Martin Burcharths blog

Barack Obama henter kneben sejr hjem

Det gik hurtigere end forventet. Allerede kl. 21.23 på østkysten stod det klart, at Barack Obama ville fortsætte som USA’s præsident. Årsagen? Efter at have optalt 76 pct. af stemmerne (7 mio.) i den største svingstat Florida var Obama og Romney kun skilt af 300 stemmer.

Det så ikke lovende ud, men størsteparten af de resterende stemmer skulle optælles i to befolkningsrige og traditionelt demokratiske amter i sydlige Florida. Enhver med kendskab til Broward og Miami-Dade amter vidste, at Florida var Obamas.

Overraskende, fordi præsidenten havde været bagud Romney i meningsmålinger fra Florida gennem næsten hele valgkampen. Og besynderligt nok styrkedes Obamas position i Florida efter hans livløse indsats i den første tv-debat.

Udover Florida og de sikre blå delstater havde Obama kun brug for en delstat til for at genvinde præsidentposten. Selv Ohio lå i præsidentens lejr, selv om dysten i den delstat var lige så tæt som i Florida. Men der skulle gå yderligere to timer, førend de store tv-stationer i USA turde projicere vinderen. Det skete ca. kl. 23:30.

Demokraterne kunne også notere sejr i Senatet. Indtil for et par måneder siden havde republikanerne stærkt regnet med at genvinde kontrol i Senatet. Det skete ikke. Faktisk tegner det til, at flere nye progressive senatorer vil rykke Senatet lidt til venstre. Det gælder f.eks. nyvalgte senator Elizabeth Warren fra Massachusetts.

Til gengæld bevarede republikanerne deres flertal i Repræsentanternes Hus.

Der er næppe tvivl om, at Obamas kampagne (fremfor præsidenten selv) kan tage broderparten af æren for sejren.

Det var hans rådgivere, en kæmpe stab af betalte medarbejdere i svingstaterne (det siges 800 alene i Ohio) og masser af frivillige, der på et tidligt tidspunkt identificerede Obamas naturlige vælgere og fik dem overbevist og motiveret til at stemme på ham, selv om mange af dem var skuffede over hans første embedsperiode.

Det er ydermere interessant, at flere sorte vælgere skal have stemt for Obama end i 2008 – sådan lyder det fra exit polls.

Næsten lige så mange unge i alderen 18 til 30 gik ud og stemte på Obama som i 2008. De kvindelige vælgere forblev loyale overfor præsidenten. Det samme gjorde latino-vælgere. Ti procentpoint flere kvinder støttede ham.

Kort sagt: Koalitionen fra 2008 holdt sammen, trods de mange forudsigelser om det modsatte.

Obama sagde for nogle dage siden, at han i en anden embedsperiode agter at lytte mere til sine vælgere og mobilisere dem omkring hans lovinitiativer (formentlig en indvandrerlov og tiltag mod klimaforandringer). Det er, hvad Obama-bevægelsen havde håbet i 2009, men det skete aldrig.

På den anden side vil demokrater og republikanere i Kongressen prøve at trække ham mod midten for at skabe betingelserne for en pragmatisk løsning på USA’s problemer.

For et år siden befandt den amerikanske økonomi sig i en så dårlig fatning, at kun få gav Obama en chance for at vinde genvalg. Romney blev anset for at være favorit, men selv ikke den første tv-debat kunne hjælpe ham over målstregen. Det viser, hvor selvødelæggende republikanernes drejning mod højre har været.

De kunne ikke engang vinde den traditionelt røde stat Colorado, som først skiftede fra rød til blå farve i 2008.

Republikanerne har behov for at inddrage flere kvinder, latino- og unge vælgere. Hvis partiet korrigerer sin kurs, vil det utvivlsomt blive lettere at finde fælles grund for at skabe kompromis i amerikansk politik under præsident Obama.

Obamas sejr i valgmandskollegiet bliver markant. Det samme kan ikke sige om stemmeopgørelsen på landsplan, hvor hans sejrmargin vil være meget smal.

