Martin Burcharths blog

Demokraterne går efter samme billige point

Vauw! Sikke en forskel mellem republikanernes og demokraternes partikongres.

Hvis man gik rundt og troede, at demokrater ikke kan råbe højere og være mere festlige end Tea Party-republikanere, så tro om igen. Stemningen var høj tirsdag aften. Folk morede sig. Ingen syntes at være nervøse. Demokraterne tror fuldt og fast på, at Obama vinder.

Hallen i Tampa virkede meget større end den i Charlotte, North Carolina.

Hos republikanerne sad alle 2.100 delegerede i stole på gulvet. Det er det normale på partikongressen og godt for journalister og tv-reportere, fordi vi så lettere kan få kontakt med hver delstats delegerede.

Hos demokraterne i Time Warner Cable Arena sidder de fleste delegerede på tilskuerpladser i hallens to sidefløje. Det giver mere intimitet og en følelse af sammenhold, fordi alle 6.000 delegerede kan se hinanden (ja, demokraterne vælger 3 gange flere delegerede end republikanere – se faktaboksen om valgprocessen på journalen).

Men det gør det sværere for journalister at løbe rundt og tale med de delegerede. Den mindre plads på gulvet betyder endvidere, at færre journalister får adgang. Ikke særlig godt gennemtænkt.

Men sådan er Obama-demokraterne. Når præsidenten skal holde sin tale torsdag aften vil medier, gæster og delegerede sidde i et stort åbent sportsstadium (og vejrudsigten byder på regnbyger). Det begrænser yderligere pressens manøvrefrihed.

»You didn't build that«

I Tampa havde Republikanerne delt hver aften op i temaer. De startede med en øredøvende kritik af præsident Obamas fortalelse: »If you got a business you didn’t built that« (han fortsatte – ingen kan starte en forretning uden veje og ansatte uden en uddannelse, etc..

Så den første aften i sidste uge var republikanernes tema: ’We built that’ (Vi har opbygget vores egen forretning med tilføjelsen: Til trods for, at myndighederne var en klods om benet). De prøvede at latterliggøre og rive Obama ned.

Demokraterne havde ikke noget enkelt tema på deres første aften. Der var godt nok åben jagtsæson på Mitt Romney, men det manglende tema betød, at seere hurtigt vil glemme, hvad der blev sagt. Typisk demokratisk. Republikanerne er bedre til at kommunikere deres budskab i simple termer.

Ikke fordi Romney blev sparet for kritik og latterliggørelse. Svingstaten Ohios fyrige demokratiske guvernør Ted Strickland påstod, at Mitt Romney må skjule noget ulovligt i selvangivelser for de år, han ikke vil frigive. Ellers giver det ikke mening.

Og hvordan kan det være, at Romney har penge gemt væk i skattely og på en bankkonto i Schweiz, sagde Strickland (det er en konto i hans kones navn og den findes ikke længere, men i demokraternes verden er den detalje ubetydelig).

Og så faldt Ohio-guvernørens hammer: »Any man who wants to be a president should keep his heart and treasure in America.«

Okay, man forstår. Hvis republikanerne påstår, at Obama er fremmed og ikke rigtig amerikansk, så får de igen af samme skuffe. Det er upatriotisk og ja – egentlig uamerikansk – at opbevare penge i udlandet. Faktisk, antydede Strickland, er det dubiøst ikke at hjemtage profit, man har tjent udenfor USA.

Og for at understrege denne pointe sagde han: »Obama is an economic patriot (fordi han reddede den amerikanske bilbranche med statslån i 2009) and Mitt Romney an outsourcing pioneer.«

Et brøl af latter høres fra salen. Men er det ikke den slags republikansk kritik af Obama, som Demokraterne klagede over i Tampa? Jeg spørger bare.

Her var en anden guvernør – Romneys efterfølger i Massachusetts, Deval Patrick - langt bedre til at score points uden at blive beskidt. Han gjorde det kort og godt af med det rosenrøde billede af Romneys præstationer som guvernør, som hans viceguvernør Kerry Healey havde tegnet i Tampa.

»Romney … he is fine fellow and a great salesman, but he was more interested in having the job than doing the job,« sagde den sorte guvernør Deval Patrick.

Herefter fulgte en liste af ting, som Romney ikke havde gjort noget ved, hvorfor Massachussets økonomi i den demokratiske optik skal have været tæt på at lide skibbrud ved slutningen af de fire år med Romney. Et ret effektivt genmæle til det skønmaleri af hans guvernørtid, som var blevet leveret i Tampa i sidste uge.

Efterhånden som aftenen gik, blev arrangørernes sigte tydeligere: At udstille de mange gode resultater skabt af præsident, som den amerikanske middelklasse og kvinderne vil drage stor nytte af. Der er sundhedsreformen, der er de mange jobs skabt i kraft af stimuluspakken fra 2009, der er de billige statslån til den kriseramte automobilbranche i de midtvestlige stater, som skal have reddet 1 mio. arbejdspladser, osv.

Superstjernen Michelle Obama

Da så endelig den smukke, charmerende og intelligente Michelle Obama kom på scenen – og av, hvor er hun blevet bedre til at levere blændende taler end for fire år siden – ville hyldesten ingen ende tage. Jo, den bliver længere torsdag aften, når Obama dukker op, men hun er med sin høje popularitet i befolkningen et enormt aktiv for sin mand og for demokraterne.

Den tale kan hjælpe med at skubbe Obama over målstregen. Med en så høj folkelig popularitet nyder Michelle en enorm troværdighed. Når hun f.eks. kan berette i detaljer, hvordan han hver aften efter middag sætter sig ned og bøjet over skrivebordet læser breve fra almindelige amerikanere, hvori de beskriver deres problemer, så ved seere og tilhørere, at det må være rigtigt.

Eller når hun hævder, at Obamas opvækst i små kår uden en far og uden en mor i flere år i Hawaii har opbygget en sympati for andre amerikaneres udfordringer, så lyder det mere plausibelt, end hvis han selv eller en anden politiker siger det.

Ligesom Ann Romneys tale gav os et mere nuanceret indtryk af Romney som privatmand, gjorde Michelle Obama noget lignende. Forskellen var, at vi fik så meget mere at vide om præsident Obama bag kulisserne. ’Powerful stuff’, som man siger i USA.

Michelle gik aldrig til angreb på Romney, men mellem linjerne kunne man sagtens tyde, hvad hun mener om sin mands politiske rival.

Ingen var i tvivl, da hun fortalte, at for præsidenten handler det om personer, ikke om politik, og at den rette løsning på et problem ikke består i at gå ud og finde en hel masse data og tal (forretningsmanden Romneys metode), men om de værdier man som præsident lader sig påvirke af.

»I’ve seen how the issues that come across a president’s desk are always the hard ones - the problems where no amount of data or numbers will get you to the right answer,« sagde Michelle Obama. »At the end of the day, when it comes time to make that decision, as president, all you have to guide you are your values and your vision, and the life experiences that make you who you are.«

Nu er det spørgsmålet, om Bill Clinton kan vinde flere stemmer for Obama end Michelle. Hans tale bliver som sædvanlig fantastisk. Den tidligere præsidents personlige popularitet er ligså høj som Obamas hustrus. Den eneste, der kan måle sig med de tal i den anden lejr er tidligere general og udenrigsminister Colin Powell, men han vil givet stemme på Obama, som han gjorde i 2008.

For Powell er republikanerne rykket for langt ud til højre.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu