Matthias Hvass Borellos blog

Kunst for lukkede døre?

Tom Jørgensen har i Dagbladet Information plæderet for en ny kunst, som til forskel fra en intellektualiseret 80'er og 90'er kunst, nu henvender sig til publikum med en ny åbenhed.

Debatten har i de sidste par uger raset i spalterne. Nu inviterer Information til debatmøde på Kunstakademiet . På onsdag den 28. februar klokken 19.30.

Vi har samlet debatten i et tema på internetavisen . Læs blandt andet:

Er akademiet en fæstning?

Fantasien til magten af Tom Jørgensen

Er ny billedkunst blevet mere tilgængelig?

Kunstkritikken er ikke på højde med den kunst, som den kritiserer af Kathrine Ærtebjerg

Hvordan skal kunsten engagere sig?

Hip hip, og så det lange for dialogen portræt af Thomas Kluge

 

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kommentar til debatten i går. Kunstdebat: Kunst for lukkede døre.

Ved. Inger-Lise Kristoffersen

Debatten i går drejede sig måske i langt højre grad om, at vi som kunstnere er svære at kommunikere med. Hvilket gør der svært for kunstkritikeren at sætte sig ind i det der sker på scenen lige nu. Men fint med den åbne debat.
Skal kunstneren være en stjerne frem for at vise sit talent i værket er med til, at skabe forfladigelse. Netop det vi gerne vil væk fra. Det er ikke person dyrkelsen men billedet der skal vinde frem. Vi ønsker alle fordybelse og engagement, og det gøres ikke ved at gå op i, hvordan man som kunstner ser ud. Fantasi, fordybelse og forførelse er hvad der skal til for at skabe kunst der rykker og så selvfølgelig penge til at lave kunsten med. Skal kunsten gøres mere åben ? Når et billede udstilles blotter det sig allerede, men ikke alle kan læse hvad de ser. Man må uddanne sig på lige fod med det, at kunne læse et digt. Det er ikke kunstnerens opgave at forklare sit værk, det må være nok at male det, og så må folk lægge det i det de vil, for det gør de jo alligevel. Det betyder ikke, at man som kunstner har kastet ansvaret fra sig. Et billede bliver oftest til på fornemmelser, noget følt og ikke nødvendigvis noget intellektuelt. Det intellektuelle kan om nødvendigt komme til undervejs i processen men er ikke en nødvendighed. Et billede har det med selv at ville noget og det er det vi som kunstnere skal være gode til at fange, og arbejde videre med. Søger man så finder man. Det er hvilken tanker kunstneren gør sig med værket, der er det interessante, frem for hvad han/hun har spist til middag. Med mindre maden indgår i kunstværket. Der er langt mellem gode interviews, som vækker og rykker, for det kræver forståelse og indsigt i kunstnerens værker. Noget andet er at vi som kunstner stadig bliver afbilledet stående foran et værk eller staffeli. Det ville være mere interessant om pressefotografen ved portrætering af kunstnere brugte fotografiet som en forlængelse af kunstnerens arbejde. Det vil være en måde at berige artiklen og samtidig gøre kunsten mere synlig. --