Martin Burcharths blog

Obamas aggressive comeback

Lige fra præsident Barack Obamas første svar på et spørgsmål fra en ubesluttet vælger under den anden tv-debat med Mitt Romney på Hofstra University i New York i går aftes stod det lysende klart, at præsidenten ville gå i offensiven.

Spørgsmålet blev stillet af en studerende, der var bekymret for, at han efter endt uddannelse ikke vil kunne finde et job.

Romney udtrykte sympati for hans og andre studerendes situation og understregede, at kun hans politik vil kunne skabe nye og godt betalte jobs.

Barack Obama gik straks til pointen. Han vil i sin anden embedsperiode skabe flere stillinger i fremstillingssektoren og det kan han bakke op med, at han med lån til General Motors and Chrysler i 2009 reddede de to store bilfabrikanter fra at gå konkurs.

Og hvad sagde Romney i 2009, spurgte Obama. Romney sagde, at han ville have ladet de to koncerner gå konkurs!

Citatet var korrekt, men Romney indvendte straks, at han faktisk ville have brugt den amerikanske konkurslovgivning til at redde og sanere de to bilfabrikanter.

Obama trådte til og svarede: »Nuvel, men inden procedurerene var faldet på plads, ville millioner af jobs være gået tabt!« (Min kommentar: Næppe millioner af jobs; her vil faktatjekkerne protestere vildt).

Den pointe tabte Romney – primært fordi Obama vandt på en håndfast stil, og fordi det minder vælgere i bilstaterne Ohio og Michigan om, at de uden denne præsident kunne have været arbejdsløse (ledigheden i begge stater ligger under det nationale gennemsnit).

Debatten om bæredygtig energi nærmest korporlig

Så var der varmet op til en underholdende og debat fuld af substans. Allerede ved det andet spørgsmål om de høje benzinpriser var det meget tæt på at ende med et fysisk sammenstød mellem de to præsidentkandidater.

Det begyndte med, at Romney gentog sin energipolitik – mere udvinding af olie og gas på forbundsejet land, herunder i Alaska og en kritik af Obama-regeringen for ikke at have udstedt tilladelser hertil.

Obama svarede, at hans regering faktisk har udstedt mange nye tilladelser, men at han i sin energipolitik også lægger vægt på energibevaring og udvikling af sol, vind og andre alternative energikilder.

Og hvordan kan det være, spørger Obama, at Romney pludselige er blevet så stor en fan af kulbranchen, når han som guvernør i Massachusetts lukkede et kulkraftsværk på grund af forurening?

En Obama-regering vil desuden investere i udvikling af ‘rent‘ kul, fremhæver han.

Men Romney afkræver Obama svar på, hvor mange boringstilladelser, der er blevet givet. Han hævder, at olieproduktionen på forbundsejet land er faldet.

De to mænd nærmer sig hinanden. Romney går direkte imod Obama, der i stedet for at kigge ham i øjnene, ser ud mod publikum, mens de fortsætter med at kives. Obama svarer til sidst, at hans regering faktisk solgte leases på offentligt land til nye selskaber, fordi de tidligere leaseholders ikke havde boret. Det gør de nye imidlertid. Men han kan ikke give noget konkret tal.

Obama aggressiv i skattedebatten

Herfter følger en diskussion om Romneys plan om at give skattelettelser, som i store træk ligner den, de to mænd havde under den første debat. Forskellen er, at Obama er langt skarpere og mere aggressiv dennegang.

Han bliver ved med at pege på, at Romney vil sænke skatterne for de velhavende indkomster over 275.000 dollar om året, selv om Romney benægter det. Romney siger, at de vil fortsætte med at betale det samme, og nævner på et tidspunkt, at denne indkomstgruppe vil fortsætte med at betale 60 pct. af al skatterevenue.

Men betyder det, at de vil betale samme skatterate? Det er ikke spor klart.

Obama slår på, at Romneys budgetplan ikke hænger sammen. Hvor vil han finde pengene til at skabe ligevægt på forbundsstatens budget, når han på en og samme gang planlægger at lette skattetrykket med 20 pct. og kun vil eliminere fradrag for de højere indkomster svarende til 4 pct. af revenuet?

Romneys svar minder om det, han gav i første debat. Når han siger, at hans skattelettelser ikke vil øge underskuddet, så er det troværdigt nok. Han ved nemlig, hvad han snakker om, fordi han kommer fra det private erhvervsliv, og fordi han har været hovedarrangør af de Olympiske Lege og guvernør. Men et detaljeret svar på Obamas indvendinger leverer han ikke.

Romney scorede point på økonomien

Herefter synes Romney at score et godt point, da han påpeger, at Obama er god til at forklare sin økonomiske politik og holde taler om det, men når man kigger på hans regerings generalieblad udi det økonomiske, så er det et faktum, at flere amerikanere er blevet ledige og priserne på madvarer, benzin og sundhed steget i de sidste fire år.

