Realityshowet 'Paradise Hotel' trak næsten en halv million unge seere til tv-skærmene på finaleaftenen. Måske bør man begynde at tage programmet og dets deltagere alvorligt som billeder på den tid, vi lever i

Når højrefløjen begræder, at velfærdssystemet stiller for få krav til landets svageste og kræver stop for førtidspensioner, er der tale om en forældet sniksnak. Nye skrappe krav er kommet til, og over de seneste tre år er antallet af førtidspensioneringer faldet dramatisk. Flere pisk hjælper næppe

Reform for reform omsmeder velfærdsstatens institutioner. Målet er at sikre, at borgerne kommer hurtigt og effektivt derhen, hvor arbejdsgiverne har brug for dem. Stilstand er fjenden. Men modstand vinder frem, for borgerne har svært ved at genkende sig selv i det billede, som en ny tids politik modelleres efter

Tidens plusord om forandring, udvikling og engagement i arbejdet står ikke til diskussion på trods af, at de sandsynligvis er medvirkende til, at så mange i dag lider af stress. Det er på høje tid at sætte spørgsmålstegn ved nogle af arbejdets selvfølgeligheder

Realityshowet Paradise Hotel afvises som useriøs og ulækker underholdning. Men showet og de dyder, det hylder, minder mere om det moderne arbejdsmarked, end de fleste har lyst til at gøre sig bevidst