Martin Burcharths blog

Miraklet i Tucson

Amerikanerne er fænomenalt gode til at finde sammen i tragiske stunder, dele sorgen over ofrene for et massemord med hinanden og bruge de faldnes gode gerninger som inspiration til at stå sammen, skabe enhed og gå ind i fremtiden med en fornyet optimisme.

Det så man, da præsident Ronald Reagan i en tv-tale efter rumskibet Challenger eksploderede på vej ind i et kredsløb om jorden, da præsident Bill Clinton stod i spidsen for mindehøjtideligheden efter terrorangrebet i Oklahoma City i 1995 og præsident George W. Bush talte til nationen efter terrorangrebet i 2001.

I går var det præsident Barack Obamas tur og hans tale i Tucson, Arizona til minde om de seks dødsofre for sidste lørdags skudattentat mod kongresmedlem Gabrielle Giffords levede absolut op til hans renommé som en fantastisk inspirende taler og – måske vigtigere – som en landsfader, en forenende fremfor en splittende skikkelse i amerikansk politik.

Talen havde alle de sædvanlige ingredienser, vi kender i udlandet: Masser af brave helte, familien som metafor for nationen, det uskyldige barn – der blev myrdet - som allegori for det dydige og gode ved Amerika ...

Obama var ferm til at væve ofrenes liv ind i talens overordnet tema: At hvis amerikanerne bare kunne fokusere på at bringe alt det gode i i dem selv frem og anerkende andre amerikaneres godhed, så kunne nationen overkomme den stedse voksende kløft mellem højre og venstre, polariseringen i medierne og i Washington og bringe den skingre polemik ned i et lavere leje.

Det absolutte højdepunkt i Obamas tale var utvivlsomt, da han kunne fortælle de forsamlede og millioner af tv-seere, at ”Gabby” Giffords for første gang havde åbnet sine øjne nogle få minutter, efter at præsidenten og hans frue havde forladt hendes hospitalsværelse i Tucson.

Historien passede perfekt ind i det religiøse aspekt af mindehøjtidligheden – et mirakel er ske!

Det siger jeg uden at være kynisk, for Giffords evne til at genvinde nogle vitale hjernekapaciteter er virkelig forbløffende. Det viser sig, at hun åbnede øjnene, da hendes mand bad hende om det under to af hendes veninders visit – den ene er senator og den anden kongresmedlem. Giffords kunne tilsyneladende se og søgte med sin hånd efter bryllupsringen på hendes mands finger.

Man skal ikke undervurdere, hvad sådan en positiv nyhed betyder for amerikanerne, der som bekendt er meget religiøse og spirituelle mennesker. Et mirakel indtraf nogle få minutter efter præsidentens besøg. Sådan vil episoden blive tolket af mange.

Alt i alt en god dag for USA – bortset fra Sarah Palins deprimerende narcissistiske video på Facebook.

Hvis amerikanerne blot var ligeså gode til at hindre skydegale unge mænd i at begå massemord på de uskyldige, som de er til at ære de døde og give tabet af dem en mening, ville det være lettere at tage den slags mindehøjtideligheder så alvorligt, som de egentligt fortjener det.

Foto: Scanpix

Kommentarer

Oh, hil Obama... Hr. Burchardt tror vel ikke, at Obama har skrevet talen helt selv?
Og "skingre polemik"? Amerikanerne
er frihedselskere, og en støt voksende del af dem (og i resten af verden) oplever en omklamrende fascisme og 'corporatism', med den fortsatte stil som Obama overtog efter Bush.
De siger nej, og kræver landets grundlov overholdt. De bliver gale, når Bush og Obama forærer landets værdier til bankeliten. De bliver rasende, når amerikanske tropper slår uskyldige ihjel i en ulovlig angrebskrig. Og så videre.
Skinger polemik? Aktion avler reaktion. Man kan ikke undertrykke et folk i en sådan grad, uden at folk reagerer. Og når så medierne siger "så-så - tys-tys", så slipper dampen ud på uafhængige medier, som Hr. Obama og hans slæng så naturligvis forsøger at få censureret.

Jonas Arnfred

For andre der som mig godt kunne tænke sig at høre talen, her er et link:

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=OEiitkI2WH0