Martin Burcharths blog

Onsdag går det løs

Det er et tv-drama, som følges over hele verden.

Intet er så spændende for politiske afficinados – og så belagt med fælder og miner for amerikanske præsidentkandidater – som en tv-transmitteret debat, hvis seerskare ofte når op på 50 mio. Så når tæppet falder onsdag aften kl. 21 østkysttid i Denver, Colorado, for den første af tre debatter mellem præsident Barack Obama og hans republikanske udfordrer, er det ikke overdrevet at antage, at de 4½ time på tv-skærmen bliver Mitt Romneys allersidste chance for at indynde sig hos de omtrent 5-10 pct af vælgerne, der endnu ikke har besluttet sig.

På dette sene tidspunkt i en amerikansk valgkamp er det ikke usædvanligt, at diverse opinionsmålinger giver forskellige resultater. I år er trenden imidlertid klar: Obama er et par points foran i de landsdækkende målinger og har en næsten sikker føring i den andenstørste svingstat, Ohio, samt i Virginia og New Hampshire.

Vinder han alle de sikre demokratiske delstater og tre ovennævnte svingstater, fortsætter han i det Hvide Hus.

Men det er naturligvis et øjebliksbillede. Ingen kan vide, hvad der vil ske i én af de tre tv-debatter, som kunne rykke stillingen i retning af Romney eller mod Obama.

Noget helt andet kan ske – man taler i amerikansk politik om oktober-overraskelsen – som f.eks. en dramatisk stigning i ledigheden. Handelsministeriet offentliggører arbejdsløshedsstatistikken for august nu på fredag og igen den 2. november, altså fire dage før valgdagen.

En uventet udenrigspolitisk krise er et andet eksempel. Romneys kampagne har i den sidste ugestid – med støtte fra amerikanske medier – prøvet at gøre mordet på fire amerikanske diplomater i Libyen og demonstrationer i islamiske lande mod den amerikansk producerede Muhammed-fjendske film til sådan en krise. Men disse to episoder vil næppe forvandle sig til en alvorlig krise for Obama-regeringen.

Romneys bedste mulighed for at indhente Obamas forspring er tv-debatterne, og især den første debat. Det har stået klart lige siden partikongresserne.

Hvordan klarer Mitt Romney så den sag? Erfaringsmæssigt er der kun en måde at gøre det på. Det er ved at kapre den politiske dagsorden. Romney må forklare de tvivlende vælgere, hvorfor Obamas økonomiske politik og budgetpolitik er endt i en blindgyde og hvad han vil gøre for at ændre det politiske dødvande i Washington, hvis han bliver USA’s næste præsident.

Det kræver ærlig tale – altså, en forklaring på hvor og hvor meget budgettet skal skæres ned, hvilke skatter han vil sænke og hvor han vil finde ekstra indtægtskilder til nedbringe en gæld på 16.000 mia. dollar og et stedse voksende budgetunderskud.

Indtil nu har de amerikanske vælgere kun fået en halvkvædet vise fra Romney, der ellers har baseret hele sin kampagne på sin angivelige større indsigt i økonomi og bedre lederkompetence end Obama.

Vil Romney lægge disse kort på bordet i Denver? Det er ikke umuligt. Han har allerede engang udvist en villighed til at løbe en politisk risiko, da han udpegede den kontroversielle konservative ideolog Paul Ryan til sin vicepræsidentkandidat.

Da det skete i august, var mange republikanere forvisset om, at den ”revolutionære” Ryan ville blande kortene og bibringe en national debat om de store spørgsmål. Men det er ikke rigtigt sket. Romney har dels været ufokuseret, dels være plaget af en række bommerter, hvoraf den absolut mest ødelæggende har været videobåndet fra en fundraiser i foråret i Florida. Den, hvor Romney hævder, at 47 pct. af amerikanerne aldrig vil stemme på ham, fordi de er økonomisk afhængige af forbundsstaten.

Den bratte nedgang i Romneys tilslutning startede imidlertid før denne kikser for et par uger siden. Indtil midt i den Republikanske partikongres havde de to kandidater stået nogenlunde lige i meningsmålingerne. Obama havde næsten hele tiden været lidt foran, men det var en så ubetydelig føring, at præsidenten ikke kunne føle sig sikker.

Så midt i den republikanske uge i Tampa, Florida begyndte Obamas tilslutning i meningsmålingerne at vokse. Den trend fortsatte under demokraternes kongres og blev yderligere forstærket af Romneys nedvurdering af de 47 pct. af amerikanerne.

Som man kan se af meningsmålingerne, var der nogle ubesluttede vælgere, der så Ann Romney, Paul Ryan og Mitt Romney i primetime på tv i slutningen af august og besluttede sig til at stemme på Obama. Det var formentlig folk, der havde stemt på ham i 2008 og som nu var i tvivl, om de burde give ham fire år ekstra til at få rettet op på økonomien og statens husholdning.

Heraf kan man konkludere, at det ikke så meget var demokraternes partikongres og Michelle Obamas, Bill Clintons og Barack Obamas taler, der gjorde udslaget. De hjalp naturligvis, men Obamas fødselshjælper til en anden embedsperiode var formentlig Mitt Romney.

Det er derfor, Romney kan få så svært ved at vende stemningen. For hver dag der går, beslutter flere og flere vælgere sig. I nogle stater – som Iowa – er man allerede begyndt at stemme tidligt.

Spørgsmålet er, hvad Romney risikerer at tabe ved at dreje mod den politiske midte under tv-debatterne og f.eks. bebude, at han vil hæve indkomstskatten og undlade at sænke kapitalvindingsskatten for de velbjærgede. Nogle konservative vil muligvis protestere, men de fleste vil holde munden, fordi det afgørende for dem er at vinde – så kan man altid regere efter forgodtbefindende bagefter.

Amerikansk presse har i de seneste dage gjort et stort nummer ud af, at Romney er en skarpere debattør end Obama (der som bekendt er en stor taler, hvilket Romney til gengæld ikke er). Det er korrekt. Under primærvalgene kunne man se, at Romney nød at debattere sine modstandere i emner, som han var mere inde i end dem. Han voksede virkelig med opgaven.

Barack Obama har sagt ja til tre tv-debatter, ikke blot en eller to. Det er klogt af præsidenten, fordi han har behov for tid til at forsvare sine beslutninger gennem de sidste 3½ år. Ligesom for fire år siden, under hans debatter med senator John McCain, vil Obama tale stille og roligt og udstråle total kontrol med sig selv, sit kropssprog, sin tænkning, etc.

Obama er umulig at ophidse og vælte af pinden. Romney vinder ikke på stil eller på kortfattede og smart formulerede sætninger. Han kan kun vinde tv-debatten ved at fremlægge overbevisende argumenter for sin politik.

Onsdag går det løs.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu