leder i en for nationen svær stund. En leder, der som Jack Kennedy fokuserede som en laser på fremtiden.

Hvis Ryans indlæg står til troende - og Republikanske ledere fik lov at læse Obamas tale god i forvejen - har de ingen nye ideer at byde på. De står fast ved deres idéer fra Obamas første to år. Der bliver ikke givet ved dørene. Det gav dem sejren i november, men kan de vinde på en så urokkelig og kompromisløs linje i 2012? Det er tvivlsomt.

Værre er det, at partiet er splittet. At kongresmedlem Michele Bachman fik lov af partiledelsen til at holde en tv-tale på vegne af Tea Party-bevægelsen, der var langt mere kritisk overfor Obama og som udelukkede enhver tanke om kompromis med præsidenten, antyder hvor svært det bliver for Republikanerne at bevare enheden.

Nogle af dem vil søge kompromis med Obama og Demokraterne. Det kan føre til en borgerkrig i partiet.

Foto: Reuters/Scanpix

Kommentarer

Bente Simonsen

Kan jo håbe at attentatet på Gabby Giffords har pumpet lidt sund fornuft ind i hovedet på nogle af republikanerne, - men hvor længe?