Men i længden vil det ikke have nogen betydning for den politiske linje, han udstikker. Da George W. Bush vandt i 2000 med 543.000 færre stemmer end Al Gore, gjorde han intet konkret for at bringe demokraterne ombord. Han regerede, som om han havde vundet et folkeligt mandat til føre ren republikansk politik.

Vil Obama gøre noget tilsvarende? Vi ved det endnu ikke. Det er uafklaret.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Frimann Ljungberg

Kneben Sejr ?

Lige nu ser det ud til at være 332 mod 206.
Ja, det var ikke så klart som mod McCain. Men når man ser på de tiltag som Republikanerne har taget i brug for at begrænse folks adgang til at stemme, og når man ser på kandidaterne, så er det ikke så knebent.

// Jesper

Godt for underamerika ...

Vibeke Svenningsen

Alternativet taget i betragtning, så er det så sandelig en go' morn:-)

Fantastisk. Og Nate Silver havde ret. Ret i alle stater på nær Ohio, som tilsyneladende og paradoksalt nok er den mest gennem undersøgte stat. Hvordan kan det være at Nate Silver rammer rigtigt i alle stater og stort set på procentpointet men ikke i Ohio. Nate projektion var 4-5% forskel. Altså en sikker sejr. Men valgresultatet er langt tættere. Knap 2%. Det kunne lede tanken hen på, at 2% af stemmerne er vandret med lidt hjælp udefra. Blot en tanke...

Med det amerikanske valgmands-system kan sejren virke stor; men %-mæssigt er det en anden sag.

Plejer vi ikke ret hurtigt at få det samlede resultat, så vi kan se om præsidenten reelt har fået flest stemmer ?

Jakob Johannsen

Der ændres ikke på samarbejdsviljen i kongressen sålænge at republikanerne har et flertal.

Historisk set (fremtiden er i sagens natur svær at forudse) har der udelukkende været åbent for samarbejde når demokraterne har haft et flertal.

Samarbejdsviljen i kongressen er strengt nødvendig for at en regering kan fungere i det daglige arbejde der er nødvendigt for at kompensere for de udfordringer fremtiden bringer. (se ovenstående notat vedrørende fremtiden).

Forskellen på republikanerne og demokraterne er grundlæggende at den republikanske ledelse, modsat den demokratiske, ”Don’t give a rats arse” for de personer der lider under kongressens handlingslammelse.
Det lyder som en unfair kamp, hvilket det også er.

Som kong Salomon ,i det gamle testamente, burde vælgerne belønne demokraterne for deres samarbejdsvilje og straffe republikanerne for at skade samfundet.

Det er store spørgsmål er egentligt hvorfor jeg som dansk socialist overhovedet interesserer mig for dette emne?
Og jeg vil citere tidligere social minister Eva Kjer Hansen som svar:
"Vi står midt i et opgør med årtiers socialdemokratiske lighedsmageri. Det er slut nu. Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet.”

Det skal retfærdigt tilføjes at AFR hurtigt fik forklaret Eva at hun udelukkende måtte læse op af det offentlige parti program til pressen, ikke det interne parti program.

PS til 8.46

http://www.information.dk/telegram/316221

1 million ca. i Obama´s favør.

Men godt han vandt.

Jesper Frimann Ljungberg

@Jakob Johansen.

Men dynamikken er anderledes nu, du har en præsident der ikke kan genvælges, altså er det hans legacy han går efter og resultater. Genvalg er taget ud af ligningen.
Demokraterne har ikke et 60% flertal i senatet.
Repræsentanternes hus ser ud som om det er status quo, men her er det måske mere vigtigt hvor mange teaparty folk der er kommet ind.

Så dynamikken er anderledes.

// Jesper

En komplet handlingslammelse i repræsentanternes hus, forårsaget af et overtal af republikanske medlememer. Det er i bund og grund pisse irriterende, når man tænker over det..

In other good news: Colorado og Washington staterne legaliserede marihuana, i de lokale afstemninger. En trend der forhåbentlig spreder sig, både til andre stater og til resten af den vestlige verden. Og det er bemærkelsesværdigt med Colorado, der indtil for nylig var en republikansk domineret stat.

