Martin Burcharths blog

Gaddafi frygtede Muhammed-tegningerne

Det er interessant at notere - som the Financial Times gør i dag på sin forside - at markeringen af "Vredens Dag" i dag i Libyen sker i anledning af libysk politis drab af ti civile, som sammen med et tusinde andre demonstrerede mod Muhammed-tegningerne foran det italienske konsulat i Benghazi 17. februar 2006.

Det virker som den omvendte verden. Oprindeligt blev demonstrationer i den muslimske verden i 2006 set som en protest mod Danmark og Vesten. Nu tyder det på, at tegningerne er blevet et af flere instrumenter i kampen mod de autoritære regimer - i hvert fald i Libyen. 

Demonstrationerne i Benghazi 2006 skal oprindeligt have været fredelige; hvad der egentlig skete på byens gader, ville være interessant at vide. Gnisten skal have været et avisfoto af en italiensk minister fra Den nordlige Liga, der gik rundt i en T-shirt med Kurt Westergaards afbildning af profeten Muhammed som terrorist.

Det italienske konsulat blev brændt ned den dag. Her skal det bemærkes, at Benghazi blev besat og koloniseret før 1. Verdenskrig af italienske styrker; civilbefolkningen blev behandlet brutalt under Mussolini. Herudover er byen og regionen kendt for at være mere konservativ religiøs end Tripoli. Salafismen har slået rod. Tilsidst er modstanden mod Muammar al-Gaddafis regime stærkere i Benghazi-området end i Tripoli.

I Benghazi synes der altså at være et eksplosiv miks af ingredienser tilstede til at skabe en perfekt storm mod Gaddafi-diktaturet.

At Muhammed-tegningerne spiller en rolle er fascinerende: Tænk engang hvis vi en dag kan kigge tilbage og konstatere, at Flemming Rose og Kurt Westergaard medvirkede til at vælte den længst siddende diktator i den arabiske verden! Gaddafi kom til magten i 1969.

Sikkert er det, at Gaddafi ikke så nogen opportun lejlighed til at bruge Muhammed-tegningerne til egne politiske formål - som Mubarak øjensynligt gjorde det (se Frederik Stjernfeldt i Information i dag). Tværtimod. For den libyske diktator var demonstrationerne i Benghazi i 2006 ikke alene rettet mod Muhammed-tegningerne og mod Italien; de var også - og måske fremfor alt - rettet mod ham.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

William Jansen

Så med andre ord repræsenterede Gadaffi sekularismen i tegninge-sagen, mens den islamiske imperialisme blev repræsenteret af demonstranterne (som formodentligt ønskede at gennemføre islamiske ønsker udenfor Islams kulturelle sfære).

Hvis tegningerne er et instrument mod regimet.... Hvis idéen om at ikke-muslimer også kan forholde sig til Muhammed er et instrument mod regimet... Så er de elementer blandt demonstranterne ikke et demokratisk alternativ til Gadaffi.