Det kan Obama ikke rigtig give et kraftfuldt svar på.

Henimod slutningen af den lange debat bliver spørgsmålet om de 12 mio. ulovlige immigranter taget op. Romney beskylder Obama for ikke at have fremlagt en indvandrerreform. Obama fortæller først, hvad han har gjort for at løse problemet (og nævner selvfølgelig ikke, at hans regering har deporteret flere ulovlige immigranter, end præsident Bush gjorde).

Dernæst tilføjer han, at han faktisk prøvede at få demokrater og republikanere til at blive enige i Kongressen om en reform, men at han ikke kunne overtale republikanerne (min kommentar: Obama prøvede ikke særlig ihærdigt. Han kunne have gjort mere for vise lederskab på det område; han havde andre prioriteter).

Hård kurs mod Kina

En ordudveksling om pensionsselskabers investering i Kina er et illustrativt eksempel på, at præsident Obama virkelig var på tæerne i aftes. Her følger den på engelsk:

OBAMA: When he talks about getting tough on China, keep in mind that Governor Romney invested in companies that were pioneers of outsourcing to China, and is currently investing in countries — in companies that are building surveillance equipment for China to spy on its own folks

That's — Governor, you're the last person who's going to get tough on China

ROMNEY: Just going to make a point. Any investments I have over the last eight years have been managed by a blind trust. And I understand they do include investments outside the United States, including in — in Chinese companies.

Mr. President, have you looked at your pension? Have you looked at your pension?

OBAMA: I've got to say...

ROMNEY: Mr. President, have you looked at your pension?

OBAMA: You know, I — I don't look at my pension. It's not as big as yours so it doesn't take as long.

ROMNEY: Well, let me give you some advice.

OBAMA: I don't check it that often.

ROMNEY: Let me give you some advice. Look at your pension. You also have investments in Chinese companies. You also have investments outside the United States. You also have investments through a Cayman's trust.

Som man kan se af ovenstående lægger Romney her en fælde for sig selv. Hans generelle pointe er sådan set god nok. Hvis man skal tale om udflytning af amerikanske arbejdspladser til Kina, så bør man i samme åndedrag nævne, at pensionsfonde også lægger penge i Kina, og det samme gælder for din pensionsfond, Obama!

Men præsidenten griber straks lejligheden til at bemærke, at han ikke aner, hvad hans pensionsfond gør og at hans i øvrigt er så meget mindre end Romneys. Det er den slags spydige bemærkninger, som partitro demokrater elsker.

Har Romney udenrigspolitisk format?

Til sidst falder diskussionen på angrebet på det amerikanske konsulat i Benghazi, hvor Romney påstår, at præsidenten i en pressekonference i Rosenhaven kort efter mordet på den amerikanske ambassadør ikke nævnte muligheden for, at terrorister kan have stået for anslaget.

Obama syder af raseri og bliver forsvaret af ordfører Candy Crowley. Man kan ligefrem se, at Obamas øjne lyner. Han er blind af raseri. Han taler bevægende om sit ansvar som præsident, som han påtager sig helt og fuldt ud. Romney ser petite ud efter dette skænderi.

Endelig kom de 47 pct. på banen

Det sidste spørgsmål viser igen, hvor vigtigt det er, at almindelige amerikanere får lov at stille spørgsmål fremfor medierne. Hvad er den vigtigste fejlopfattelse af dem som kandidat og som person?

Romney svarer først, at han er blevet uretfærdigt angrebet af Obama i tv-reklamer for at være en person, han ikke er. Og så kommer den: Jeg vil arbejde på, at 100 pct. af amerikanerne får en god og rig fremtid. Som guvernør sørgede han for at tage sig af alle borgere i Massachusetts – (altså ikke kun de 47 pct.)

Nu er spørgsmålet, om Obama kan få flettet de 47 pct. ind i sit svar. Det kan han.

»I believe governor Romney is a good man. Loves his familiy, cares about his faith. But I also believe that when he said behind closed doors that 47 percent of the country considered themselves victims who refuse personal responsibility, think about who he was talking about.«

Herefter nævner Obama alle de hårdtarbejdende jævne amerikanere, der betaler skat, og all soldaterne der kæmper for deres land. Hans morfar, der kæmpede i Anden Verdenskrig.

Ingen kan være i tvivl om, at denne debat blev vundet af Obama. Det var den præsident, som hans tilhængere savnede. Han har demokraterne bag sig igen. Han har måske vundet nogle tvivlere tilbage.

I mediecentret på Hofstra University samledes spindoktorerne lige efter debatten og det var ikke lært at læse af de rådgivere, der troppede op, hvem der havde vundet. Blandt Romneys støtter var den eneste store kanon tidligere guvernør i New Hampshire John Sununu. Ingen af hans vigtigste rådgivere mødte op.

Obamas hold kunne derimod byde på senator John Kerry, Romneys efterfølger guvernør Deval Patrick, kampagnerådgiverne Jim Mesina, Jen Psaki, Stephanie Cutter, osv.