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg mener at man skal forbyde rygning af marihuana.. som ingrediens i kager derimod... se det er en anden sag.

// Jesper

@Jesperh

Det kan der da godt være et par gode grunde til, men der er så mange ekstremt gode grunde imod, den største værende, at det er statssubsidiering af verdens mest skruppelløse og voldelige bagmænd, at jeg har svært ved at se at man som oplyst menneske, når man vejer alt op mod hinanden kan forsvare den nuværende praksis.

Men du plejer jo at være yderst velfunderet. Kan du forklare hvorfor du mener rygning af det skal forbydes?

Jesper Frimann Ljungberg

@Jonathan Smith.

Rygning er usundt, hvis du starter med at ryge hash, bliver du nok også hooked på tobak.
Rygning er usundt basta, og rygning af hash leder til rygning, som leder til alskens sygdomme.

Desuden så er problemet med at ryge hash er at det næsten instant gratification. Rusmidler der virker med det samme er ikke noget man skal gi sig ud i.

Derimod så hvis du spiser det, så får du samme rus men den er ikke instant, den er derimod noget der kommer langsomt, noget du kan gøre i en social sammenhæng, lidt ligesom at stille og roligt drikke et par øller, eller rødvin med venner.

Om folk vil bruge hash er sku deres egen sag, men lad os da for guds skyld prøve at forhindre at folk ødelægger sine lunger og hopper på instant gratification vognen.

// jesper

I følge TV2-News fik Obama 50,3 % af de afgivne stemmer mod Romneys 48,2. %.

Så sejren er vel kneben, selvom valgmandstallet viser en sikker sejr.

Men godt han blev valgt med "Popular Vote"

Jesper Frimann Ljungberg

59721138 Obama ->51.12% af stemmer på O/R
57095342 Romney -> 48.88% af stemmer på O/R
er de seneste tal jeg kunne finde. og afstanden er gået fra cirka 1% kl 9.00 i morges til de her 2.24% lige nu.

Det ser også ud som om at Demokraterne måske haler et par pladser ind på Republikanerne i RH.

// jesper

Måske er sejren ikke så helt kneben. Denne stemmemaskine ville ikke acceptere en stemme på Obama:

http://www.commondreams.org/further/2012/11/06

Da George W Bush vandt i 2000, var det med færre stemmer end Al Gore, på landsplan.

Kneben sejr?

Barack Hussein Obama har p.t. 303 valgmænd, Romney har p.t. 206 valgmænd. Dette er en altså en sejr, der vil noget. I valgmænd altså. I Florida tæller man endnu. Obama er p.t. cirka 2 millioner stemmer foran Romney.

Og ang. den stemmemaskine som ikke ville stemme på Obama, blev den altså taget ud af funktion i Pennsylvania.
(kilde: dr tekst tv engang kl. 1:30 eller 2:30 i nat)

Faktisk er det altså bevist at der i marijuana (altså det som laves af de der græsplanter) er et stof, TCH eller THC, som er smertelindrende. Og det undrer mig at ingen medicinalgigant endnu har udnyttet dette. Bayer lavede jo acetylsalicylsyre (magnyl) ud fra bark fra piletræet.

Og i Florida lyder det p.t. at han fører med cirka 50-100.000 stemmer over Romney, hvilket vil give Obama 332 valgmandstemmer. Dette er altså ikke en snæver sejr.

Hvis man fulgte NRK2 i nat så ville man fra en meget vidende person få oplyst at 55 valgmandstemmer i Californien og 29 valgmandsstemmer i New York forlods godt kan tilskrives til Demokraterne, præcis som staten Texas med dens 38 valgmandsstemmer godt kan tilskrives Republikanerne.

Dette er blot ikke pointen her: USA's system er ikke som det franske, hvor præsidenten bestemmer det hele. Obama skal have Kongressen med på sin politik. Og indtil nu har Reprænsentanternes Hus, hvor Republikanerne har flertal (og stadig har flertal) sat sig på bagbenene lige fra 2009....til nu...

