Martin Burcharths blog

Enestående gennembrud for daglejere i USA

Det er sjældent, man som USA-korrespondent har mulighed for at videregive en virkelig positiv nyhed om forbedrede vilkår for millioner af fattige og udbyttede arbejdere i dette store land, hvor kapitalen er superstærk og fagbevægelsen frygtelig svag.

Men her er en virkelig opbyggende historie: Sydamerikanske landarbejdere har mere eller mindre på egen hånd fået flere store supermarkedskæder og fastfood-restauranter til at hæve prisen på et pund plukkede tomater i delstaten Florida. Det er sket gennem en ti år lang kampagne anført af Coalition of Immokalee Workers i en lille by i det sydlige Florida, jeg besøgte i sommeren 2003 og rapporterede om i to artikler her i avisen.

I den første artikel fortalte jeg om landarbejdernes yderst ringe kår - der blev berettet om plantageejeres grove udbytning af arbejdskraften og i visse tilfælde om gældsslaveri og hyring af børnearbejdere. Næsten alle tomatplukkere i Florida (og i Californien) er ulovlige indvandrere, som ikke tør melde overgreb til politiet af frygt for fængsling og deportation. I 2000 besluttede en gruppe landarbejdere i Immokalee at grundlægge en koalition, der i 2003 bestod af 2.000 medlemmer; årsgebyret var 5 dollar. Deres hovedkrav var en højere pris for hvert pund plukkede tomater, og en minimumsløn. De kontaktede studerende på amerikanske universiteter; en boykot-kampagne mod supermarkeder og fastfood-spisesteder blev sat i gang.

I torsdagens udgave af The New York Times hedder det, at en række indkøbere er gået med til at betale 1 cent mere pr. pund tomater til leverandørerne, et beløb, der så betales videre til landarbejderne, som nu kan se frem til en lønstigning fra 12.000 til 17.000 dollar om året.

Der er flere enestående aspekter ved denne vellykkede kampagne, der kan tjene som eksempel og inspiration for andre.

For det første er koalitionen primært blevet styret af de fattige landarbejdere selv, ulovlige indvandrere, de fleste med en ringe uddannelse eller analfabeter.

For det andet er det første gang, at indkøbere har underskrevet en overenskomst med plantageejere og repræsentanter for daglejere, som hæver prisen på en detailvare. Hidtil har man fra supermarkeders og restauranters side sagt, at det ikke angår dem, hvad plantager betaler daglejere. Og plantageejernes brancheforening i Florida har indvendt, at de konkurrerer med tomatleverandører andre steder i USA og derfor af hensyn til konkurrenceevnen ikke kan tillade sig at hæve prisen og tabe markedsandele.

Alligevel er det altså kommet til en aftale i Florida, der producerer (vist nok) 1/3 eller halvdelen af alle tomater i USA i vintermånederne. Nu er det så spørgsmålet, om overenskomsten vil blive udstrakt til Californien og et par andre delstater.

Konklusion: Med mit kendskab til kampagnen kan jeg ikke finde nogle økonomiske grunde til, at plantager og indkøbere i sidste instans gav efter for presset. Jeg har ikke indtryk af, at boykotkampagnen gjorde ondt på deres bundlinje. Det kan godt være, at jeg er naiv, men det forekommer mig, at der ligger moralske motiver til grund for deres underskrift på aftalen med koalitionen. Det er interessant, det er opløftende.

Her er en anden artikel, jeg skrev om to unge hvide studerende, der brugte deres sommerferie i 2003 på at arbejde for koalitionen i Immokalee.

Kommentarer

Det er et flot gennembrud, men en succes afhænger ifølge Coalition of Immokalee Workers hjemmeside af at alle de store opkøbere af tomater går med på det.
Derfor opfordres forbrugerne til at demonstrere for at få de modvillige selskaber til at deltage:

Se: http://www.ciw-online.org/

Se CIW’s video, hvor de fortæller om kampen mod det moderne slaveri:

http://www.ciw-online.org/supermarket_video_2011action.html