I sin kommentar sagde Kerry. »Vi kender Romney i Massachusetts, og det er usandt, hvad han siger som sine resultater som guvernør. Staten mistede 40.000 arbejdspladser. Vi havde underskud på budgettet og Romney flyttede jobs til Indien. Romney siger noget en dag, og noget andet en anden dag.«

John Sununu sagde han var overbevist om, at Romney havde vundet debatten, og at Obama havde optrådt ‘uhøfligt‘ og havde løjet hele natten.

»Obama kunne næppe klare sig værre, end han gjorde i Denver, hvor han scorede bundrekord. Så det var lidt bedre, men ikke meget,« lød Sununus vurdering.

Martin Burcharth, Hofstra University, New York. Læs tidligere blogindlæg på journalen for det amerikanske valg

Kommentarer

Obama får også lidt hjælp fra vicepræsident-kandidaten:

Han og hans team brød ind på et suppekøkken efter lukketid, så der kunne tages billeder af Ryan og familie, der viste deres sociale indstilling ved at vaske op.

Imidlertid var det uden suppekøkkenets leders vidende. Og desuden var det allerede rene tallerkener, vicepræsidentkandidat-familien vaskede op.

http://politiken.dk/udland/ECE1784688/bommert-paul-ryan-besoegte-hjemloe...

Den organisation, der bestemmer, hvem der må deltage i møderne, har besluttet, at det kun er de to store partiers kandidater, der må være med.

Så hvis man savnede Green Partys præsidentkandidat, Jill Stein , var det fordi hun og hendes vicepræsidentkandidat var blevet arresteret, da de forsøgte at komme ind i bygningen, hvor mødet skulle afholdes.

Så mens Mitt Romney stod på scenen og viftede med sit ringbind fyldt med kvalificerede kvinder, sad de to kvinder lænket hos politiet.

Se Amy Goodmans artikel Binders Full of Women, and Two Women Bound

http://www.commondreams.org/view/2012/10/18-3

Philip C Stone

"Citatet var korrekt, men Romney indvendte straks, at han faktisk ville have brugt den amerikanske konkurslovgivning til at redde og sanere de to bilfabrikanter."

Nej. Citatet var ikke korrekt. Det var en overskrift formuleret på basis af Romneys argumentation.

"Obama trådte til og svarede: »Nuvel, men inden procedurerene var faldet på plads, ville millioner af jobs være gået tabt!« (Min kommentar: Næppe millioner af jobs; her vil faktatjekkerne protestere vildt)."

Nej. Ifølge udskriftet sagde Obama, "He wanted to take them into bankruptcy without providing them any way to stay open. And we would have lost a million jobs." Lytter man efter er det ganske klart at han siger "a million jobs" og ikke millions of jobs.

Og her springer jeg fra. Burcharth mangler viden og han fabulerer i stedet for at holde sig til eller undersøge kendsgerninger.

Ehlert P Lassen

Det viste sig at være løgn at tallerkerne var rene.

Søg http://firstread.nbcnews.com - Ryan did wash dirty dishes during soup kitchen visit

Og det er jo i sig selv ligegyldigt men det er instruktivt med de mange små og store løgn som Obama's campaign og hans støtte i mediaet finder det er nødsvendigt at begå. Det forholder sig således at det ikke står særligt godt for presidenten.

Dersværre ser det ud som om de danske aviser ikke føler deres læser fortjener sandheden om hvad der i virkeligheden forgår herovre: Obama er i fuld sving med at tabe stort på alle fronter.

Mange pundits skyndte sig at hylde Obama som vinder af den tirsdags debat men en grundig analyse finder at det var ret katasrofalt for ham. Underlæggende meningsmålinger understregede at fleretalet af vælgere fandt Romney mere troværdig og i det heletaget mere "stemmeværdig" end Obama. Endda i nogen focus grupper af vælger der havde ikke bestemt sig endnu, blev op mod 70% overbevist om at stemme på Romney.

Mandag ser det endnu værre ud for Obama når udenrigspolitikken skal diskuteres. Obama's udenrigspolitik, hvis han nogensinde havde en seriøs formulering af en sådan, er gået op i flammer og der er kun lægne at falde tilbage på. Obama kan ikke regne med at Bob Schieffer kommer til at redde ham som Candy Crowley gjorde i tirsdags da hun gav ham dækning i hans løgn over Benghazi.

Mit formål er ikke at overbevise nogen om noget. Jeg vil blot fortælle hvad jeg observerer herfra. Af en eller anden grund bliver en uniform fantasi påtrykkede danske læserer af de store aviser. Sandheden er den at Obama er - på godt eller ondt - færdig. Og når stemmeseddlerne er talte på 7. november skal i ikke være overrasket hvis i læser at Romney har vundet valget med et minimum af 11%.

Efter over 20 år her i USA er mit skrivende dansk noget forfaldet; det må i undskylde!