I Senatet kan et mindretal (som vi før har været inde på) på 40 medlemmer blokere alt arbejde; dette har Republikanerne også gjort. Måtte det blive anderledes denne gang.

Karsten A.

Men valgmandssystemet betyder nu en gang at en amerikansk præsident godt kan vinde selvom han får færre stemmer på landsplan, end modstanderen.

Den store sejr valgmandsmæssigt, er ikke et udtryk for landsresultatet.

Sejren er kneben fordi Obama vandt knebent i de fleste svingstater.

Jesper,

Rygning er usundt, alkohol er usundt, mættet fedt er usundt, hurtige kulhydrater er usundt, for meget salt er usundt, manglende motion er ekstremt usundt.

Alkohol, tobak, sex, mad med meget mere fører til øjeblikkelig tilfredsstillelse.

Det er da det rene overformynderi, hvis dette argument skal føre til forbud. Hvis dine argumenter skal have nogen sammenhæng, mener du vel også i det mindste at alkohol skal forbydes.

Jeg har aldrig hørt den teori, at hvis du ind imellem ryger hash, begynder du at ryge ciagaretter, den må du underbygge.

Du ser helt bort fra at krigen mod narko, som anført af USA, fører til at de mest skruppelløse og voldelige personer bliver forgyldt, at en uforholdsmæsig stor del af de offentlige ressourcer i alt for mange lande bliver brugt på en ørkesløs og forgæves indsats mod narko, at det meste af sydamerika og mellemamerika, og store områder i sydasien lider hårdt under meget omfattende og bestialske drab, på denne konto, og at folk gladeligt ryger videre uanset forbuddet.

Jeg forstår godt at der er argumenter imod fri hash, men intet er entydigt i denne verden, og man skal virkelig være ignorant, for ikke at forstå at forbudet skaber så meget ulykke i verden, at det med en faktor 1000 overgår fordelen ved det forbud.

Blot for at understrege at dette ræsonnement ikke bygger på en personlig interesse, kan jeg oplyse, at hash virker ubehageligt på mig, så jeg ikke har røget det, siden mine eksperimenter for 20 år siden.

Rettelse:

"At det med en faktor 1000 overgår fordelen ved det forbud"

skulle være

"At en legalisering med en faktor 1000 overgår fordelen ved et forbud"

Florida ser nu også ud til at få Obama. Og jeg vil altså ikke kalde at vinde med 2-3 millioner stemmer over Romney en kneben sejr.

Jesper Frimann Ljungberg

@Jonathan Smith

Du gør op af det forkerte træ. Fri hash ? Fint med mig. No problem. Jeg har indtaget det hash, jeg skal. Måske indtil den dag jeg går på pension. jeg ville ikke kunne indtage hash i weekenden, og så være fit til at arbejde mandag :)=

Men jeg vil gerne adskille rygning af hash og så indtagelse af hash. Hvis du skal ryge hash, må du gro det derhjemme.
Hvis man skulle kunne købe hash på f.eks. apoteket skulle det være i pulverform eller pilleform eller ... tja ja.. så kan du bage det, bruge det som snus eller stikke det op i endetarmen.. jeg mener bare ikke at man som default skal sælge det i en form, hvor det kan/skal ryges.
De fok jeg kender der har brugt hash, der har rigtig mange af dem spist det. Dem jeg kender der har misbrugt hash, de har alle røget det.

Tja ja

// Jesper

@Jesper

Jo, ja, men så er man jo lige vidt. Hvis man legaliserer det i pilleform, men forbyder det i naturlig form, så er der jo stadig samme basis som der hele tiden har været, for illegal handel med den form som 95% af brugerne nu engang foretrækker. Og skruppelløse bagmænd bliver dermed stadig forgyldt, det offentlige spilder sine penge på at bekæmpe det (penge som svage grupper demed går glip af), folk myrdes fjerne steder i verden over det etc. etc.

Hvordan kan det stå klart allerede kl. 21.13 ET på valgnatten (for enhver med kendskab til indre forhold i Florida) at Obama har den stat i sækken - når det nu her halvandet døgn senere ikke har kunnet slåes fast med sikkerhed?