Martin Burcharths blog

Sidste tv-duel: Romneys hidtil svageste præstation

Man kunne nærmest læse det af Romneys ansigtsudtryk. Han var lige så lettet over, at den tredje og sidste tv-debat var overstået, som Obama var efter afslutningen på den første debat mellem de to duellanter.

Men så skete der noget interessant.

Romney og Obama talte smilende til hinanden på podiet i længere tid end før. Barack og Michelle hilste ikke alene pænt på hos den store Romney-familie, hvor flere børnebørn var slæbt med (Obama-døtrene blev hjemme i Det Hvide Hus; de skal jo i skole tirsdag) og modtog stor bevågenhed fra præsidenten. Barack og Michelle blev næsten modtaget af Mitt, Ann og deres sønner med åbne arme.

Hvordan skal det tolkes? Med fare for at overfortolke er det nærliggende at tro, at Romney og hans familie efter de tre tv-debatter udmærket ved, at det bliver meget svært at slå Obama. Det så så lovende ud efter den første tv-debat, men som det bliver fremhævet i en anden blog fra min hånd i dag mandag, skal Romney være meget heldig for at vinde et flertal i valgmandskollegiet 6. november.

Hvad mange millioner tv-seere så ved afslutningen af debatten i går, var m.a.o. en gryende erkendelse i Romney-lejren, at de er løbet tør for ammunition.

Kun få muligheder tilbage for Romney

Det står igen lige i de landsdækkende meningsmålinger – ligesom det gjorde før partikongresser i august – og Obama er stadig foran i Ohio, Virginia, Nevada, New Hampshire, Iowa, etc. Hvordan skal Romney skabe et mirakel og vinde næsten alle svingstater? Det udkomme forekommer statistisk set at have en meget lav chance.

Der er ikke flere debatter. Begge kampagner råder over stort set samme sum penge. Obama-lejren nyder ovenikøbet en fordel af at have købt blokke til reklamer hos tv-stationer på et tidligt tidspunkt, hvor de er billigere end nu. Det giver præsidentens hold flere penge til at investere i marken, hvor bestræbelser på at få hans vælgere til at stemme tidligt, at stemme pr. brev og få så mange folk drevet til stemmeurnerne på valgdagen kan blive afgørende for udfaldet i svingstaterne.

Romney skal derimod betale dyrere for blokke på tv-stationer bestilt i den sidste måned, så han råder over færre penge til markarbejdet. Ikke en god situation at være i.

Hertil skal lægges, at Obama ikke overraskende vandt denne sidste tv-duel mod Romney – både i stil og og indhold. Som den demokratiske rådgiver James Carville sagde på CNN bagefter: »Han tog kontrol med debatten og fremstod som en stærk leder.«

Ubesluttede vælgere, adspurgt i diverse tv-stationers målinger, syntes at være enige med Carville. Ifølge dem vandt Obama med en margin svingende fra 8 til over 20 procentpoints. Det var endda en mere overbevisende præstationfra Obamas side end i den anden debat sidste tirsdag.

At Obama var i stand til at score flere points i den tredje debat og vandt en klarere sejr skyldes utvivlsomt, at en præsident næsten altid virker mere autoritativ og kompetent, når han diskuterer udenrigspolitik (undtagelsen er Reagan mod Carter i 1980).

Hertil skal lægges, at Obama rent faktisk kan hævde, at USA står på sikrere grund i 2012 end i 2008 – efter otte rædselsår med George W. Bush.

Obama håner Romney

Men så snart debatten i går aftes faldt på økonomiske emner samt forholdet til Kina, kunne man se og høre, at Romney livede op og virkede mere myndig og vidende.

Der var næppe tvivl om, at Romney af sine rådgivere havde fået besked på at fremstå sig som en potentiel præsident, der er klar til overtage roret (og tasken med koden til USA’s atomslagstyrke). Hans sigte var også at berolige kvindelige vælgere, der generelt bliver frastødt af en krigerisk tone og i tilfældet Bush – en krigerisk holdning til verden udenfor USA.

Hvis opfyldelsen af disse tre krav skulle være målestokken for succes i denne debat, så klarede Romney den i land. Han fik udrettet, hvad han havde planlagt.

Herudover prøvede Romney at maksimere sin støtte fra specifikke vælgergrupper i Florida og Virginia – to vigtige svingstater.

De jødiske vælgere i Florida hørte ham kritisere Obamas mellemøstpolitik og ”svage” linje overfor Iran (han undlod at sige ”eftergivende” linje) samt forlange, at USA stiller præsident Mahmoud Ahmedinejad for en domstol og sigter ham for overtrædelse af FN’s folkemordskonvention (interessant, da man skulle tro, at den internationale straffedomstol, ICC, som alle republikanere hader, er det eneste sted, hvor en sådan retsproces vil kunne finde sted)

Vælgerne i Virginia – hvor USA’s største flådebase ligger – hørte Romney foreslå at bevilge penge til at bygge flere krigsskibe, af hvilke USA ifølge ham har færre end i 1916. Hertil svarede Obama i den måske mest citerede sætning fra debatten:

»Nuvel, guvernør. Vi har også mindre kavaleri og bajonetter end i 1916, fordi vores militære styrkers karakter er ændret siden dengang.«

Obama gik på stemmejagt i Ohio, da han nævnte regeringens vellykkede stop for importen af subsidierede kinesisk-producerede bildæk. Den pointe benyttede Romney til at lange ud efter de 5 mia. dollar Obama har investeret i udviklingen af elektriske biler, herunder i danskeren Henrik Fiskers amerikanske selskab Fisker Automotive.

Arabiske og muslimske kvinder virkede ekstremt populære hos de to kandidater, selv om de ikke kan stemme i et amerikansk valg. Både Obama og Romney talte varmt om behovet for at sikre disse kvinders lige rettigheder. Men når det kommer til stykket, handlede det om at tiltrække kvindelige vælgere i USA – landets største vælgergruppe.

I det hele taget syntes den verden, de to præsidentkandidater diskuterede, at være begrænset til Libyen, Egypten, Syrien, Israel, Irak, Afghanistan og Rusland. Kina nåede lige at komme med i de sidste 10-15 minutter. Den snævre fokus skyldes formentlig, at nogle af disse lande er internationale brændpunkter, hvor USA’s strategiske interesser er betydelige.

Man kunne dog godt have tænkt sig en diskussion med et bredere internationalt perspektiv.

Alt i alt lykkedes det for Obama at forklare sin udenrigs- og sikkerhedspolitik på en sammenhængende måde. Det forehavende mislykkedes Romney. Han blev ved med at pege på, at USA har tabt global indflydelse under Obama og at landet vil genvinde denne magt med ham som præsident. Men han forklarede aldrig, hvordan han agter at virkeliggøre denne vision.

I stedet virkede det mod enden, som om Romney helt havde tabt tråden. Kun da samtalen faldt tilbage på bilindustrien og økonomien, livede han op igen, men da var det for sent til et comeback.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu