Menu
Log ind
Mette Rodgers

Mette Rodgers

Informations korrespondent i Storbritannien
Email
Twitter
Seneste artikler af
Mette Rodgers

Sider

Om

Europa-korrespondent for Dagbladet Information siden januar 2012. London-korrespondent siden august 2009. Var inden da Moskva-korrespondent for Kristeligt Dagblad i tre år efter et år som samme dagblads London-korrespondent. Er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og Information og dækkede i en årrække Mellemøsten for avisen. Arbejdede for en palæstinensisk menneskerettighedsorganisation fra 2002-2003.

Mest læste
  1. Kan et atomkraftværk være sikkert nok?
    Trods risikovurderinger har eksperterne ikke haft fantasi til at forestille sig det værst tænkelige scenarie: Eksplosion og truende nedsmeltning på Fukushima-værket i Japan. Det blotter atomkraftens næsten glemte svagheder, siger Tor Nørretranders
  2. Brexit-økonom: Hård Brexit vil betyde milliardgevinst for Storbritannien
    De fleste økonomer forudser enorme tab for britisk økonomi, hvis det ender med en hård Brexit. Information har talt med den ene økonom, der er kommet med det stik modsatte resultat. Vi ser her på, hvad Brexit – indtil videre – konkret har betydet for økonomien generelt, EU-argenturer samt finans- og erhvervslivet
  3. ’At angribe islam og muslimer er blevet helt normalt’
    Den økonomiske krise har medført en øget modvilje blandt europæere over for muslimer og en stigning i antallet af hadforbrydelser. Det er frygten, der er benzinen på det islamofobiske bål, siger eksperter. Det nye er, at veluddannede europæere også er blevet grebet af angst, siger professor, der efterlyser en norm, der modarbejder islamofobi
  4. Hver femte atomreaktor ligger i jordskælvszone
    En stor del af både de eksisterende og de planlagte atomkraftværker verden over ligger i jordskælvsområder. Katastrofen i Japan har ført til fornyet fokus på videnskabens evne til at forudse skælvs størrelse og hyppighed
  5. Fri bevægelighed
    Effekten af den interne migration i EU på de enkelte landes nationaløkonomier, tegner et rosenrødt billede. Dels fordi de nye immigranter er mindre tilbøjelige til at gå ledige og hæve bistand end den oprindelige befolkning er – migranterne bidrager med andre ord positivt til velfærdssystemet
  6. For de unge er EU en del af løsningen – ikke problemet
    EU’s unge er blevet ramt hårdere af eurokrisen end nogen anden gruppe. Men hvor de ældre borgere i højere grad har bebrejdet EU, støtter de unge stadig projektet og ser EU som en del af løsningen. Alligevel er der intet, der tyder på, at de denne gang vil møde talstærkt op ved stemmeurnerne til EP-valget
  7. Hvorfor har så mange englændere fået nok?
    For første gang siden 1975 er der lagt op til folkelig debat i Storbritannien om landets EU-medlemskab. En debat, som befolkningen efter sigende har higet efter.
  8. Taler vi om det samme, når vi taler om ytringsfrihed?
    Anholdelsen i sidste uge af flere end 50 personer i Frankrig for antisemitiske udtalelser og glorificering af terror har antændt debat og kritik af de franske myndigheder for dobbeltmoral. Debatten har rettet spotlyset på de juridiske begrænsninger af ytringsfriheden, der varierer fra land til land. Taler vi overhoved-et om det samme, når vi taler om ytringsfrihed?